Del : SMS
Berlingske Business

App stores åbner nye udviklingsmuligheder

Teknologi-giganter lancerer platforme til download af programmer til mobiltelefoner udviklet af brugerne selv. Det giver udviklerne ny adgang til verdensmarkedet.

Artiklen fortsætter under annoncen
Apple gør det. Nokia. Blackberry Og Google gør det. Teknologi-giganterne etablerer online platforme, hvor brugere af iPhone, Android eller Nokia-modeller kan hente små programmer til så forskellige ting som for eksempel planlægning af aftensmenu og indscanning af visitkort direkte til telefonens kontaktliste. Programmerne er udviklet af andre brugere eller virksomheder, der høster den overvejende procentdel af indtjeningen, men der falder også en indtægt af for at stillet platformen samt udviklingsværktøjer til rådighed til de entusiastiske udviklere.

De små programmer – de såkaldte apps – har taget mobilbrugerne med storm. Alene for Apples App Store, der blev lanceret for godt et år siden, er der blevet foretaget mere en halvanden milliard downloads. Og senest har amerikanske AdMob, der har specialiseret sig i mobil markedsføring og platforme, da også anført, at der bliver solgt applikationer i en værdistørrelsesorden på 200 millioner dollar hver måned gennem Apples App Store, mens der for Googles Android Market er tale om fem millioner dollar.

- Android, iPhone og iPod touch brugere er meget optaget af apps. Android og iPhone brugere downloader ni-ti nye apps hver måned, mens iPod touch brugere downloader 18. Mere end halvdelen af Android og iPhone brugere bruger mere end 30 minutter hver dag på brugen af apps, lyder konklusionen i undersøgelsen, som er foretaget blandt 1.117 brugere af Android, iPhone eller iPod touch.

Genvej til markedet

Netop værdier i den størrelsesorden skaber da også et stort potentiale for udviklere, der gennem de nye platforme har mulighed for at tilgå verdensmarkedet uden at skulle tænke på salg og distribution.

- For virksomheder er det en fantastisk god mulighed for at komme til biddet uden at skulle igennem den traditionelle og meget tunge vej til verdensmarkedet med et produkt. Det har i første omgang især taget fart med app til iPhone, men vi vil se endnu mere skub på den type kanaler i fremtiden, lyder vurderingen fra Mads Thimmer, medstifter af Innovation Lab, der følger den teknologiske udvikling.

Denne afsætningsmodel giver også udviklerne mulighed for at få en meget kontakt test af produktet med det samme, det lanceres. Der er tale om en meget klar konsekvensafregning: Enten lander programmet på bestsellerlisten, eller også ryger det ud i forglemmelse.

- Du lader simpelthen markedet bestemme i stedet for at sidde inde i udviklerklokken og blive mere og mere overbevist om din egen idérigdom, som først skal overbevise venturefolk om at levere kapital, inden du kan gå ud på markedet, forklarer Mads Thimmer.

To business-tilgange

- Overordnet er der to forskellige tilgange til at lave forretning på at udvikle applikationer, som afsættes gennem online platformene, siger Christian Schwarz Lausten, der er partner i innovations- og konsulenthuset Seismonaut. Han rådgiver bl.a. om teknologi og online medier.

- Enten kan den enkelte udvikler eller mindre virksomhed udvikle programmet fra bunden og selv forsøge at afsætte det på platformene, eller også kan forretningen bestå i at udvikle applikationerne for større virksomheder, der ønsker at brande sig gennem programmer til mobiltelefoner og smartphones.

- Uanset hvordan du ønsker at tilgå det her felt, så skal du være ret analytisk og strategisk. Det handler om hurtigt at finde ud af, hvilket problem du vil løse. Kodeordet er her, at du skal skabe værdi for brugeren. Det kan du gøre på mange forskellige parametre. Det kan for eksempel være underholdning, værktøjer der hverdagen lettere eller noget helt andet, lyder det fra Christian Schwarz Lausten.

Han peger eksempelvis på et program fra Arla, som giver brugeren mulighed for at hente inspiration til menuen, opskrifter og indkøbslister, mens vedkommende står midt i problemet – inde i supermarkedet.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere