Del : SMS
Berlingske Business

Rockwool leverer bedre regnskab end ventet

jens
Rockwools direktør Jens Birgersson Foto:

Der er flere lyspunkter i Rockwools årsregnskab for 2015, efter stenuldsgiganten lancerede et omfattende transformationsprogram i efteråret. De opmuntrende takter skyldes bl.a. en positiv udvikling i byggekonjunkturerne på flere af virksomhedens hovedmarkeder, vurderer analytiker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rockwools årsregnskab for 2015 er en smule bedre end ventet.

Fredag kunne virksomheden melde om en omsætning for året på 2.208 millioner euro, hvilket er en stigning på 1,3 procent i forhold til året før og en lille bedring i forhold til, hvad analytikerne ellers havde regnet med.

Samtidig kan Rockwool præsentere en stigning i driftsindtjeningen på 6 procent til 172 millioner euro, hvilket også stemmer nogenlunde overens med markedets forventninger.

Rockwools svenske direktør, Jens Birgersson, hæfter sig særligt ved de gode resultater, som blev hentet i fjerde kvartal af 2015.

»Vi fik en god start på vores forandringsprogram og en god afslutning på året. Vi er sikre på at programmet vil give sig udslag i bedre resultater og øget indtjening. De globale markeder for byggeri er ikke upåvirkede af den generelle økonomiske uro, men vi fastholder vores ambition om at fortsætte den positive vækst,« udtaler Rockwools direktør, Jens Birgersson i en pressemeddelse.

En del af spændingen omkring Rockwools årsregnskab blev allerede forløst tilbage i januar. Her kom den danske sværvægter ud med en opjustering til forventningerne for 2015, der var omkring 4-5 procent større, end markedet havde forudset.

Derfor er det ikke de helt store overraskelser, der er at hente i Rockwools nye årsregnskab, lyder det fra Søren Løntoft, senioranalytiker hos Sydbank.

»Indtjeningsmæssigt er det på linje med det, man annoncerede tilbage i januar. Forbedringen i indtjeningen er en konsekvens af det her transformationsprogram, som man lancerede i efteråret, samt lavere input-omkostninger til produktionen,« vurderer han.

Ifølge Søren Løntoft har flere faktorer været medvirkende til, at Rockwool i dag kan levere et årsregnskab, der er en smule bedre end det, analytikerne forventede i efteråret. Og som der vel at mærke også vil bidrage positivt til virksomhedens udvikling i 2016.

»Jeg hæfter mig særligt ved en fortsat god udvikling i Nordamerika samt en forbedring af de moderate vækstrater, Rockwool har haft i Europa. Det er bl.a. en konsekvens af den gradvise bedring i byggekonjunkturerne, som vi har set på flere af de europæiske europæske markeder. Det gælder også det store franske marked, som ser også ud til - efter nogle svage kvartaler - at gå den rigtige retning,« siger Søren Løntoft.

»Det vil kompensere for en fortsat tilbagegang i Rusland, hvor økonomien er hårdt ramt.«

Fornuftige forventninger til 2016

Ifølge Søren Løntoft er der alt i alt tale om et relativt neutralt årsregnskab, som han ikke forventer vil vække den store furore på aktiemarkedet. Allligevel er det interessant som pejlemærke for det kommende år.  Og her er fremtidsudsigterne opløftende ifølge analytikeren.

»Jeg er rimelig positiv overfor Rockwools egne forventninger til 2016. Det ser ud til, at man får nogle gode effekter af transformationsprogrammet i 2016 - at man er i stand til at vokse og forbedre indtjeningen - og det er positivt. Ud fra en aktiemæssigt synspunkt, så virker regnskabet dog relativt neutralt,« siger Søren Løntoft.

Han hæfter sig bl.a. ved, at man på indtjeningssiden forventer en overskudsgrad på 8,5 procent, hvilket efter hans mening lyder ganske fornuftigt.

»Rockwool har for vane at melde lidt konservativt ud i forhold til årsregnskaberne, så det er min klare forventning, at de kan leve op til de mål de sætter. En overskudsgrad på mindst 8,5 procent tilfredstiller efter min mening markedets forventninger,« siger Søren Løntoft.

Ifølge analytikeren vil Rockwool i det kommende år kunne nyde godt af det opsving i byggekonjunkturerne, der har været undervejs på flere af virksomhedens hovedmarkeder.

»Jeg forventer en gradvis bedring i byggekonjunkturerne på store markeder som det franske og tyske marked i 2016. En rigtig god og solid udvikling i USA trækker også væksten lidt op i forhold til 2015, så det kommer til at modsvare en fortsat skidt udvikling i Rusland som følge af de økonomiske udfordringer, de kæmper med,« vurderer analytikeren.

»Og så forventer jeg, at effekterne af det transformationsprogram, man lancerede i efteråret, for alvor vil få en effekt. Det var også en af komponenterne i den opjustering, de var ude med i starten af januar.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere