Del : SMS
Berlingske Business

Strømlinet Mærsk tager form efter frasalgsbølge

08BUSMaersk-side-6-7.jpg
Det er med salget af Dansk Supermarked lykkedes for A.P. Møller - Mærsks administrerende direktør, Nils Smedegaard Andersen, at få gennemført hovedparten af punkterne på hans »to do«-liste.Foto: Søren Bidstrup

Med salget af Dansk Supermarked er A.P. Møller - Mærsk tæt på at være i mål med de mange frasalg, der har stået højt på topchef Nils Smedegaard Andersens »oprydningsliste«. Mens ejerposten i Danske Bank stadig spøger, er den helt store udfordring de kommende år at få genoprettet olieforretningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der gemmer sig store værdier i A.P. Møller - Mærsk, også større end de fleste går rundt og tror.

Salget af den store ejerpost i Dansk Supermarked sker til en højere pris, end de fleste analytikere havde ventet, og det endda uden en budproces. Bestyrelsen i A.P. Møller - Mærsk ville nemlig kun sælge til sin mangeårige partner i Dansk Supermarked, Salling-fondene.

Salget sendte tirsdag Mærsk-aktierne 3,5 procent op, så B-aktierne nu handles i niveauet 62.300 – det højeste niveau siden 2007. Forklaringen er dels den høje værdi af Dansk Supermarked på samlet 41 milliarder kroner, dels at A.P. Møller - Mærsk med salget kan sætte punktum for en lang række frasalg over de seneste år.

Smedegaard
LÆS MERE : Hvad nu, Smedegaard?

A.P. Møller - Mærsk solgte i weekenden også sine supertankere til fragt af råolie, og dermed er der kun mindre ejerposter og skibssegmenter tilbage på salgslisten, for aktieposten i Danske Bank kommer stadig ikke til salg, trods store ønsker herom fra investorer og analytikere.

»Inden for shipping kigger vi løbende på, hvilke aktiver vi skal sælge fra, som nu med supertankerne, ligesom vi køber nogle nye aktiver. Det er en del af at drive forretningen. Dansk Supermarked er noget andet, fordi det ikke var en kerneforretning for os. Omkring Danske Bank betragter vi det som en strategisk aktiepost. Det betyder ikke, at den aldrig kan sælges. Men Danske Bank er ikke til salg,« siger Mærsks topchef, Nils Smedegaard Andersen.

Vækst er topprioritet

Frasalgene har strømlinet Mærsk, så der fremadrettet kan investeres tungt i de fire kerneforretninger: Maersk Oil, borerigforretningen Maersk Drilling, havneforretningen APM Terminals og verdens største containerrederi, Maersk Line.

Topchefen mener, at der stadig er masser af opgaver at kaste sig over, selv om de mange frasalg er blevet gennemført.

»På min »to do«-liste er at sikre, at APM Terminals og Maersk Drilling kommer til at tjene en milliard dollar (efter skat, men før renter, red.) i henholdsvis 2016 og 2018, og så skal vi have Maersk Oils produktion op på 400.000 tønder om dagen. Der er nok at gøre, og jeg er sikker på, at vi nok skal finde flere ting at sætte på »to do«-listen hen ad vejen,« siger Nils Smedegaard Andersen.

Salling

Bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen glæder sig over løsningen med hensyn til Dansk Supermarked, som er »god for alle parter«, og understreger, at en tilpasning af koncernen i realiteten aldrig stopper.

»Det er en proces, som altid vil være i gang. Du skal hele tiden trimme din forretning. Noget andet er, at vi har et voldsomt investeringsprogram de næste adskillige år frem. Vi investerer i snit næsten en milliard kroner om ugen, så der er ret meget, som skal gøres,« siger Michael Pram Rasmussen.

Pensionskassen ATP har som landets mest toneangivende investor i mange år været varm fortaler for frasalg i A.P. Møller - Mærsk, og man glæder sig over, at A.P. Møller er nået langt på sin rejse mod at blive en mere strømlinet koncern med fokus på fire store kerneforretninger.

»Det er en fornuftig transaktion. Det virker som en fornuftig pris, og det vil bidrage positivt til at strømline A.P. Møller - Mærsk yderligere,« siger Claus Wiinblad, under-direktør og aktiechef i ATP.

pix-dansksupermarked

Olieforretningens faldende produktion og indtjening har længe været en bekymring hos ATP og andre investorer. Nils Smede-gaard Andersen lægger da heller ikke skjul på, at genopretningen af olieforretningen er den største udfordring for A.P. Møller - Mærsk de kommende år.

»Maersk Oil har helt klart en udfordrende rejse foran sig. Der ligger både de største udfordringer og de største investeringer. Men vi har store ambitioner, så det bliver spændende,« siger topchefen.

Bump på vejen

Investeringerne, der skal genoprette produktionen, reserverne og indtjeningen i olieforretningen ventes at være så store som i niveauet 16-28 milliarder kroner om året fremadrettet. Dertil skal lægges et efterforskningsbudget på godt fem milliarder kroner årligt.

I det lys er de 17 milliarder kroner, A.P. Møller - Mærsk i første omgang får for salget af Dansk Supermarked, nærmest kun en dråbe i havet, og derfor skal pengene da også gå til de kommende års gigantiske investeringer i kerneforretningerne, ikke mindst olieforretningen.

Især det gigantiske Johan Sverdrup-fund i Norge og Chissonga-fundet i Angola skal trække genopretningen af Maersk Oil. Men før jul blev det meddelt, at produktionen fra Sverdrup forsinkes et år til slutningen af 2019.

Og kommer der yderligere forsinkelser, kan det måske udfordre målsætningen om at nå tilbage på 400.000 tønder om dagen i 2020 fra det aktuelle niveau på 235.000 tønder.

»Det er altid en udfordring at lave investeringerne så effektive, at man får et ordentligt afkast, og det gælder også i olieforretningen. De 400.000 tønder er en vision, som vi arbejder efter, men vi investerer kun i projekter, der er rentable. Det skal give forretningsmæssig mening,« understreger Nils Smedegaard Andersen.

Den første forsinkelse af Johan Sverdrup er med topchefens ord dog »ikke en kæmpe nyhed«, og selskabet har stadig gode forventninger til Sverdrup-fundet på den lange bane.

Intet at fortryde

Trods milliardstore efterforskningsbudgetter ligger A.P. Møllers seneste markante oliefund nogle år tilbage, og topchefen er da heller ikke glad for efterforskningsresultaterne, men understreger dog, at olieområdet er et langt sejt træk.

»Vi satte efterforskningsbudgettet markant op efter 2008, og mere synes jeg ikke, at vi kunne have gjort. Vi har været nogenlunde succesfulde, så det er ikke tid til at give os selv ris for det. Jeg synes, at vi har lavet de satsninger, vi skulle, men selvfølgelig ville jeg ønske, at vi havde fundet noget mere. Vi har dog fundet nok til, at vi har store ambitioner på olieområdet.«


 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere