Del : SMS
Berlingske Business

Udskældt bestyrelse slipper langsomt grebet om fiskegigant

Pix-Espersen
Fonden bag fiskerigiganten A. Espersen accepterer den afgørelsen, Erhvervsstyrelsen kom med i sidste uge, og medlemmer må dermed vinke farvel til millionvederlag Foto:

Den udskældte bornholmske fond bag fiskerigiganten A. Espersen har accepteret afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen. Der er dog endnu ikke taget stilling til, om bestyrelsesmedlemmer går af, som opfordringen fra Erhvervsstyrelsen lød på.

Artiklen fortsætter under annoncen

De er ikke enige i afgørelsen, men den udskældte fond bag fiskerigiganten A. Espersen har alligevel valgt at acceptere afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen, som erklærer et incitamentsprogram, der skulle give medlemmer af bestyrelsen op mod 20 millioner kroner i vederlag, ugyldigt.

I en pressemeddelelse skriver fonden, at et flertal har besluttet at accepetere og efterleve Erhvervsstyrelsens afgørelse af sagen vedrørende incitamentsprogrammer i Insepa, som er driftselskabet under fonden.

»Vi har valgt - selvom vi ikke er enige - at følge styrelsen vedrørende incitamentsprogrammet,« siger formand Erik Winther, som selv fratræder den 1. april.

26BUSEspersen.jpg

Efter to års arbejde og hjælp fra kammeradvokaten traf Erhvervsstyrelsen i sidste uge en endelig afgørelse i den opsigtsvækkende sag om et incitamentsprogram, der skulle berige fire bestyrelsesmedlemmer i Insepa med samlet 65 millioner kroner. To medlemmer af bestyrelsen i Insepa er imidlertid gengangere i fondsbestyrelsen, og det har fået Erhvervsstyrelsen, som er øverste myndighed for fonde, til at underkende incitamentsprogrammet.

Forud for afgørelsen er Erhvervsstyrelsen kommet med to foreløbige afgørelser i form af agterskrivelser, og allerede efter anden agterskrivelse gav fonden udtryk for, at de ikke ville tage sagen videre i retssystemet.

vagn thorup

De to fondsbestyrelsesmedlemmer, der har været omfattet af programmet, er den svenske erhvervsmand Sven-Gunnar Schough og den tidligere mangeårige partner og advokat i det hæderkronede advokatfirma Kromann Reumert Vagn Thorup, som igennem sit arbejde i utallige bestyrelser har været betegnet som en af landets mest magtfulde bestyrelsesmedlemmer. De stod til at få udbetalt henholdsvis 20 millioner kroner og fem millioner kroner gennem incitamentspgrammet.

vagn thorup

I afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen opfordres de to bestyrelsesmedlemmer kraftigt til at trække sig fra bestyrelsen, men den del af afgørelsen vil formanden ikke forholde sig til.

»Det kan jeg godt læse, og det er vi ved at håndtere nu. Jeg kan ikke kommentere på det yderligere nu,« siger Erik Winther og tilføjer, at det bliver afgjort »snarest«.

Formanden fortæller, at han stadig er i dialog med fondens advokat Eigil Lego Andersen om de næste skridt i sagen. Den 15. april holder bestyrelsen bestyrelsesmøde, hvor formanden forventer, der findes en løsning.

30BUSVagn-thorup.jpg

»Vi vurderer på det, og så tager vi hul på det sidste, der står i afgørelsen omkring bestyrelsens sammensætning. Det bliver der selvfølgelig en løsning på, men det skal vi lige have tid til at håndtere,« siger Erik Winther og understreger, at det ikke bliver nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at tage sagen videre i forhold til de enkelte bestyrelsesmedlemmer.

»Vi løser det i fondens bestyrelse,« siger han.

Thorup

 

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere