Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Våben- og rumproducent fyrer i Aarhus

Pressede budgetter hos offentlige kunder forsinker ordretilgangen til Terma.

Den højteknologiske flyvevåben- og rumfartsvirksomhed, Terma i Aarhus, har afskediget 58 medarbejdere i Grenaa, Lystrup og Herlev, oplyser Ritzau.

Det skyldes angiveligt, at ordrerne lader vente på sig i højere grad end forventet på grund af stramme offentlige budgetter på Termas markeder

- Dette vil medføre et lavere aktivitetsniveau i Terma i 2012/2013 og i de efterfølgende år, og det er påkrævet at tilpasse virksomheden til denne situation, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Læs også: Terma-underleverandør konkurs

De afskedigede medarbejdere tæller 24 timelønnede og 34 funktionærer. Inklusive de opsagte medarbejdere beskæftiger Terma 1235 ansatte. Med hovedsæde i Lystrup har virksomheden også selskaber i Holland, Tyskland og Singapore.

I forbindelse med afskedigelserne har virksomheden aftalt blandt andet efteruddannelse, psykologbistand og etablering af en jobbank, ligesom Terma har inddraget Det Regionale Beskæftigelsesråd i Region Midtjylland, oplyses det.

Terma laver blandt andet systemer til militære formål, og fik før Gaddafi-styrets fald blandt andet tilladelse til at eksportere luftforsvarsudstyr i form af software til Libyen. ---- /ritzau/

Læs også:

Mindre virksomheder sigter efter forsvaret

Dansk fly-firma viser vejen

 




Markedet lige nu