Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Skarp kritik af Lego-leverandør

Lego er sammen med Disney kommet i skudlinjen, fordi produkter fra de to legetøjsproducenter produceres under kritisable arbejdsvilkår i Kina.

2 Kommentarer

For Legos vedkommende er der tale om Lego-bøger, som bliver trykt på det kinesiske trykkere Hung Hing Printing Group, hvor arbejdsvilkårene ifølge menneskerettighedsgruppen Students & Scholars Against Corporate Misbehaviour (Sacom) er under al kritik.

Sacom beskylder de store globale brands for ikke at betale producenterne nok. Det fører til en underbudspolitik for at sikre sig ordrerne, som går ud over de ansatte. Researchere fra menneskerettighedsgruppen har ifølge den britiske avis The Observer dokumenteret, at 8.000 arbejdere på trykkeriet blev pålagt 100 timers overarbejde hver måned, hvilket er langt over, hvad loven tillader. Arbejderne blev endvidere bedt om at skrive under på, at de var indforstået med at arbejde ud over, hvad loven tillader. Endvidere er det kommet frem, at lønnen er blevet udbetalt med op til tre ugers forsinkelse.

Lego-bog blandt verdens mest solgte

Ifølge Sacoms dokumentation har arbejderne også klaget over utilstrækkelig oplæring i brug af trykkeriets maskiner. De beretter om hyppige arbejdsskader og bekymring over de kemikalier, der bruges på trykkeriet. Sidste år døde en arbejder, da han var faldet ind i en maskine.

Også forholdene i soverummene er der klager over, da der lukkes for vand til vask og toiletskyl kl. 22.

Det er Legos licenspartner, britiske Dorling Kindersley, som får trykt bøgerne på Hung Hing Printing Group, og Lego erkender, at det kan være svært at holde styr på, at Legos code-of-conduct, altså retningslinjerne for, hvad Lego forstår ved det at være en ansvarlig virksomhed, efterleves jo længere ud i forsyningskæden, man kommer.

"Vi har nogle licenspartnere, som laver nogle bøger for os, og nogle af de bøger bliver trykt på det her sted. Men vi skal selvfølgelig have styr på det, og vi gør alt, hvad vi kan for at have styr på det og kontrollere det. Det gør vores partner, og vi stiller faktisk meget klare krav til, hvordan det kontrolleres af vores partnere," siger kommunikationschef Charlotte Simonsen fra Lego.

Ifølge Charlotte Simonsen får menneskerettighedsgruppens afdækning af arbejdsforholdene i Kina ikke konsekvenser for Legos samarbejde med Dorling Kindersley.

"Vi har et rigtig godt samarbejde med dem, og vores erfaring er, at dialog er det, man kommer længst med for at forbedre forholdene," siger Charlotte Simonsen.

Dorling Kindersley har erklæret, at de blandt andet vil gennemgå alt materiale, som menneskerettighedsgruppen stiller til rådighed, og at de vil bede det kinesiske trykkeri om at foretage de nødvendige ændringer i forhold til deres ansatte.

INFOshop: Brancheanalyse: Lego fejer de små producenter af banen

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Kom tilbage til Europa...

Føj i skulle skamme jer. Hvor er jeres stolthed Lego ?Jeg ville ellers have købt Lego i julegaver i år, da jeg var overbevist om at det er et fuldstændigt dansk produkt. Nu vil jeg da overveje igen. Lego, se at komme tilbage til Europa, hvor vi har brug for arbejdspladser. Jeres forbrugere skal nok kvittere med at købe jeres produkter. Så længe i producerer i Kina, skal i ihvertfald ikke regne med mig !!!

overrasket?

Det kan da ikke komme bag på nogen, at produkter fremstillet i asien, bliver det under forhold som helsigvis aldrig ville blive godkendt i DK.

Det er jo derfor de outsurser, ikke......omgåelse af miljøregler, overenskomster, arb.forhold osv.

Sådan er det jo for alle de utallige outsursende firmaer....ikke alene fjerner de arb.pladser fra DK, de udnytter fattige mennesker i fjerne lande.....for pyt med hvordan pengene tjenes - bare de tjenes.

Hvad er det for en verden vi ønsker os?...skaber?

Det gør ikke noget at nogle varer bliver dyrere af at blive produceret under ordentlige forhold....vi har godt af at skulle ønske os ting, i stedet for dette køb og smid ud, samfund vi har i dag.

Det vil være sundt - ikke kun for den enkelte, virksomhederne, men også de lande vi trækker virksomhederne hjem fra - for de bliver presset til selv at oppe sig....det har jo ikke været nødvendig som det er nu, hvor udenlandske firmer praktisk talt betaler dem (udnytter) og dermed vedligeholder at der ikke er ordnede arbejdsforhold.




Markedet lige nu