Del : SMS
Berlingske Business

Virksomheden som kan forvandle snavs til guld

q
Vaskelaberatoriet i Novozymes. Foto:

I Novozymes står væksten på virksomhedens største område, vaskemiddel, bumstille. I virksomhedens laboratorium i Bagsværd forsøger forskerne at finde nye måder, hvorpå de kan fjerne pletterne og få væksten tilbage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kinesiske soyapletter, danske mælkepletter og amerikanske fedtpletter. I Novozymes’ laboratorium i Bagsværd findes det hele.

Det er nødvendigt med prøvepletter, når den danske bioteknologiske virksomhed forsker, udvikler og fremstiller enzymer og mikroorganismer til industrien og i sidste ende til dine hverdagsprodukter.

Man skal have det skarpe forstørrelsesglas frem, hvis man skal få øje på Novozymes’ flagskib, enzymerne. Men de findes, hvis du kigger ordentligt efter på varedeklarationen på dit vaskemiddel, uanset om det er til opvask eller tøjvask. Hos Novozymes bliver man nødt til at have sans for detaljerne, når man fremstiller enzymer til vaskemidler. Forskellige enzymer optimerer opløsningen af forskellige proteiner. Om pletterne på buksebenet består af spaghetti med kødsauce eller kinesisk hot pot, er altså altafgørende for, hvordan enzymsammensætningen skal se ud. Leigh Murphy er science manager i Novozymes, og han har styr på pletter.

08BUSNovozymes-2.jpg

»Kunder fra to forskellige regioner i Indien vil ikke få tilbudt de samme enzymer. Deres problempletter kommer fra karry, og karryen er forskellig fra region til region, så derfor skal der ikke de samme enzymer til at fjerne det,« siger Leigh Murphy.

Novozymes deler flere tusinde skjorter og T-shirts ud til folk i forskellige dele af verden. Skjortekraver er nemlig en af de ting, som det volder forbrugerne store problemer at få rene. For at finde den optimale enzym­formel, der kan gøre kål på sved og snavs, indsamler Novozymes de beskidte kraver lige fra rickshawchauffører i Indien til bygningsarbejdere i Kina.

»De er ret besværlige at skaffe, og de er meget forskelligt besmudsede, så derfor køber vi lapper af en fabrik i Sydamerika. De kan lave kunstigt kravesmuds, der også kan efterligne lokale forhold, hvor støv for eksempel kan være kraftigt rødt i visse dele af Indien,« siger Leigh Murphy.

De kunstige kraver bruger han nede i kælderens vaskelaboratorium. Men kun i de indledende forsøg, hvor de forskellige enzym-kandidater skal afprøves. Til de endelige forsøg bruger Novozymes de indsamlede, autentisk snavsede kraver.

BM

Vaskemiddel fylder en tredjedel af Novozymes’ årlige omsætning på omkring syv milliarder kroner, hvilket gør det til virksomhedens største forretningsområde. Derfor kunne det også mærkes, da væksten det første halvår af 2015 landede på et stort og rungende nul.

Kun dollarkursen trækker salget op, når pengene skal tælles op i Danmark. For første gang i 14 år er der stilstand i virksomhedens vækst, og Novozymes giver det amerikanske marked skylden.

Vaskemidler med lav ydeevne indeholder ikke enzymer, og de er mere relevante i USA, fordi de har andre maskiner og en anden måde at vaske tøj på end i Europa. Hvis de amerikanske forbrugere er økonomisk pressede, er det svært at spare på vand og energi, og så sparer de på vaskemidlet.

 

Fordi mange lav- og mellemkvalitetsvaskemidler ikke indeholder enzymer, giver det plads til flere af slagsen i de amerikanske vaskemidler.

Producenterne vil gerne øge vaskemidlernes ydeevne, og det giver muligheder for Novozymes, der fremover ønsker at udvikle billigere enzymer, der passer ind i det snævre amerikanske omkostnings­vindue.

Der skal altså innovation til på enzymfronten, hvis Novozymes skal holde butikken i gang. Forskning udgør 15 procent af Novozymes’ salg, og ambitionerne er høje i virksomheden, der håber på at kunne gøre det muligt at vaske tøj på helt ned til 15 grader i fremtiden.

I vaskelaboratoriet står vaskemaskiner fra hele verden linet op på rad og række. Kæmpe­store amerikanske dollargrin som åbnes øverst og stoppes med kilovis af vasketøj.

Der skal meget vand til for at holde møllen i gang. De europæiske vaskemaskiner åbnes foran og centrifugerer tøjet. Det nedsætter mængden af vand, der er nødvendig. Den japanske er nærmest et lille rumskib af knapper, lys og funktioner.

De forskellige vaskemaskiner bliver brugt til at teste enzymer. Det er vigtigt, at de bliver testet grundigt under realistiske forhold. Vandmængde, hårdhed og kalkindhold har stor betydning. Der kan nemlig være alverden til forskel på, hvordan man vasker tøj.

ccc

Enzymer, der er aktive ved lave temperaturer, er ikke kun brugbare i den vestlige verden, hvor forbrugerne ønsker at nedbringe brugen af energi og kemikalier.

I de dele af verden, hvor tøjet stadig vaskes med håndkraft og vand ved stuetemperatur, kan enzymer gøre vasken langt mere effektiv og i sidste ende spare både tid, kræfter og vand.

I lande som Indien og Kina køber den voksende middelklasse nu vaskemaskiner. Godt nok er de simplere og vasker dårligere end europæiske vaskemaskiner, men det giver helt nye muligheder for enzymer, som kan gøre vaskemidlerne så effektive, at resultatet bliver tilfredsstillende selv i de mindre gode maskiner. En husmor kan på den måde spare mange timer hver uge.

I Novozymes’ vaskelaboratorium fylder Leigh Murphy den amerikanske toploader med kunstige kraver. Om det er fremtidens amerikanske storsællert af et enzym, han skal til at teste, ved han ikke endnu, men i Bagsværd vasker de ufortrødent videre i jagten på enzymerne.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere