8. februar 2009, 08:15

Et datterselskab under den hæderkronede danske koncern, VKR-gruppen – bedst kendt for sine Velux-vinduer – har i snart to år været omdrejningspunkt i en politiefterforskning af databedrageri for et tocifret millionbeløb.

Det er selskabet SolarCap A/S og datterselskabet General Solar Systems GmbH, GSS, der ifølge en politianmeldelse dateret i 2007 har bidraget til en sag, der ifølge efterforskningen omfatter databedrageri, dokumentfalsk og tyveri af software fra et dansk softwarefirma, Divines Business Solutions – med hjælp fra mindst en af Divines egne ansatte. Denne ansatte blev siden ansat i koncernen i strid med en konkurrenceklausul, og ifølge politiets materiale har flere VKR-direktører bidraget til at lægge røgslør over sagen.

Politianmeldelsen gælder både Divines tekniske direktør, to direktører i SolarCap og General Solar Systems, VKR-gruppens juridiske chef, samt koncernchefen i VKR-gruppen.

VKR-gruppen er i dag meget andet end vinduer. Selskabet rummer en række undervirksomheder i mange lande og er et milliardforetagende med en omsætning på over 17 milliarder kroner og flere end 16.000 ansatte. Gruppen regnes for at være et af de mest velrespekterede famileejede foretagender i Danmark.

Berlingske Business og DRs 21Søndag har gennemgået det materiale, som politiet har gravet frem i forbindelse med efterforskningen, og sagens akter rummer ifølge to juridiske eksperter belastende oplysninger for flere af parterne.

Vigtig klausul
Sagen begynder i 2005, da direktør og nu eneejer af Divine Business Solutions, Tom Lisborg, får en kæmpeordre fra firmaet SolarCap, der hører under VKR-gruppen. SolarCap skal have implementeret et Navision økonomistyringssystem samt en række særlige kundetilpasninger, der bl.a. tager højde for de forskelligartede momsregler i de lande, virksomheden opererer i. Med en omsætning i milliardklassen er økonomistyringssystemet og tilpasningerne livsnerven i selskabets interne IT-struktur.

Mens selve Navisionsystemet er en standardløsning, skal der foretages et stort programmeringsarbejde, fordi GSS ønsker et stort antal arbejdsgange automatiseret. Denne software skal virksomheden Divine Business Solutions opfinde og levere. Ordren, der lyder på over 20 millioner kr., vil skaffe Divine arbejde i mindst et år. Parterne indgår en kontrakt, hvoraf det fremgår, at brugsretten tilhører SolarCap og General Solar Systems, mens ophavsretten tilhører Divine. Kontrakten er vigtig for Divine, fordi SolarCap og General Solar Systems er Divines eneste store kunde.

Denne klausul skal senere vise sig at blive omdrejningspunkt i sagen, der i yderste konsekvens kan ende med fængselsstraf.

Opsigelsen
For at løfte opgaven bliver programmøren Jesper Mo Hansen hentet ind i firmaet. Tom Lisborg gør Jesper Mo Hansen til medejer, mod at der tegnes anpartshaveroverenskomst, og at Jesper Mo Hansen accepterer en konkurrenceklausul, hvori han forbydes at tage arbejde hos selskabets kunder – herunder SolarCap og General Solar.

Men allerede efter et års ansættelse får Tom Lisborg besked om, at Jesper Mo Hansen overvejer sin fremtid i firmaet.

»Han angiver private forhold som årsagen, og opsigelsen kom bag på mig, fordi vi har en uopsigelig kontrakt, der løb et års tid endnu. Men vi håndterer det som en opsigelse, som den slags normalt er. Jeg fornemmer på daværende tidspunkt ikke, at der noget galt med stemningen mellem os,« siger Tom Lisborg i dag.

I 2006 opsiger Jesper Mo Hansen pludselig sin stilling hos Divine. Og her begynder den sag, som er dokumenteret gennem mails og dokumenter, som politiet senere har fundet på en hidtil ukendt backup af Jesper Mo Hansens computer. En computer, som programmøren trods flere rykkerskrivelser fra Divines advokat ikke afleverede før uger efter sin opsigelse.

Sporene slettet
Softwaren, som Jesper Mo Hansen programmerede sammen med selskabets andre udviklere og udenlandske underleverandører til SolarCap, var Divines eneste aktiv – og som teknisk direktør var det Jesper Mo Hansens ansvar, at softwaren bliver sikkerhedskopieret. Da softwaren er Divines ejendom, skulle Jesper Mo Hansen tilbagelevere den, da hans ansættelsesperiode ophørte.

Det skete imidlertid aldrig.

Af det materiale, der senere afleveres til politiet, fremgår, at da Jesper Mo Hansen endelig leverer sin computer tilbage, er den udstyret med en hardisk, der rummer forældede data og programmer. Et yderligere tjek viser, at harddisken slet ikke er den samme, som oprindelig sad i computeren. Efter flere protester får direktør Tom Lisborg endelig den oprindelige harddisk udleveret; men den viser sig at være slettet af et professionelt firma på en måde, så data ikke kan genskabes. Hos det store norske datarecovery-center Ibas, får Tom Lisborg bekræftet, at den slettede harddisk engang indeholdt de data og programmer, som Jesper Mo Hansen ikke afleverede ved sin fratrædelse. Rapporten fra Ibas indgår i dag i politisagen.

Eneste aktiv væk
Det er ikke småpenge, der er tale om. Den slettede software har det statusautoriserede revisionsselskab Ankjær-Jensen og Partnere værdisat til 24.739.597 kroner – men hertil kommer de indtægter, Divine kunne have haft på at videreudvikle softwaren til andre kunder.

»Det ødelagde fuldstændigt selskabet, at alle kopier af vores programmer forsvandt. Det var et mareridt, da jeg opdagede det. Det kunne jo betyde, at vi risikerede sagsanlæg fra vores største kunder – plus at det var selskabets største aktiv. Hvis det ikke lykkedes os at få den igen, kunne selskabet og jeg selv risikere økonomisk ruin,« forklarer Tom Lisborg.

Divine har ifølge Tom Lisborg aldrig siden fået den software, som Jesper Mo Hansen programmerede frem til sin fratrædelse. Software, som han som den eneste i selskabet havde på sin computer, selv om der er tale om værdifuld software, og selv om Divine er softwarens retmæssige ejer. Til gengæld er programmerne i drift hos SolarCap og General Solar Systems. Men uden programdokumentation og programmer er Divine reelt uden produkter.

Den slettede software får Tom Lisborg til at slå alarm. Uden softwaren er Divine reelt et tomt selskab uden produkter, og Tom Lisborg vælger at politianmelde Jesper Mo Hansen for tyveri af selskabets ejendom. Politiet går ind i sagen; og midt i efterforskningen viser det sig, der findes en hidtil ukendt backup af dele af de data, som oprindelig lå på Jesper Mos slettede harddisk.

Omgå klausulen
Denne backup rummer tusindvis af mails – sendt på kryds og tværs mellem Jesper Mo Hansen, hans advokat og direktørerne i GSS og SolarCap, Niels Freiesleben og Jes Donneborg og juridisk chef i VKR-gruppen, Jesper O. Pedersen. De mange mails beskriver blandt andet, hvordan Jesper Mo Hansen indhenter rådgivning fra sin advokat, Erik Svanvig, om, hvordan han kan omgå sin konkurrenceklausul. I en mail til Jesper Mo Hansen skriver Svanvig blandt andet:

»Det er derfor vigtigt, at stillingsbeskrivelsen bliver af en væsentlig anden karakter, således at du på ingen måder befatter dig med det, som du har lavet i din Divine-tid. I den anledning kunne det overvejes, at du bliver ansat i moderselskabet som IT-ansvarlig – forudsat at datterselskaberne ikke betaler for denne ydelse ved outsourcing. I så fald er der risiko for, at det er at betragte som en direkte konkurrence.«

Samme konkurrenceklausul er også fremsendt per mail til VKR-gruppens juridiske chef, Jesper O. Pedersen, mens Jesper Mo Hansen stadig var ansat i Divine.

Det er uvist, hvem der i sidste ende havde ansvar for Jesper Mo Hansens ansættelse. Men Skat har oplyst til politiet, at Jesper Mo Hansen får udbetalt sin løn fra et andet selskab i VKR-gruppen, selskabet WindowMaster, selv om han på General Solar Systems interne organisationsdiagram, der også indgår i materialet, fremstår som IT-chef i netop General Solar Systems.

Det er et diagram, der er udarbejdet, før Jesper Mo Hansen er fratrådt fra Divine. Det eneste væsentlige personoverlap mellem disse to selskaber er bestyrelsesformanden i begge selskaber, Leif Jensen, der også er adm. direktør i hovedselskabet VKR-holding. Han kan dog ikke huske noget om Jesper Mo Hansen.

»Det har jeg ikke på stående fod nogen erindring om,« siger Leif Jensen.

Selv om Jesper Mos konkurrenceklausul alene er en sag mellem Jesper Mo Hansen og Divine, rummer politiets materiale også beviser for, at General Solar Systems har medvirket til at lægge røgslør ud.

Mens Jesper Mo Hansen ligger i forhandlinger om ansættelse hos General Solar Systems, modtager han pludselig en opgaveliste over programmeringsopgaver. Af opgavelisten fremgår, at Jesper Mo er ansvarlig for en række opgaver i selskabet. Det gør tilsyneladende programmøren nervøs, og han anmoder skriftligt direktør i General Solar Systems, Jes Donneborg om at få listen ændret, så det i stedet fremgår, at en helt anden IT-leverandør, virksomheden Cabus, er ansvarlig for opgaverne. Motivet fremgår af mailen.

»For at synliggøre at der arbejder andre end mig på sagen, kunne det være en idé, at en sådan liste som denne fik Cabus påført som udførende…«

skriver Jesper Mo i mailen, hvori han også beskriver, at motivet er, at Divine skal køres ud på et sidespor:

»[…} Det sandsynliggør også, at der ikke er så mange timer tilbage for Divine.«

Det kortfattede svar fra Jes Donneborg lyder:

»God idé, lad os diskutere det i næste uge, når vi er i St. Veit (General Solar Systems hovedsæde i Østrig, red).«

Da Berlingske Business og 21Søndag kontakter Jes Donneborg, benægter han at have deltaget i dokumentfalsk – og at have ansat Jesper Mo Hansen. Da han bliver forelagt mailen, lyder svaret:
»Jeg skriver 50 mails om dagen. Men hvis du har mailen i hånden, har jeg vel skrevet den. Hvis der står Cabus på opgavelisten, er det vel Cabus, der har lavet det.«
Jes Donneborg vil ikke kommentere, hvorfor Jesper Mo Hansen står angivet som IT-chef på selskabets organisationsdiagram.
Berlingske Business og 21Søndag har været i kontakt med alle sagens parter, og mens Jesper Mo Hansen kun vil udtale sig gennem sin advokat, afviser direktørerne i General Solar Systems anklagerne.

Både Jes Donneborg og Niels Freiesleben afviser, at Jesper Mo Hansen nogensinde har været ansat i General Solar Systems; men ingen af de to direktører kan forklare, hvorfor Skat har registeret, at Jesper Mo Hansen får løn fra et andet selskab i VKR-gruppen, selskabet WindowMaster.

»Han er ikke ansat i vores virksomhed,« er Niels Freieslebens eneste kommentar.
Såvel Jes Donneborg som Niels Freiesleben eller Leif Jensen siger desuden, at de ikke ved, at de er blevet anmeldt til politiet, eller at politiet efterforsker sagen.
Materialet, som Berlingske Business og 21Søndag er i besiddelse af, er af meget omfattende karakter og rummer stribevis af mails, der dokumenterer forholdet yderligere. Der foreligger ikke noget skriftligt materiale om, hvorvidt direktører i VKR-gruppen har instrueret Jesper Mo Hansen i at slette Divines kopier af softwaren.

Men blandt materialet findes der ifølge politiet beviser på, at Jesper Mo Hansen har afleverede forfalskede timesedler til Divine med direktør Jes Donneborgs velsignelse. Blandt andet har Jes Donneborg godkendt, at Jesper Mo Hansen har opgivet, at han sad hjemme og skrev programdokumentation, selv om han faktisk var i Hamburg.

DRs 21Søndag bringer iaften mere om sagen.