Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Nobel-pristager afskriver vindenergi

Vindenergi vil aldrig kunne magte at erstatte fossile brændstoffer, og derfor er det dybt forfejlet, når lande som Danmark, Tyskland og Storbritannien satser på vindteknologi. Solenergi har langt større potentiale, mener Jack Steinberger, Nobel- prisvinder og fysiker, der får opbakning af en række af Europas største selskaber.

En af Europas mest respekterede fysikere, den tidligere Nobel-prisvinder og nuværende forsker ved den europæiske forskningsorganisation CERN, Jack Steinberger, retter nu en skarp kritik mod Danmarks og en række andre europæiske landes satsninger på vindenergi.

Det sker forud for professorens deltagelse i klimakonferencen Nordic Climate Solutions, der løber af stablen i Bella Centret i København på tirsdag og onsdag. Her er han en af hovedtalerne på konferencen, der søger at udpege de forretningsmuligheder, som klimaudfordringerne medfører.

Jack Steinberger mener, at vindenergien er ineffektiv og alt for ustabil til at kunne tilfredsstille de enorme mængder energi, der skal til, når Europa løber tør for fossile brændstoffer, hvilket professoren vurderer vil ske om 40 til 60 år.

Det største problem med vindenergi er ifølge Jack Steinberger, at det fortsat ikke er muligt at oplagre vindenergi på en holdbar måde. Derfor bliver der spildt store mængder strøm, når vindmøllerne kører om natten eller i stormvejr.

»Jeg forstår ikke den danske tro på vindenergi. Selv de mest positive vindmølleudviklere må melde pas, når det drejer sig om at lagre vindmøllestrøm. Det er på forsøgsplan muligt, men spildprocenten er enorm, og ingen ved rigtigt, hvordan man skal kunne gøre det i stor skala. Mange sætter deres lid til, at elbiler vil kunne fungere som opmagasinering for vindenergien. Men det kan slet ikke nå et omfang, hvor det er realistisk, at man kan erstatte det enorme energibehov, som Europa i dag får dækket ved fossile brændstoffer,« siger Jack Steinberger.

På trods af, at han i dag har rundet 89 år, er han stadig aktiv som forsker og har ry for at være en af de mest vidende personer i Europa på energiområdet.

Uhyggelig stabil
Jack Steinberger opfordrer kraftigt til, at man allerede nu fra politisk side satser målrettet på solenergi. Teknologien er økonomisk rentabel og har en række banebrydende teknologiske gennembrud på vej. Den største fordel i benyttelse af solenergi er, at den er uhyggeligt stabil, hvis man opstiller anlæggene de rigtige steder.

»Det blæser måske virkelig effektivt 40 til 45 procent af tiden, og derfor vil der være mange perioder, hvor man ikke kan tilfredsstille det europæiske energibehov ved hjælp af vind. I ørkenområder skinner solen måske 95 procent af tiden, hvilket jo er langt mere stabilt. Samtidig kan vi ved hjælp af den relativt enkle termiske solenergi opmagasinere energien og dermed sikre, at der altid vil være et energilager at tage fra, når det er overskyet,« mener Jack Steinberger.

Han oplyser, at klodens ørkener på seks timer modtager mere energi fra solen, end hele klodens befolkning bruger på et år.

Kæmpe afrikansk anlæg
Planen er da også klar for et kolossalt solenergianlæg i Nordafrika.

»Der findes en nærmest ubegrænset energiressource kun få hundrede kilometer fra Europas sydspids. I den nordafrikanske ørken skinner solen med stor styrke i stort set samtlige dagstimer, og vi har i dag en teknik inden for solenergiområdet, der er moden nok til, at vi ville kunne indsamle energien fra solen, opbevare den og sende den fra Nordafrika ud i det europæiske energinet. Inden for en relativt kort tidshorisont på 15-30 år ville vi kunne erstatte al fossil energi i Europa med solenergi fra Nordafrika,« siger Jack Steinberger, der ikke forsøger at skjule, at investeringerne i et sådan solcelleanlæg ville være ufatteligt store.

»Vi taler ikke under 500 mia. euro. Og alene projekteringen ville løbe op i mere end en mia. euro. Men man skal huske perspektivet. Vi taler om at gøre Europa helt fri af fossile brændstoffer. Ja, investeringen er enorm. Men det ville betyde, at vi blev helt uafhængig af import af brændstoffer. Og set i forhold til hvad vi i forvejen bruger på vedligeholdelse af vores nuværende energiforsyning, så virker beløbet ikke uoverkommeligt.«

Jack Steinberger forestiller sig et anlæg, der skulle fylde flere hundrede kvadratkilometer i den nordafrikanske ørken. Fra anlægget skulle der løbe energiledninger under Middelhavet til det europæiske fastland – så elforbrugere fra Spanien til Norge kunne blive forsynet med vedvarende solenergi fra det afrikanske anlæg:

Afhængighed
»Mange vil indvende, at vi på den måde gør os afhængige af energiforsyninger fra et område, vi ikke selv kontrollerer. Og det er også rigtigt. Men hvordan er det anderledes end situationen i dag? Vi importerer i dag enorme mængder olie fra Mellemøsten, gas fra Malaysia, Rusland og Australien. Vindenergien vil aldrig kunne erstatte de fossile brændstoffer 100 procent, og solenergi fra anlæg på det europæiske fastland kan heller ikke nå samme udnyttelsesgrad som et anlæg placeret i Sahara. Jeg ser virkelig ingen vej uden om at erkende, at vi ikke kan undgå energileverancer fra lande uden for Europa,« siger Jack Steinberger.

Han vurderer, at anlægget, når det er fuldt udbygget, vil kunne levere energi til en pris på niveau med den nuværende pris for fossile brændstoffer:

Selv om professorens visioner kan lyde som ren science fiction, har det ikke afskrækket en række af Europas største energi- og industrivirksomheder. 12 europæiske selskaber meddelte i juli, at de i de kommende tre år vil bruge millioner af euro på at udvikle projekttegninger for et massivt solcelleanlæg i Sahara.

Storspillere bag projektet
Selskaberne bliver anført af to af Tysklands største og mest kapitaltunge virksomheder, Siemens AG og genforsikringsselskabet Munich Re. Desuden er et af Europas største energiselskaber, E.ON, en central partner i projektet. Sammen vil selskaberne beregne, hvad der skal til for at gøre den 500 mia. euro store investering bæredygtig.

I projektet, som selskaberne har døbt Desertech, er det planen at opbygge et solkraftværk, der koncentrerer solens stråler og bruger dem til at opvarme væske, der derefter driver turbiner, der i sidste ende skaber strøm. Sådanne anlæg findes allerede flere steder i verden – blandt andet i meget stor stil i Mojave-ørkenen i Californien.

»E.ON er overbevist om, at fremtiden tilhører solenergi på lang sigt. Vi deler Desertechs vision om at udnytte solens energi i stor skala, der kan dække energibehovet i Europa og Afrika,« lød det fra Hervé Touati, direktør for E.ONs division for vedvarende energi, da han i juli præsenterede projektet.

De øvrige selskaber, der står bag Desertech, er ABB, Deutsche Bank, HSH Nordbank, M&W Zander, MAN, Schott Solar, Abengoa Solar, Cevital og RWE.

 




Markedet lige nu