Del : SMS
Berlingske Business

Robotter redder danske job

robeot

Flere industrivirksomheder formår at bevare produktionen i Danmark, fordi robotter øger konkurrenceevnen. Fagbevægelsen jubler, selv om robotterne også gør de lavtuddannede overflødige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens politikerne slås om vejen ud af krisen, lykkes det flere virksomheder at bevare produktionen eller dele af den i Danmark ved hjælp af nye robotter, som gør de høje danske lønninger mindre betydningsfulde.

Sådan lyder meldingen fra både arbejdsgiverorganisationer, virksomheder og robotproducenter, som har oplevet stor vækst i robotsalget det seneste år til blandt andet fødevare-, metal- og plastindustrien.

»Især mindre virksomheder har store følelser forbundet med at producere i Danmark, og samtidig koster det dyrt at flytte ud. Virksomhederne er generelt tilbageholdende med investeringer, men hos os er der ved at gå hul på bylden,« siger Kim Koertsen, ejer af Danrob, hvis omsætning er steget med mellem 30 og 40 procent det seneste halve år, mens konkurrenten Universal Robots har fordoblet den.

DI og Danske Producenter, et netværk af 50 industrivirksomheder, fortæller, at robotterne er med til at stoppe den blødning af industriproduktion, som siden 2008 har kostet over 70.000 danskere deres arbejde.

»Vi oplever en klar tendens til, at virksomhederne handler, mens politikerne taler,« siger Christian Eskelund-Hansen, chefkonsulent i Metal- og Maskinindustrien under DI, men understreger, at erhvervslivet fortsat har brug for en hjælpende hånd i form af blandt andet færre afgifter for at blive mere konkurrencedygtigt.

Professor Jan Arlbjørn fra Syddansk Universitet er ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse om udflytningen af arbejdspladser blandt mere end 1.000 virksomheder og vurderer ligefrem, at flere udflyttede job vil komme tilbage til Danmark.

Det sker allerede i Tyskland, hvor udflytningen af arbejdspladser er den laveste siden 1990erne. Det kan sikre flere tusinde arbejdspladser, men ikke til de lavtuddannede.

»Virksomhederne ansætter i højere grad folk til udviklingsopgaver, fordi robotterne kan overtage de lavtuddannedes arbejde,« siger han.

Fagbevægelsen jubler alligevel over robotternes indtog.

»Der er potentiale for at bevare rigtig mange arbejdspladser i Danmark, også selv om robotterne i første omgang betyder fyresedler. Men de øger produktiviteten, hvilket er det eneste alternativ til at flytte produktionen ud eller lukke,» siger formand for Dansk Metal, Claus Jensen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere