Del : SMS
Berlingske Business

Rockwool udvider i Kina for 110 mio. euro

Den danske stenuldsproducent Rockwool har godkendt planer om at opføre en ny fabrik i Tianjin i det nordlige Kina.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fabrikken ventes at være klar i slutningen af 2014 og have en kapacitet på 120.000 ton stenuldsisolering om året. Størrelsen på investeringen ses at blive på cirka 110 mio. euro.

Rockwools annoncerede nye fabrik i Tianjin i det nordlige Kina bliver meldt ud i forlængelse af, at koncernen har "en god fornemmelse" over for den politiske udvikling i landet. Det siger Rockwools direktør for Investor Relations og Kommunikation, Thorkild Diness Jensen, til Ritzau Finans.

- Der er ingen endelige beslutninger omkring lovgivningen endnu, men vi har en god fornemmelse af, at de vil gå en vej, hvor ikke-brændbare produkter som vores vil få gode muligheder for at udvikle sig i markedet, siger han med henvisning til koncernens samtaler med "diverse kinesiske myndigheder og personer ude i markedet."

Planen med den nye fabrik til 110 mio. euro er at opbygge Rockwools markedsandel fra det nuværende niveau på "næsten ingen ting", da koncernens tilstedeværelse i det kinesiske marked hidtil hovedsageligt har været inden for teknisk isolering til industrien.

Den mængde bygningsisolering, der har været solgt i Kina, har næsten udelukkende været overskudsproduktion fra selskabets europæiske fabrikker, der er blevet transporteret billigt til Asien på grund af lave fragtrater på skibe, der alligevel har skulle retur. Og det har hjulpet selskabet med at få en smule fodfæste og anerkendelse, men det er ikke nok. Derfor rykker Rockwool nu ind med en fabrik, der kan producere hele 120.000 stenuld om året.

- Vi har primært kunnet drive markedet frem via importen fra Europa på nogle få tusind tons, men i forhold til størrelsen på det kinesiske marked, er det næsten ingen ting. Vores nuværende kinesiske fabrik producerer jo primært teknisk og industriel isolering, så lige nu er vores markedsandel inden for bygningsisolering ganske, ganske lille, siger Thorkild Diness Jensen til Ritzau Finans.

Den nye fabrik skal således levere til et kæmpe marked, men Rockwool sætter forventningerne en smule konservativt - da koncernen åbnede sin sidste fabrik i Rusland bød efterspørgslen på stenuld i markedet, at fabrikken kørte på fuld damp fra første dag, men det regner Thorkild Diness Jensen ikke med bliver tilfældet i Tianjin i Kina.

- Vi vil ikke kunne starte op med, at fabrikken er fuldt udnyttet. Når vi starter op, kan den jo overtage den efterspørgsel, de importerede produkter har skabt, men det er jo noget mindre end kapaciteten. Så hvis vi kan komme op på halv udnyttelse fra start, så vil det være godt gået. Men på længere sigt regner vi helt sikkert med, at den skal fyldes ud, siger han til Ritzau Finans.

På trods af at fabrikken først er i drift i slutningen af 2014, har Rockwool allerede lavet aftaler, der skal sikre omsætningen i Kina, oplyser Thorkild Diness Jensen.

- Vi har selvfølgelig allerede aftaler med diverse lokale kunder og partnere derude, så vi regner med, at det også vil være en hjælp. Vi har jo været på markedet i mange år derude, så vi har en del forskellige aftaler på plads, siger han til Ritzau Finans.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere