Del : SMS
Berlingske Business

Verdens mest foragtede firma lukker og slukker

pix-adolfhitler-biz
Adolf Hitler holder tale i Østrig. Foto:

Kæmpefirmaet I.G. Farben, der var storleverandør til Holocaust og en integreret del af det morderiske nazistiske styre, er efter over 60 års dødskramper endelig nået til vejs ende.

Artiklen fortsætter under annoncen

66 år efter afslutningen af Anden Verdenskrig er der endelig udsigt til, at et af verdens mest foragtede firmaer bliver fjernet fra den tyske fondsbørs. Konkursadvokater har bedt om at få resterne af I.G. Farben, verdens suverænt største kemikoncern indtil 1945, slettet på børsen otte år efter, at I.G. Farben-afviklingsselskabet gik i betalingsstandsning.

Dermed bliver der sat punktum for et firma, der vel som ingen andre virksomheder er blevet mødt med foragt og afsky for den rolle, selskabet spillede under Anden Verdenskrig.

Sådan fortæller man historien i Tyskland

Historien om I.G. Farben (InteressenGemeinschaft Farbenindustrie A.G.) strækker sig tilbage til 1925, da en række store tyske kemiselskaber gik sammen og skabte ikke alene verdens største kemikoncern, men også et selskab, der på et tidspunkt var verdens fjerdestørste selskab kun overgået af amerikanske General Motors, U.S. Steel og Standard Oil. Hovedaktørerne var kendte selskaber som BASF, Bayer og Hoechst. De to førstnævnte er den dag i dag blandt verdens største kemiselskaber.

I.G. Farben var lige fra Anden Verdenskrigs udbrud tæt koblet sammen med Hitler-styret, og da de tyske tropper tromlede ind over Polen og Tjekoslovakiet, havde I.G. Farben på forhånd udpeget de kemifabrikker, man var interesseret i at tvangsovertage. Da den nazistiske udryddelsesmaskine senere for alvor kom op i gear, var I.G. Farben også en villig hjælper. Koncernen oprettede en lang række kemifabrikker i nærheden af udryddelseslejrene - alene ved den gigantiske Auschwitz-lejr trællede 80.000 slavearbejdere under umenneskelige vilkår i en I.G. Farben-fabrik. Aktiviteterne var en uundværlig del af den tyske krigsmaskine, for et af produkterne var syntetisk brændstof.

På jagt efter nazi-guld

I.G. Farbens navn vil for evigt være knyttet til massemordet på jøderne i KZ-lejrene. I.G. Farben var indehaver af patentet på Zyklon B, der blev udviklet til skadedyrsbekæmpelse, men det var samtidig ekstremt effektivt i de nazistiske gaskamre, hvor det blev det foretrukne middel til at gasse millioner af jøder og andre uønskede eksistenser.

Efter krigen slog de allierede krigsmagter ned på I.G. Farben. En række topfolk blev idømt fængselsstraffe ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg, og i 1951 besluttede man at bryde I.G. Farben op, så de oprindelige firmaer, bl.a. Bayer, BASF, AGFA og Hoechst, blev fortsættende selskaber.

Tilbage blev afviklingsselskabet I.G. Farben, der skulle stå for skadeserstatning til tvangsarbejdere. Noget obskurt har selskabet altså været børsnoteret indtil nu, og det har mere været centrum for diverse finansjonglører end udbetaling af erstatninger til ofrene for selskabets aktiviteter under krigen. Græsrødder har i årevis raset over de beskedne udbetalinger fra selskabet, og den årlige generalforsamling i Frankfurt har hyppigt udløst store demonstrationer. I.G. Farben selv har forsvaret sig med, at det er retssager, der har forsinket udbetalingerne.

Men nu skulle det så endelig være slut med I.G. Farben.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere