Del : SMS
Berlingske Business

Uenighed om Kinas vind-opsving

Ruderne er fortsat noget duggede, når det gælder det kinesiske vindmøllemarked.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ruderne er fortsat noget duggede, når det gælder det kinesiske vindmøllemarked.

Problemer med elnettet har givet voldsom turbulens for en industri, der ellers havde en så voldsom opdrift i årene 2006-2010, at det var på grænsen til at bryde naturens love.

Tyngdekraften slog dog igennem i 2011, hvor branchen fik en hård landing og havde negativ vækst i det årlige marked, som landede på 17,6 GW i nye installationer. Langt fra alle de vindmøller var dog forbundet til elnettet.

Igen i år peger pilen på negativ vækst, er de fleste iagttagere enige om, og de seneste prognoser lyder på henholdsvis 16,5 GW, 16 GW og 15 GW ifølge tre af de førende analysehuse, Bloomberg New Energy Finance, Make Consulting og BTM Consult.

Derefter er der til gengæld stor uenighed om retningen, ifølge estimater indsamlet af Ritzau Finans ved China Wind Power 2012.

- Jeg tror, vi vil se et opsving i de næste par år, med regeringens støtte. ”Pipelinen” af projekter er allerede stor nok, finansieringen bløder op, renterne er lave, og det bliver bedre og bedre. Vi tror på et ”genboom” næste år på 19 GW, og derefter måske et stabilt marked omkring det niveau, siger Celia Sun, chef for Make Consultings asiatiske aktiviteter, til Ritzau Finans.

Det pessimistiske bud kommer fra BTM Consult.

- Ifølge vores prognose vil der i år og næste år blive installeret 15 GW (hvert år) - det er efterspørgselsniveauet, konstaterer analytiker Feng Zhao. Til gengæld vil branchens produktionskapacitet i Kina stige til 27 GW i år og 36,5 GW i 2013, forudser han, hvilket ikke lover godt for producenternes indtjeningshåb. 2014 vil dog byde på et større marked, forudser BTM Consult.

Endelig lægger Bloomberg New Energy Finance sig omtrent midt imellem de to andre.

- De næste par år ser det relativt fladt ud for onshoremarkedet på omkring 17 GW. Det samlede kan blive lidt højere, hvis offshore kommer i gang, siger chefanalytiker Justin Wu til Ritzau Finans.

Vestas har i de seneste tre år installeret vindmøller med kapacitet på henholdsvis 584, 857 og 501 MW på det kinesiske marked, svarende til en andel på 4,3 pct., 4,5 pct. og 2,8 pct. - det laveste i mange år.

I første halvår af 2012 installerede Vestas 170 MW, og det danske selskab har dermed siden 1986 leveret vindmøller med kapacitet på 3635 MW til det kinesiske marked - en samled markedsandel på ca. 5,5 pct.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere