Del : SMS
Berlingske Business

Danskere flokkes om handelsmekka i Dubai

Danskere flokkes om handelsmekka i Dubai - 1

Lukrativt. Danske erhvervsfolk strømmer til skatteparadiset midt i de Forenede Arabiske Emirater. Antallet af tilstedeværende er firedoblet på bare fire år. Der er skattefrihed og rige muligheder for at etablere salg i en frizone.

Artiklen fortsætter under annoncen
Der er en skatteprocent på nul, ingen importafgift og kun meget lidt bureaukrati.

Dubai udgør i det hele taget en bekvem indgang til et enormt marked for it, energi og byggeri i Mellemøsten og Afrika.

De seneste år er antallet af danskere i den arabiske handelsfrizone mere end firedoblet fra 300 til 1.300 virksomheder.

Byens attraktive handelsbetingelser har i alt tiltrukket over 7000 virksomheder fra hele verden, og det hævdes at en fjerdedel af alle verdens kraner er på arbejde i Dubai. (vi kender ikke det nøjagtive antal af udenlandske virksomheder men da der alene i Jebel Ali

En dansk erhvervsmand beskriver byen således

- Dubai er eksploderet som by udviklingsmæssigt. Der bygges en masse og alt skal være verdens største, fortæller afdelingschef Claus Laursen fra Blue Water Shipping, der har været tilstede i Dubai siden 1991.

Mere eksport

Generelt er Danmarks eksport til Dubai stigende, mens importen er nedadgående.

Importen til Danmark blev næsten halveret fra knap 5 milliarder kroner i 2005 til 2,8 milliarder i 2006, viser tal fra Danmarks Statistik

Til gengæld eksporterede vi for 1,64 milliarder kroner til det arabiske skatteparadis i 2006, og udviklingen ser ud til at fortsætte i 2007, hvor vi indtil videre har eksporteret for næsten 1 milliard til De Forenede Arabiske Emirater.

Det er danske erhvervsfolk over en bred kam, som valfarter til Dubai. De vil sælge IT, biotek, industri-varer og yde bistand til byggeri og på energi- og miljøområdet.

Danisco, Arla, ingeniørfirmaet Cowi, Danfoss, Columbus IT og Chr. Hansen er nogle af dem

Der er i det hele taget travlt hos Det Danske Handelskontor i Dubai.

Generalkonsul Thomas Bay har netop været i Danmark for at fortælle danske virksomheder om mulighederne for at etablere et salgskontor i Dubai. Her var der fuldt hus hos Dansk Industri.

Masser telefoner

Når det gælder import til Danmark er der en hel del danske distributører af it og teleudstyr i Dubai.

Blandt dem er Dangaard Telecom og brokeren Sunico A/S, der handler med store volumener af mobiltelefoner fra hele verden.

- De vælger typisk at lægge hele "warehouses" i Dubai, hvor de får varer fra Østen og distribuerer dem videre til Europa, fortæller luftfragtspeditør hos DFDS, Thomas Elmelund.

Det kun 14 mand store Sunico A/S i København opkøber blandt andet store partier af telefoner i Dubai. Firmaet gør sig bemærket ved at have en omsætning på syv mia. kr. i 2004/2005 og 5,8 milliarder 2005/2006. Dangaard etablerede kontor i Dubai i januar 2005. Endnu en succeshistorie er den om Informationsteknik Scandinavia A/S. Firmaet, der var ramt af et underskud på 2,3 mio. kr. under golfkrigen i 2001, fik efter etableringen af et kontor i Dubai i 2002 vendt skuden og nåede sidste år et positivt resultat på 4,3 mio. kr.

- Dubai er et attraktivt og enkelt sted at etablere sig. Det er også en styrke, at det ligger så tæt på markeder i Mellemøsten og Afrika, siger firmaets direktør Finn Halken.

Endelig har danskerne fået øje på, at der kan tjenes på fast ejendom i Dubai. Der er ifølge Dansk Ejendomsforening et afkast på 20 procent at hente i det arabiske handelsmekka.

Èn af de mange formidlere Pihl & Partnere skal snart udvide aktiviteterne dernede.

- Vi har oplevet en hel overvældende interesse. vi får omkring 30 henvendelser om dagen, fortæller investeringschef Lennart Kent fra Pihl &Partnere.

- Derfor udvider vi nu med en decideret ejendomsmægler-forretning i Dubai, fortæller Lennart Kent.







BOKS Gode råd;

· Print dit visit kort på engelsk og arabisk

· Brug masser af farver i din præsentation.

· Vis gode manerer og høflighed.

· Kom til tiden til møder, også selvom du risikerer at blive holdt hen.

· Vær tålmodig.

· Tag tid til "small talk" - det kan betale sig

· Find forbindelser gennem Danish Business Council i Dubai

· Kaffe ritualer- Tag imod den lille kop kaffe med højre hånd. Bliver kaffen bliver hældt af en fin elegant kaffepot bør du acceptere mindst en kop. Et nej er uhøfligt. .

· Retuner invitationer

· Kvinder tages generelt seriøs Konservativ påklædning er anbefalet.

· vær forsigtig med selvironi.

· afslappende skjorte med lange ærmer er ofte passende. Jakkesæt er standard for de fleste møder.

Kilde: Danmarks Eksportråd

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere