Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Nye industrijob vil få Jylland til at blomstre

DI
Dansk Industri og CO-industri inviterer dig til Produktionens Dag.

Hvis den økonomiske vækst for alvor skal i gang uden for de store byer, kræver det, at der igen kommer gang i Produktionsdanmark, viser ny analyse fra Dansk Industri. Sammen med fagbevægelsen kræver DI handling og milliarder af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Hvis den økonomiske vækst for alvor skal bredes ud til at omfatte hele Danmark, er det nødvendigt at få mere gang i Produktionsdanmark. Gang i industriproduktionen betyder nemlig gang i Jylland og ikke kun i de store byer.

Det viser en analyse, som Dansk Industri præsenterede, da industriorganisationen sammen med fagforbundet CO-industri mandag holdt »Produktionens Dag 2016« i Industriens Hus i København.

Thomas Larsen

Dansk Industri har kigget på, hvordan personindkomsten i landets 98 kommuner ville udvikle sig, hvis beskæftigelsen i industrien blev øget med 10.000 personer.

Business concept, working in office

Overordnet set er det kommunerne i Midt- og Vestjylland og Vestsjælland, der vil få gavn af en vækst i industribeskæftigelsen, mens kommunerne i hovedstadsområdet, Aarhus og Odense, som i dag oplever vækst, vil få mindst gavn af en øget industribeskæftigelse, sammen med Lolland-Falster, Sydsjælland og Sydfyn, som trækkes både med lav vækst og få industriarbejdspladser.

»Analysen viser, at hvis vi lykkes med at skabe øget vækst i industrien, vil det i høj grad komme yderområderne til gavn. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi får skabt bedre betingelser for danske produktionsvirksomheder,« siger Karsten Dybvad, adm. direktør i DI

Ifølge DIs analyse bliver det indbyggerne i kommunerne Billund, som huser Lego-koncernen, Kalundborg, hvor Novo Nordisk og Novozymes har produktion, samt Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Hedensted, der ville opleve den største stigning i deres indkomst, hvis industribeskæftigelsen voksede med 10.000 personer. Indbyggerne i Guldborgsund, Lolland Kommune, Albertslund, København og Tårnby ville få mindst del i væksten.

Brexit

Flest jyske job i industrien

Forklaringen på at gang i industrien giver vækst i Jylland, er, at syv ud af ti industri­arbejdspladser ligger i Jylland. F.eks. er knap hver fjerde arbejdsplads i Legos hjemby, Billund, i industrien, mens det kun gælder fire pct. af arbejdspladserne i Københavns ­Kommune.

Det betyder, at blandt de ti kommuner, der vil få mest ud af, at industribeskæftigelsen øges, ligger de ni i Jylland, mens én, Kalundborg, ligger på Sjælland.

På den baggrund opfordrer Dansk Industri og CO-Industri statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der var blandt talerne på Produktionens Dag 2016, til at sætte sig i spidsen for en øget indsats for at skabe bedre rammevilkår for industrivirksomhederne i Danmark.

Diabetesmiddel mindsker hjerterisiko: Novo-kurs i vejret

De to organisationer ønsker især fokus på digitalisering og brug af ny teknologi, fordi det vil kunne bane vejen for flere produktionsarbejdspladser i Danmark. Ifølge DI og CO-Industri stiller digitaliseringen blandt andet nye krav til medarbejdernes kompetencer, især inden for udvikling af software og programmering.

Helt konkret ønsker DI og CO-Industri, at politikerne investerer 1,2 mia. kr. mere i teknisk forskning i 2017, at de prioriterer penge til at løfte kvaliteten i erhvervsuddannelser og investere i nyt udstyr på skolerne, og at de gør det mere attraktivt at investere i f.eks. iværksættervirksomheder.

»For DI og CO-Industri er det vigtigt at prioritere det her, og vores indspark til prioriteringen er, at vi skal have styrket den tekniske forskning og erhvervsuddannelserne,« siger DIs direktør, Karsten Dybvad, i forbindelse med mødet i Industriens Hus mandag.

Konservative om udskudt reform: Tilståelsessag for minister

Mangel på faglærte

DIs analyse tager udgangspunkt i, at fordelingen af industriarbejdspladser i de enkelte kommuner bliver ved med at være den samme i Danmark, og at de 10.000 nye industriarbejdspladser bliver besat med ledige ude i kommunerne, så kommunerne på den måde sparer udgifter til de ledige.

Men det er ikke sikkert, det kommer til at gå sådan, selv om det lykkes at skabe rammerne for vækst i Produktionsdanmark, blandt andet fordi der kommer til at mangle arbejdskraft.

Ifølge Claus Jensen, formand for CO-Industri og Dansk Metal, bør en del af indsatsen derfor også handle om at få uddannet flere faglærte.

Ledighed

»I Dansk Metal har vi en ledighed på bare tre procent, og der er mange virksomheder, der oplever stor mangel på særlige grupper af faglærte. Samtidig sparer regeringen på erhvervsskolerne. Det hænger ikke sammen, og det er meget vigtigt, at vi styrker erhvervsuddannelserne og skaber flere praktik­pladser, så manglen på faglært arbejdskraft ikke slår bunden ud af de danske industrivirksomheder,« siger Claus Jensen.

Lars Løkke Rasmussen er dog ikke umiddelbart klar til at stille med 1,2 mia. kr. til teknisk forskning og flere penge til erhvervskolerne.

»Det er da nogle fine planer, men det er sådan lidt at udskrive en regning, som jeg skal betale. Og jeg har sådan set ikke råd til at betale nogen regninger,« lød det fra en statsminister, der ikke lagde skjul på, at dansk økonomi og dermed også regeringen er presset af lave oliepriser og udgifterne til de flygtninge, der er kommet til landet.

Lars Løkke Rasmussen efterlyste derfor forståelse for behovet for prioriteringer, »også i Industriens hus«.

GP

Til gengæld kvitterede han for et forslag fra DI og CO-Industri om, at industrien og politikerne indgår en såkaldt teknologipagt, som skal styrke de danske kompetencer inden for blandt andet digitalisering.

Han lovede også, at Produktionspanelet, som tidligere har set på produktivitets­forbedringer med Danfoss’ topchef, Niels B. Christiansen, fortsætter, denne gang med fokus på digitalisering.

Hos DI og CO-Industri er der tilfredshed med udsigt til en mulig teknologipagt og til at Produktionspanelet fortsætter. Til gengæld afviser DI adm. direktør, at det bare handler om at få nogen til at betale regningen.

»Vi har identificeret nogle problemer og nogle løsninger på dem, og det er vores indspark til, hvad vi skal prioritere. Det kan ikke være et krav for at deltage i debatten, at man skal komme med bud på finansieringen én til én,« siger Karsten Dybvad.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen