Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Sådan vil Arla nå Tysklands Top 3

Arla Foods udkommanderede for nylig sin såkaldte make-it-happen-man, Tim Ørting Jørgensen, til Tyskland. Han skal stå for de sidste, men afgørende sværdslag for at erobre Europas største mælke­marked.

Alle muligheder ligger åbne på det tyske mælkemarked, hvor pressede mejerier har behov for internationale partnere. Det har også dansk-svenske Arla indset. Mejerikoncernen satser på at nå op i Top 3 blandt Tysklands mejeriproducenter i 2015. For den, der har erobret Tyskland, kan også regne med at blive vinder på hele det europæiske marked.

Men Arla er ikke alene. Også andre store mejerispillere i Europa har kig på Tyskland. At de europæiske mejerigiganter netop nu har sat kursen mod det tyske marked – og at 2012 ventes at blive et skelsættende år – skyldes flere forhold.

Først og fremmest er det tyske marked interessant alene på grund af størrelsen. Det er Europas største enkeltmarked – både hvad angår kunder og adgang til råmælk. I en tid, hvor verdens befolkning har passeret 7 milliarder mennesker, og hvor udviklingslandene i bl.a. Asien dag for dag tager store skridt på udviklingsstigen, er det essentielt for en mejerikoncern med internationale ambitioner at have adgang til råmælk. Den kan bl.a. forarbejdes til mælkepulver og distribueres til lande, hvor mejerivarer er en særlig luksus. Et bælte på tværs af Nordeuropa er derfor et sandt mælke-skatkammer.

Fragmenteret tysk marked Men en supplerende forklaring er, at først nu er det tyske marked moden til et fremstød.

Det tyske mejerimarked er yderst fragmenteret og slet ikke konsolideret som i nabolandene mod nord og vest. Tyskland har i dag omkring 100 mejerivirksomheder. 40 af dem er privatejede, 60 af dem er ejet af andelshaverne. Sådan har det været i mange år. Det er aldrig lykkedes tyskerne for alvor at forene kræfterne.

Men de små mejerier er rendt ind i et problem: De har svært ved at afsætte mælken. Bl.a. fordi de ikke er nær så internationaliserede som Arla Foods. Til at forestå den dansk-svenske mælkeinvasion har Arla sendt en af sine tungeste drenge til Tyskland: Tim Ørting Jørgensen, koncerndirektør og Arlas make-it-happen-man med flere succeser i rygsækken.

Læs hele historien om, hvordan Arla og Tim Ørting Jørgensen vil erobre det tyske marked i Berlingske Business magasin torsdag 23. februar 2012.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu