Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

NKT: Kina har fokus på infrastrukturinvesteringer

NKT Cables køb af højspændingskabelfabrikken i Kina skyldes, at det kinesiske marked i øjeblikket er interessant.

Det fortæller administrerende direktør i NKT Cables, Thomas Hoffman-Bang, til RB-Børsen.

- Vi køber den, fordi der er et meget interessant potentiale i Kina på markedet for udbygning af transmissionsnetværk. Den kinesiske regering har stort fokus på investeringer i infrastruktur inden for energiforsyning og transport, og det er det marked, vi nu kommer til at stå endnu stærkere på ved at købe den her fabrik, siger Thomas Hoffman-Bang til RB-Børsen.

Fabrikken koster NKT Cables 150 mio. kr., hvilket ifølge Thomas Hoffman-Bang er en yderst fornuftig pris. NKT Cables venter, at overtage fabrikken seneste d. 1. januar 2010, og derfor får købet ingen betydning for selskabets forventninger til 2009.

Thomas Hoffman-Bang tør heller ikke på om, hvor stor en effekt fabrikken vil have i det kommende år, men fortæller, at man vil komme med en guidance på dette senere. Han vil fortæller dog, at fabrikken ikke nødvendigvis er det sidste opkøb NKT Cables gør i Kina

- Vi fortsætter med at kigge på muligheder. Det virker som om verdensøkonomien er i en stabiliseringsfase, og det betyder, vi har mere appetit på at købe op igen, siger Thomas Hoffman-Bang til RB-Børsen.

NKT Cables har været til stede i Kina i næsten 15 år og har i denne periode opbygget en produktions- og salgsplatform med kompetencer inden for specielt mellemspændingskabler og tilbehør samt køreledninger til højhastighedstog.

Disse aktiviteter forventes i 2009 at realisere en omsætning over 100 mio. euro. (750 mio. kr.)

RB-Børsen

 




Markedet lige nu