Del : SMS
Berlingske Business

Nu fordufter MT Højgaards guld kontrakt

grønland

De seneste år har Greenland Contractors, hvor MT Højgaard er hovedejer, siddet på en guldrandet kontrakt med det amerikanske forsvar på Thule-basen, og høstet en årlig profit på 150 til 180 mio. kr. Det er slut fra 2015.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er tale om et gedigent erhvervseventyr i en helt særlig klasse.

Det er også historien om en guldrandet kommerciel kontrakt, som der næppe har været mange af i mange, mange år. Og slet ikke i Rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne.

Berlingske kan nu fortælle, at det i Danmark næsten ukendte dansk-grønlandske firma, Greenland Contractors, hvor MT Højgaard er hovedaktionær, i en årrække scorede en profit på 25 til 30 procent pr. år. Pengene er tjent på vedligeholdelse af Thulebasen.

Der erfarer Berlingske fra kilder tæt på selskaberne.

I cool cash betyder det, at MT Højgaards guldæg i nogle år har scoret et overskud efter skat på mellem 150 og 180 mio. kr. ud af en årlig omsætning på 600-625 mio. kr.

Og i de seneste år har Greenland Contractors således fået omkring 180 mio. kr. i overskud. På bundlinien altså.

At det overhovedet har kunnet lade sig gøre at opnå så høj profit skyldes ene og alene Greenland Contractors lukrative serviceaftale med US Air Force og dermed det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.

Men MT Højgaards pengemaskine er måske blevet lidt for grådig for US Air Force.

For første gang i de seneste over 40 år i Thule har US Air Force og Pentagon til stor overraskelse for både MT Højgaard, det danske udenrigsministerium og Grønlands Selvstyre valgt en af deres egne gammelkendte leverandører.

Firmaet hedder Exelis Services. Det er et nyt og totalt ukendt dansk datterselskab af det 100 procent ejede amerikanske Vectrus, der har vundet servicekontrakten.

Vectrus' lille datterselskab, der er blevet betegnet som et skuffeselskab, har til en samlet kontraktsum på 411 mio. dollar eller 2,4 milliarder kr. fået servicekontrakten på Thule-basen fra 1. oktober 2015 til udgangen af september 2022.

Erhvervsmanden Vagn Andersen, der indtil sidste år var medlem af Greenland Contractors bestyrelse, mener, at Exelis ikke kan gennemføre den nye kontrakt økonomisk forsvarligt.

"Det kan ikke lade sig gøre, med mindre at den nye contractor, Exelis, vil køre med underskud, eller som det nok ender med, at der bliver overført administrative funktioner til udførelse i Colorado Springs i USA samt ansættelse af medarbejdere på Thule-basen. I henhold til forsvarsaftalen mellem Danmark og USA vil de ikke vil være skattepligtige til Grønland," siger Vagn Andersen.

Kontrakten kommer imildertid yderst belejligt for Vectrus, som i sit seneste kvartalsregnskab rapporterer om et drastisk fald i koncernens omsætning og indtjening.

Det skyldes bl.a., at Vectrus' serviceopgaver for det amerikanske forsvar i Afghanistan og Irak er overgået til lokale afghanere og irakere, efter, at USA har minimeret sin tilstedeværelse i de to brændpunkter.

Vectrus-datteren Exelis gav laveste bud for at få den milliardstore serviceopgave på Thule-basen hos Pentagon og dermed den amerikanske stat.

Lukrativ kontrakt

Greenland Contractors har som nævnt MT Højgaard A/S som hovedaktionær og Grønlands Selvstyre som mindretalsaktionær via erhvervsudviklingsselskabet Greenland Holding.

Greenland Contractors har 400 danske og grønlandske arbejdere og funktionærer i Thule.

Deres arbejde er at servicere 100 militærfolk og drive og vedligeholde basens anlæg i et lille bysamfund i en fjern afkrog af verden og nogle få hundrede kilometer fra Nordpolen.

Arbejdet i de lange vintre foregår i ekstreme kuldegrader, der jævnligt kan komme ned på 40-50 minusgrader. Og så kan der være ekstreme storme på og omkring Thule-basen, så alle mænd og kvinder får forbud mod at gå udendørs.

Greenland Contractors har siden 2005 sandsynligvis haft den mest lukrative kontrakt nogensinde på Thule-basen.

I de første år af 10-års-kontrakten var det dansk-grønlandske baseselskabs økonomiske resultat beskedent, nemlig 35 til 50 millioner kroner i overskud efter skat om året.

Efter rationaliseringer, effektiviseringer og investeringer har profitten i de senere år ligget på de nævnte150-180 millioner kr. pr år.

Det er næppe forkert at siger, at Thule er MT Højgaards guldæg.

Ifølge de seneste oplysninger fik Grønlands Selvstyre sidste år ca. 138 mio. kr. i person- og selskabsskat fra Greenland Contractors og dets underentreprenører på Thule-basen. Hertil kommer 30 mio. kr. i udbytte fra Greenland Contractors, som Selvstyret ejer en tredjedel af.

MT Højgaard, der er helt uvant med konkurrence på Thulebasen, har næppe sovet i timen. De er derimod blevet overraskede over, at amerikanske Exelis Services kunne vinde med et bud, som lå væsentligt under Greenland Contractors' bud.

Ifølge Berlingskes oplysninger var Exelis bud på servicekontrakten i Thule omkring 100 millioner kroner billigere per år, end Greenland Contractors.

Klager over udbudsproces

Ifølge udbudsreglerne er der en klagefrist på 100 dage, fra kontrakten blev givet til Vectrus datterselskab Exelis ved udgangen af oktober i år.

Blandt andet har tre danske entreprenør-og servicefirmaer, MT Højgaard, Per Aarsleff og Copenhagen Arctic klaget til US Air Force over udbuddet.

»Af hensyn til det grønlandske samfund bør der ske en tilgodeseelse af grønlandske og danske interesser. Vi klager over, at udbudsprocessen ikke har været rigtig. US Air Force giver en kontrakt til et amerikansk firma, der ikke er berettiget til at få den. Og det er ikke i overensstemmelse med den dansk-amerikanske forsvarsaftale fra 1951 og efterfølgende tillægsaftaler,« siger adm. direktør Peter Kofoed, der er topchef i Greenland Constractors.

Udenrigsminister Martin Lidegaard bekræfter at en række af de bydende virksomheder har gjort indsigelser over udbudsafgørelsen til de amerikanske myndigheder, som behandler sagen.

»Jeg har tillid til, at virksomhedernes indsigelser tages alvorligt i de amerikanske myndigheders behandling af sagen. Jeg har også en klar forventning om, at uanset hvilken virksomhed, som måtte vinde, vil USA håndhæve betingelserne i udbuddet, herunder at der i videst muligt omfang anvendes grønlandsk og dansk arbejdskraft ved Thule Air Base, så Grønland og det grønlandske samfund får størst muligt udbytte af samarbejdet om basen,« siger Martin Lidegaard.

 

 

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere