Danmark har i mange år haft mere lempelige regler for fusioner end i andre lande, vi normalt sammenligner os med. Men det skal der nu laves om på. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) fremlægger i dag en konkurrencepakke, der strammer reglerne.
27. januar 2010, 05:01
Danske virksomheder får fremover betydeligt sværere ved at gennemføre fusioner, opkøb eller andre samarbejdsaftaler, som begrænser konkurrencen.
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) fremlægger i hvert fald i dag en stor konkurrencepakke i Folketinget, som skal gøre op med flere årtiers mistanke om, at konkurrencen i Danmark er for svag, at virksomhederne tager for høje avancer, og at forbrugerne derfor taber stort og betaler alt for meget for stribevis af varer og serviceydelser.
Alene en bedre kontrol med fusioner og opkøb, vurderer Lene Espersen, kan udløse årlige gevinster på hele 400 millioner kroner. Den gevinst opstår, fordi flere fusioner, som har skadelige virkninger på konkurrencen, fremover vil blive undersøgt og måske helt forbudt af myndighederne.
Lene Espersen mener desuden, at en sund og stærk konkurrence er yderst vigtig for det danske samfund.
»Det er usundt, hvis der opstår monopoler. Det er også usundt, hvis det ikke er muligt for nye virksomheder at vokse og give ældre konkurrence. Derfor tager vi nu en række skridt, som skal øge konkurrencen,« siger hun.
Ligesom i andre lande
I dag er det alene fusioner mellem virksomheder som tilsammen omsætter for mere end 3,8 milliarder kroner årligt, som skal anmeldes til konkurrencemyndighederne. Men den grænse sænkes nu til 900 millioner kroner.
Det er også kun virksomheder, som omsætter for mere end 300 millioner kroner, der skal kontrolleres i dag. Den grænse bliver fremover 100 millioner kroner. Dermed kommer de danske regler på dette område mere på omgangshøjde med, hvad der gælder i andre lande.
Samtidig lægges der op til en mere enkel procedure for behandling af problemfrie fusioner, ligesom myndighederne skal have bedre tid til at behandle problematiske fusioner.
Siden 2000 har Konkurrencestyrelsen behandlet omkring 150 sager om fusioner og godkendt langt de fleste fusioner uden betingelser. Men alle fusioner er underlagt samme oplysningskrav, uanset om konkurrencen begrænses eller ej.
Undgår undersøgelse
Fremover skal virksomhederne afgive færre oplysninger, hvis fusionen er uden problemer. Konkurrencemyndighederne vil endvidere kunne godkende fusionen uden at foretage en dybtgående undersøgelse af den. Dermed får myndighederne længere tid til at behandle problematiske fusioner. I dag har de kun tre måneder, men det bliver hævet til fem. De problemfrie fusioner skal behandles inden for højst 25 dage.
Lene Espersen tilføjer, at der tilmed også er nedsat et konkurrenceudvalg, som er ved at undersøge, om der skal komme flere stramninger fremover.
»De lovforslag, som kommer nu, skal ses som et af flere initiativer, som man allerede har taget, og de vil fremover styrke konkurrencen. Vi er eksempelvis også ved at undersøge, om fængselsstraf er vejen frem i kartelsager. Vi vil også kortlægge, hvordan virksomhederne kan informeres og vejledes bedre om konkurrencelovgivningen, så overtrædelser af loven undgås,« siger Lene Espersen.
Den nye konkurrencepakke skærper også reglerne for offentlige udbud. Det er nemlig kun, når det offentlige sætter sine ofte store og mange opgaver i udbud, at konkurrencen skærpes, og den bedste, billigste og mest effektive leverandør får opgaven.
Samtidig indføres der økonomiske sanktioner i form af bøder for grove overtrædelser af udbudsreglerne.
Forbrugerombudsmanden får også mulighed for at repræsentere grupper af forbrugere og mindre virksomheder i erstatningssager om overtrædelse af konkurrenceloven. Dermed bliver det lettere at få erstatning i konkurrencesager.
AE: »I den rigtige retning«
Hos AE-rådet siger chefanalytiker Frederik I. Pedersen, at alle tiltag, som styrker konkurrencen, er godt.
»Så dette lyder umiddelbart som at være noget, der trækker i en rigtig retning,« siger Frederik I. Pedersen.
»Vi ser med glæde på alle tiltag, som kan styrke konkurrencen, fordi det er med til at øge velstanden i Danmark via større innovation, højere produktivitet og lavere vækst i forbrugerpriserne.«
Hos DI siger underdirektør Anders Ladefoged, at også her er man godt tilfreds med de nye udspil.
DI har da også selv været med til at lave forarbejdet til de nye love i det udvalg, der har dannet grundlag for de nye udspil, som kommer i dag.
Endelig er en del af regeringens udspil også, at bogmarkedet liberaliseres fuldt og omfattes af samme konkurrencereger som andre brancher. Så de aktuelle ordninger, som tillader faste videresalgspriser på bøger, ophæves. Det betyder, at det danske bogmarked liberaliseres fuldt ud.






























































