Vindmølleleverandør fyrer 80

Midtjyder mister stor Siemens-ordre.

Hendricks Industries har hidtil produceret naceller til Siemens vindmøller, men denne ordre ryger nu per 1. oktober til Kina.

Dermed må Hendricks sige farvel til 80 medarbejdere på midlertidige kontrakter, skriver Herning Folkeblad.

- Vi havde selvfølgelig håbet på, at ordren kunne køre videre. Det betyder, at vi har ledig kapacitet efter 1. oktober, så vi arbejder med at få anden produktion ind, men det kan jeg ikke komme nærmere ind på endnu, siger administrerende direktør Thomas Gaardbo til avisen.

Ramt af rygter

Nedgangen har ifølge direktøren ført til vedholdende ryger om, at produktionen i Herning må lukke i 2011. Han understreger at fabrikken ikke er ved at lukke.

I 2011 ser han således en række offshore-projekter, som Hendricks forventes at få del i.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.



Markedet lige nu