Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Pæn fremgang hos installatører

Både omsætningen i el-branchen og i vvs-branchen ligger et pænt stykke over niveauet sidste år.

Elbranchen havde i de første syv måneder af 2011 en omsætning på 11,1 mia. kr. Det er en stigning på 6,4 pct. i forhold til samme periode sidste år. Også i vvs-branchen er omsætningen steget – dog i mindre omfang. I de første syv måneder af 2011 ligger omsætningen således 2,9 pct. over omsætningen i 2010 - en stigning fra 9,3 mia. kr. i 2010 til 9,6 mia. kr. i 2011. Det oplyser installatørernes organisation, Tekniq.

Siden starten af 2011 har udviklingen i installationsbranchens omsætning været positiv. I de første tre måneder af året steg det indenlandske salg i el- og vvs-branchen med henholdsvis 4,2 pct. og 3,1 pct. i forhold til 1. kvartal året før. I perioden april - juli 2011 steg omsætningen i elbranchen 7,9 pct. sammenlignet med samme periode i 2010, mens vvs-branchens omsætning steg 2,7 pct.

For den samlede installationsbranche er stigningen i det indenlandske salg i de første syv måneder af året på 5 pct.

Læs også:

Troen på vækst falder   

Papirløse VVS-folk truer branchen

I forhold til rekordårene i de respektive brancher, ligger omsætningen i 2011 dog stadig langt under niveau. I elbranchen er det indenlandske salg 23 pct. lavere (et fald fra 14,4 mia. kr. til 11,1 mia. kr.) i de første syv måneder af 2011 end i samme periode i rekordåret 2007. I vvs-branchen ligger det indenlandske salg 25 pct. under salget i rekordåret 2008 (et fald fra 12,8 mia. kr. til 9,6 mia. kr.)

 




Markedet lige nu