Del : SMS
Berlingske Business

Mærsk og Topsøe i højspændt konflikt

aaa
Overskrift
Fødselsdage
Overskrift
Samarbejdet mellem de to store danske erhvervsikoner, Mærsk Mc-Kinney Møller og Haldor Topsøe, udviklede sig dramatisk og førte til begrænset kontakt mellem d'herrer. Dog sendte de hinanden kondolencehilsner ved ægtefællernes død. Arkivfoto. Foto:
Mærsk bisættes lørdag i Holmens kirke
Overskrift
Samarbejdet mellem de to store danske erhvervsikoner, Mærsk Mc-Kinney Møller og Haldor Topsøe, udviklede sig dramatisk og førte til begrænset kontakt mellem d'herrer. Dog sendte de hinanden kondolencehilsner ved ægtefællernes død. Arkivfoto. Foto:

En ny bog om Haldor Topsøe afslører, hvordan et samarbejde mellem Haldor Topsøe og A.P. Møller om et olie-raffinaderi i København udviklede sig til en højspændt konflikt mellem de to virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 1950erne tørnede to store mænd sammen i et forretningsmæssigt sammenstød, hvor skårene aldrig siden blev klinket. På den ene side stod Haldor Topsøe, som i 1999 blev kåret som århundredets ingeniør. På den anden side stod Mærsk Mc-Kinney Møller, som i 2000 blev kåret til århundredets erhvervsmand.

Sammenstødet skete, da Haldor Topsøe og A.P. Møller arbejdede tæt sammen om opførelsen af Pyrolyseværket på Amager. Pyrolyseværket, der officielt hed Mærsk Raffinaderiet, var et storstilet projekt for både Haldor Topsøe og A.P. Møller. Men værket endte som en pinagtig affære for begge virksomheder.

Værket voldte store problemer allerede inden, det kom i drift, og samarbejdet endte med, at de to forretningspartnere blev rygende uenige.

Det dramatiske forløb er gengivet i professor Kurt Jacobsens nye bog »Haldor Topsøe. Virksomheden og verden«, som udkommer mandag. Problemerne med værket er ikke ukendte, for aviserne fulgte værkets hostende start. Men hvordan og hvorfor problemerne og konflikten eskalerede er ikke tidligere blevet belyst.

Jens Chr.

Kontakten mellem de to virksomheder opstod længe inden, at ideen om Pyrolyseværket blev født.

Det første møde fandt sted mandag den 16. juni 1947 og handlede om et olieraffinaderi. Den mandag i juni mødte en 34-årig Haldor Topsøe op på A.P. Møller-koncernens hovedkontor på Kgs. Nytorv. Haldor Topsøe skulle mødes med topchefen og ejeren, Arnold Peter Møller, for at tale om mulig-heden for at opføre et olieraffinaderi på dansk jord.

Haldor Topsøe var sendt i byen af det svenske, Wallenberg-ejede Koppartrans, som Topsøe – i rollen som rådgivende ingeniør – på samme tid bistod med at opføre et raffinaderi nær Göteborg.

Koppartrans havde købt udstyr i USA til to raffinaderier, men besluttede kun at opføre et enkelt og søgte en køber til det tiloversblevne udstyr. Arnold Peter Møller var interesseret i udstyret, og det blev indledningen til et samarbejde mellem Haldor Topsøe og A.P. Møller om et traditionelt olieraffinaderi.

aluhist jkg

Projektet skred godt frem, og Haldor Topsøes politiske sonderinger hos danske top-politikere om mulig statslig opbakning, også på finansieringssiden, faldt positivt ud.

Men på et møde i Stockholm 8. marts 1948 mellem Haldor Topsøe, Arnold Peter Møller og Jacob Wallenberg grundstødte projektet efter en akut opstået svensk valutakrise, som spændte ben for handlen.

olufsen

Haldor Topsøe og Mærsk Mc-Kinney Møller arbejdede imidlertid videre med planerne om et dansk olieraffinaderi i et andet regi og rejste i den anledning sammen til London på forretningsrejse i april 1948, men også dette andet fælles projekt døde. Ifølge bogen formentlig fordi, det ville tære på den danske valutabeholdning.

Men drømmen om et dansk olieraffinaderi levede videre. Både hos A.P. Møller og hos Topsøe. De arbejdede hver især videre med et raffinaderiprojekt, men ad to forskellige spor.

Mens A.P. Møller indhentede tilbud på et ordinært olieraffinaderi fra flere amerikanske ingeniørfirmaer, udtænkte Haldor Topsøe en ny, men uprøvet metode til at fremstille gas af olie ved såkaldt pyrolyse (kraftig opvarmning uden ilt, red.). Topsøes metode var udviklet med inspiration fra ny avanceret teknologi udviklet af den amerikanske virksomhed Houdry.

De to raffinaderiprojekter bejlede begge til kommunale energiforsyningsselskaber i København, og i 1950 blev de to projekter forenet, da A.P. Møller bad Haldor Topsøe om at stå for forsøg og undersøgelser til et pyrolyseværk, som skulle levere gas til Københavns Belysningsvæsen. A.P. Møller valgte altså Haldor Topsøes tanker og metode som grundlag for det fælles projekt.

Projektet skred hurtigt frem. I februar 1951 rejste Haldor Topsøe og direktøren for Mærsk Raffinaderiet, Viggo Arnold, til USA for at besøge den amerikanske ingeniørvirksomhed Houdry og drøfte den teknologi, som Topsøe havde udviklet, men som altså var uprøvet.

Houdry var positive omkring et samarbejde og så ikke noget til hinder for Topsøes idé. Besøget endte med en aftale med Houdry, som Viggo Arnold underskrev på Mærsk Raffinaderiets vegne.

I september 1951 underskrev Haldor Topsøe kontrakt med Mærsk Raffinaderiet om projektering og opførelse af et pyrolyseværk med anlægsudgifter på 32 mio. kr. og planlagt driftstart 1. juli 1954.

Snart efter fulgte også aftaler med entreprenørfirmaer og Københavns Belysningsvæsen. Der blev ligeledes også indgået aftale med De Danske Spritfabrikker om opførelse af et anlæg til fremstilling af sprit i tilknytning til Pyrolyseværket.

Projektet var fra begyndelsen under tidspres, og tid blev snart en knap faktor, fordi blandt andet testforsøg hos både Topsøe og Houdry gav anledning til ændringer i værkets konstruktion.

I april 1952 gik byggeriet i gang, selv om anlægget ikke var færdigprojekteret. Sam-tidig kom Haldor Topsøe med et nyt projekt-overslag på knap 39 mio. kr., en stigning på over 20 pct.

Nye vanskeligheder stødte til. Tidsplanen skred og blev revideret flere gange til stigende irritation for Mærsk Raffinaderiet og A.P. Møller.

Samtidig skred budgetterne også på grund af de mange vanskeligheder. Efter flere reviderede budgetoverslag var det oprindelige overslag på 30 mio. kr. endt på 56 mio. kr. Værket var altså blevet 88 pct. dyrere end ventet.

22BUSMaersk.jpg

Især færdiggørelsen af pyrolysetårnet trak ud på grund af tekniske vanskeligheder med konstruktionen. Den uheldige situation førte til flere »topmøder« mellem Haldor Topsøe og Mærsk Mc-Kinney Møller, hvor sidstnævnte også bragte Haldor Topsøes honorar på banen. Det udviklede sig til en spids samtale, hvor Haldor Topsøe afslog at slå noget af sit honorar, ja han ville end ikke overveje det, fordi det allerede var lavt sat.

Mærsk Mc-Kinney Møller lod utvetydigt forstå, at havde man kendt de reelle omkostninger, var man helt sikkert ikke gået med i projektet. Stemningen og det personlige forhold imellem de to udviklede sig til decideret dårlig.

Endelig i oktober 1955 kunne man tænde spildgassen fra det 90 meter høje Pyrolysetårn, og flammen kunne ses vidt omkring. Men det var kun for et syns skyld, for anlægget var ikke funktionsdygtigt. Der skulle mere gennemgribende ændringer til. Det resulterede i et nyt sammenstød mellem Mærsk og Haldor Topsøe om ansvar, indholdet af kontrakterne og forpligtelser over aftagere af værkets produktion.

21BUSMaersk-bisaettes-loerd.jpg

For begge var der tale om betydeligt prestigetab, men udadtil gik det mest ud over A.P. Møller, som var kendt og blev kraftigt eksponeret i pressen. Haldor Topsøe blev derimod ikke nævneværdigt omtalt.

Men de måtte løse problemerne sammen, så i november 1955 rejste de med et følge af ingeniører til USA for at mødes med Houdry, hvor bølgerne igen gik højt mellem de to.

Sammen med Houdry blev de enige om en løsning, som endte med at tage et år at implementere, og så virkede Pyrolysetårnet alligevel ikke. Og da var det, at A.P. Møller mistede tålmodigheden. I slutningen af april 1957 afbrød virksomheden samarbejdet med både Topsøe og Houdry.

I stedet blev det et andet amerikansk firma, der kom til at stå for ombygning og færdiggørelse af raffinaderiet baseret på en mere konventionel teknologi.

Haldor Topsøe

Et retsligt efterspil blev det aldrig til, men ifølge bogen ville det også have været kompliceret og langvarigt på grund af det svævende og delte ansvar mellem Houdry og Topsøe. Desuden var rederiet fra begyndelsen bekendt med, at der var tale om uprøvet teknologi.

For Haldor Topsøe var det utvivlsomt en bitter pille at sluge, at A.P. Møller helt afbrød samarbejdet, og at hans uprøvede idé ikke kom til at fungere i praksis.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, har der i årene siden konflikten om Pyro-lyseværket kun været sparsom kontakt imellem de to virksomheder og mellem Topsøe og Mærsk personligt. De to sendte dog hinanden kondolencehilsener, da de hver især mistede deres ægtefæller.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere