19. marts 2010, 14:01 – opdateret 19. marts 2010, 14:12

WASHINGTON: Der sad de så – finansministeriets tidligere Asien-direktør, verdensbankens forhenværende Kina-direktør, Moody’s nuværende Asien-direktør og en tidligere sikkerhedsrådgiver for USAs præsident – og de kom med et overrumplende budskab:

Kinas imponerende vækst er reel, den er bæredygtig, og den er i dag langt mere baseret på et stærkt stigende hjemmeforbrug end på – som tidligere – at sælge billige varer til USA. De fire eksperter, der onsdag talte i Washington på konferencen »Kinas økonomi i verden efter krisen«, gør derved op med den virkelighed om kinesisk vækst, som USA normalt gerne vil fortælle:

Kina manipulerer dets valuta ned, så de nemmere kan sælge varer til USA, hvis privatforbrugere finansierer hele det kinesiske mirakel – og hvis bare amerikanerne begyndte at købe amerikanske varer, så ville Kina falde sammen.

I stedet udlægger de førende amerikanske Kina-eksperter virkeligheden på denne måde:

Kinas valuta er formentlig vurderet for højt (ikke for lavt!), og det er langt mere et stigende hjemmeforbrug i Kina, der trækker den kinesiske vækst, end eksporten. Derfor er den kinesiske vækst ikke afgørende afhængig af eksport.

Se engang, hvor positiv udlægningen er:

Først fra Tom Byrne, der er analysedirektør for Moody’s, verdens førende institut for kreditværdighed. Byrne har base i Singapore og understreger, at den skepsis over for Kinas vækst, der er så stærk i USA, nærmest ikke er til at genkende i Asien.

»Vi har i de seneste to årtier hævet Kinas kreditværdighed tre gange. I vores seneste rating i november hævede vi Kina til A1 og understregede, at vi tror på, at den kan stige igen næste gang. Det baserer vi på, at den kinesiske økonomi er stabil, inflationen fortsat lav, væksten høj, gælden meget lav, banksystemet robust, de udenlandske investeringer solide, og at den kinesiske økonomiske politik er sund. Vi er generelt meget positive,« fastslår Byrne.

Dernæst Albert Keidel, tidligere mangeårig direktør for Finansministeriets Asien-kontor, nu udviklingsøkonom og snart forfatter til en bog om Kinas økonomi. Han advarer skarpt mod, at USA opfatter Kina som et land, der snyder på vægten – som ikke er kommet ærligt til dets succes.

»Kina har klaret sig fantastisk gennem krisen. Dets fald i vækst og i eksport var lavere end andre store landes – og dets vækstpakker langt hurtigere og mere succesrige. Det helt afgørende for at forstå, hvor stærk den kinesiske udvikling er, ser vi på udviklingen i handelsbalancen og det hjemlige forbrug sidste år.

I 2009 udviklede handelen med udlandet sig negativt, men en stor vækst i det kinesiske hjemmeforbrug sikrede alligevel stor vækst. Det ser i år ud til, at den udvikling fortsætter, og vi kan derfor se, at Kinas vækst kan fortsætte, selv når eksportmarkederne svigter,« forklarer Keidel.

Dobbeltkurs er lykkedes: Så Pieter Bottelier, der blandt andet har været chef for Verdensbanken i Beijing, og som nu forsker i international økonomi ved blandt andet Carnegie-fonden. Han tegner også et meget positivt billede – og understreger, at det er det kinesiske hjemmemarked, som er det mest interessante:

»Der er selvfølgelig ting, man kan bekymre sig om – kan inflationen holdes nede, kommer der lønpres, hvad sker der, når staten trækker vækstpakkerne tilbage? – men helt ærligt, så er billedet i Kina temmeligt godt. Det mest bemærkelsesværdige er, at den politiske dobbeltkurs er lykkedes, nemlig på en gang at mindske afhængigheden af eksport til Vesten og opbygge det kinesiske hjemmemarked. Kina er i dag, hvilket mange overser, ikke bare den hurtigst voksende økonomi, men også det hastigst voksende forbrugsmarked i verden,« konstaterer Bottelier.

Endelig Douglas Paal, der har været USAs de facto- ambassadør i Taiwan under George W. Bush, særlig
Asien-rådgiver for både Ronald Reagan og George Bush, og en af de amerikanere med længst Kina-erfaring. Han konstaterer, at de, som tror, at selv en boligboble vil kunne slå den kinesiske vækst i stykker, tager fejl. De glemmer, at Beijing dygtigt har fortsat vækst efter to-tre store kriser i de senest to årtier.

»Lad nu være med at se på Kina og tro, at de snyder på vægten. Deres vækst er ikke snyd. Den er reel. Deres valuta er ikke mere undervurderet, end dollaren er overvurderet. Deres hjemmemarked er så stærkt, at det kan trække væksten. Lad os se på Kina, som resten af Asien gør det – som en mulighed og som en kilde til ny vækst og rigdom,« siger Paal.