Berlingske Business
LIVE:  God weekend

Tobaksenke kæmper for at få syg datter trukket i retten

Færch-sagen i retten i Helsingør
83-årige Tineke Færch ankommer tirsdag d. 11 marts 2014 til retten i Helsingør. Tineke Færch har stævnet sin datter Merethe Færch med krav om tilbagebetaling af 273 millioner kroner Foto:

Retssagen mellem Tineke og Merethe Færch blev udsat i september 2013 på grund af Merethe Færchs sygdom. Nu udfordrer Tineke Færchs advokat en ny sygemelding fra datteren.

Artiklen fortsætter under annoncen
Tineke Færchs advokat Tyge Trier kærede i formiddag Merethe Færchs sygemelding fra sidste uge for at få lejlighed til at stille hende de mange spørgsmål, han har til hende. Nu er det så op til landsretten at vurdere, om en lægeerklæring fra Merethe Færch fra i fredags holder vand.

Det retslige slagsmål mellem mor, Tineke Færch og datter, Merethe Færch om i størrelsesordenen 275 mio. kr. har været meget længe undervejs. Retssagen, hvor Tineke Færch forlanger, at datteren skal betale hende et trecifret millionbeløb ovenpå en aktiehandel tilbage i 2006 har således været udsat adskillige gange.

Først var sagen berammet i 2012, men blev udskudt på initiativ af Merethe Færchs advokat. Så blev den berammet til foråret 2013, hvor den måtte aflyses på grund af af Tineke Færchs advokats sygdom og død. Så blev den berammet til september 2013, men udsat til marts 2014, fordi Merethe Færch meldte sig syg. Ved retsmødet i september 2013 fik Merethe Færch et pålæg fra retten i Helsingør om at møde, når den blev genoptaget i marts. Men det gjorde hun altså ikke.

Tineke Færchs advokat Tyge Trier beder nu landsretten tage stilling til Merethe Færchs sygemelding i håb om at få hende til at møde i retten for at blive afhørt.

Tyge Trier oplyste i formiddag, at Tineke Færch er villig til at forlade retslokalet, hvis Merethe dukker op, således at datteren ikke behøver at møde sin mor.

Merethe Færchs advokat Peter Schnadieck indvendte, at det er svært at gradbøje en lægeerklæring: »Merethe Færch kan ikke afgive forklaring, fordi hun er syg, sådan er det«, understregede han.

Det sidste retsmøde i sagen mellem mor og datter er fredag i næste uge, så landsretten når sandsynligvis ikke at tage stilling til Tyge Triers kæreskrift inden da.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Frem mod sidste runde i det franske præsidentvalg er Sampension særlig opmærksom på faktorer, der kan ryste eurozonen.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen