Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Svenske rederier flygter til Danmark

Rammevilkårene for rederierne alt for dårlige i Sverige.

Rammevilkårene for de svenske rederier er nu så dårlige, at de begynder slå sig ned i Danmark.

Det svenske rederi Tärntank A/B, der har 15 specialskibe indenfor produkttank, har netop etableret sig i Skagen og flere kan være på vej. I Sverige har man hverken tonnageskat eller det internationale skibsregister som i Danmark, hvorfor svenske rederier er langt kraftigere beskattede end danske. Ved tonnageskat betaler man skat efter, hvor meget et skib kan transportere. Det gør det billigere og lettere at investere i nye skibe. I det svenske system er man nødt til at investere i nye skibe hele tiden for at opnå afskrivninger og reducere skattebyrden. Derved risikerer man at få overkapacitet.

Ifølge direktør Olle Kristensson, Tärntank, har skibsfarten i Sverige ikke de svenske politikeres bevågenhed. De betragter kun erhvervet som en transportomkostning. ”Jeg håber Sverige bliver mere shippingminded på sigt, men vi foretrækker nu at drive vores rederi fra Danmark” Et andet svensk rederi, som har etableret sig i Danmark, er Sirius Shipping , som har sat seks af deres ti skibe under dansk flag. Sirius har kontor i Fredericia. Desuden har et tredje svensk rederi etableret sig på Færøerne

 




Markedet lige nu