Del : SMS
Berlingske Business

Miljømyndigheder beskyldes for kammerateri

Traktor
Traktor sprøjter marker ved Gisselfeld på Sydsjælland. Foto:

Et møde mellem Natur- og Miljøklagenævnet og Naturstyrelsen får nu landbrugets top til at anklage myndighederne for kammerateri og klage til Ombudsmanden. Myndighederne har begået en kæmpebommert, siger ekspert i miljøret.

Artiklen fortsætter under annoncen

En voldsom strid mellem de danske miljømyndigheder og landbruget om de såkaldte vandplaner eskalerer nu med en højst usædvanlig klage til Folketingets Ombudsmand.

Landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, står bag klagen, hvor kernen er en påstand om, at Natur- og Miljøklagenævnet har brudt grundlæggende forvaltningsretlige regler og principper.

Anklagen kommer efter, at klagenævnets topfolk har afholdt et møde med højtplacerede embedsfolk i Naturstyrelsen om en klagesag fra Landbrug & Fødevarer, uden at landbrugsorganisationen deltog ved mødet.

Baggrunden for striden er de omstridte vandplaner. Landbruget kæmper indædt imod planerne, fordi man mener, at store landbrugsarealer som følge af vandplanerne vil forsumpe på grund af stigende vandstand i vandløbene.

Den konkrete klage til Folketingets Ombudsmand kan få afgørende indflydelse i det videre forløb om vandplanerne, fordi Landbrug & Fødevarer sætter spørgsmålstegn ved myndighedernes troværdighed og mener, at nævnets formandskab og sekretariat har gjort sig selv inhabile.

»Jeg har arbejdet med den her type sager i 23 år i advokatbranchen, og jeg har aldrig oplevet noget så groft. Det her er i særklasse slemt. Myndighedernes opførsel har karakter af upassende,« siger advokat Håkun Djurhuus fra advokatfirmaet Bech Bruun, der repræsenterer Landbrug & Fødevarer.

»Når Natur- og Miljøklagenævnet, der skal træffe afgørelse i dette vigtige sagskompleks, afholder fortrolige møder med vores modparts topledelse om sagen, og når man nægter os et referat, kompromitterer det hele nævnets troværdighed, og det sår alvorlig tvivl om nævnets upartiskhed,« tilføjer han.

Tvivl om uafhængighed

Det omdiskuterede møde mellem Naturstyrelsen og Natur- og Miljøklagenævnet fandt sted 28. august i år. I dag ønsker myndighederne ikke at give et referat af mødet, men i mødeindkaldelsen fra Natur- og Miljøklagenævnets formand fremgår det, at man vil »drøfte betydningen af vandplanernes retlige status og forskellige forhold ifm. den supplerende høring«.

Den ordlyd hæfter professor i miljøret Peter Pagh sig ved. Han mener, at myndighederne har begået en »kæmpebommert« ved at afholde mødet, fordi Natur- og Miljøklagenævnet skal agere som et uafhængigt klagenævn i sagen mellem Naturstyrelsen og Landbrug & Fødevarer.

»I den konkrete sag er der rejst mere end almindelig tvivl ved klagenævnets evne til at håndtere denne sag uafhængigt. Jeg har svært ved at se, at de kan fortsætte med at behandle sagen,« siger professor Peter Pagh fra Københavns Universitet og uddyber:

»Det svarer til, at en minister ringer til dommeren i en verserende sag og diskuterer udfaldet af sagen. Der vil de fleste nok være klar over, at her er noget helt galt. Situationen her er parallel.«

Det springende punkt er ifølge Ellen Margrethe Basse, der er professor i miljøret på Aarhus Universitet, hvad Naturstyrelsen og klagenævnet diskuterede på mødet 28. august. Hun vurderer, at mødet godt kan have været velbegrundet, såfremt myndighederne ikke diskuterede den konkrete klagesag fra Landbrug & Fødevarer.

»Under alle omstændigheder kan man sige, at det ikke er særlig smart, at nævnet og styrelsen har mødtes på den her måde og efterfølgende ikke vil fremlægge referat fra mødet. Det kan begrunde, at landbruget ikke har tillid til den afgørelse, nævnet træffer i denne meget principielle sag,« siger Ellen Margrethe Basse.

Nævn afviser al kritik

Naturstyrelsen ønsker ikke at kommentere sagen, mens Natur- og Miljøklagenævnet på alle punkter afviser kritikken fra Landbrug & Fødevarer.

»Det handler i al sin enkelthed om, at Naturstyrelsen gerne ville komme med et yderligere indlæg. På mødet sagde vi, at vi ikke kunne gå nærmere ind i klagesagen, men at vi ville gerne modtage, hvad de ville sige. Det skrev de efterfølgende i et skriftligt indlæg, der indgår i sagen. Der var ikke noget referat af mødet, og derfor kan vi ikke udlevere det,« siger nævnets formand Mikkel Schaldemose og tilføjer:

»Jeg har ingen problemer med forløbet omkring det møde. Vi har ikke gjort noget galt, og det mener jeg helt uden forbehold.«

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, oplyser, at man nu vil behandle klagesagen fra Landbrug & Fødevarer.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere