Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Stadil-strid skaber tvivl om overtagelsesregler

Stadil-familien strides med æggebakkeproducenten Hartmann om, hvem der sidder på kontrollen af selskabet.

Efter et fejlslagent forsøg på at lokke Hartmann-aktionærer til at sælge deres aktier til Stadil-familien, strides parterne to måneder senere fortsat om, hvem der kontrollerer selskabet.

Stadil-familien ejer 33,37 procent af æggebakkeproducenten Brødrene Hartmann gennem selskabet Lactosan-Sanovo, og ifølge direktør Thor Stadil burde det være nok til at have "bestemmende indflydelse". Finanstilsynet vil hverken be- eller afkræfte, om det er tilfældet. Det skriver Børsen.

Men bestyrelsen i Brdr. Hartmann er uenig og er klar til at udfordre reglerne for virksomhedsovertagelse.

"Det er af interesse for en almindelig aktionær at vide med den nuværende aktionærstruktur, der nu er, om man kan forvente et pligtmæssigt tilbud, hvis en af de store aktionærer køber yderligere op og dermed får bestemmende indflydelse," siger Agnete Raaschou-Nielsen, der er bestyrelsesformand i Brdr. Hartmann.

Selskabet omsætter for ca. 1,5 mia. kroner om året og har en markedsværdi på 708,5 mio. kr.

Striden er en udløber af et overtagelsesforsøg i december, hvor Stadil-familien tilbød aktionærerne at købe deres aktier for 95 kroner pr. aktie, hvilket ikke indebar nogen præmie til sælgerne, og tiltaget forsynede blot Stadil-familien med 0,05 procent flere aktier.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu