En stor del af landbrugets alvorlige gældskrise skyldes fejlslagen spekulation. Hver tredje landmand tabte i 2008 penge som spekulanter på finansmarkederne, dokumenterer analyse fra Fødevareøkonomisk Institut.
15. februar 2010, 05:00
På landet er der blevet fulgt godt med i valutakurser, aktiekurser og andre indikatorer for finansmarkedernes sundhedstilstand.
Danske landmænd har nemlig de seneste år kastet sig ud i en uset grad af spekulation på verdens finansmarkeder. Knap hver anden heltidslandmand deltog i 2008 i spekulation, mens næsten hver tredje tabte penge på spekulation.
Alt i alt tabte omkring 4.800 af de 14.230 heltidslandmænd sammenlagt 4,5 milliarder kr. på spekulation i 2008. Det kan man udlede på baggrund af en opsigtsvækkende analyse om landbrugets spekulation, som forskere fra Fødevareøkonomisk Institut og Danmarks Statistik har foretaget på baggrund af stikprøver af landmænds regnskaber i 2008. Det er de nyeste tilgængelige tal, da landmændenes 2009-regnskaber endnu ikke er tilgængelige.
Storspekulanter i franc
En del landmænd lever ikke af deres landbrugsbedrift. Meget lave priser på kød, korn og mælk har i flere år været årsag til, at en væsentlig del af dansk landbrug giver underskud.
Uforholdsmæssigt mange landmænd har derfor kastet sig ud i finansiel storspekulation som følge af den relativt lette adgang til at belåne friværdierne i jord og ejendomme.
Det drejer sig om alt fra valutaspekulation i f.eks. schweizerfranc til futures, optioner, til såkaldte rente- og valuta-swaps og stormløb mod bestemte aktier.
»Når det lykkedes, skyldes det ofte, at dem, der foretager spekulationerne, er i stand til at låne meget store beløb i banker og realkreditinstitutter. Landmændene har lavet spekulationen på opfordringer fra banker og kreditforeninger, men har ofte ikke rådført sig med landbrugets rådgivere, da de ikke har troet, at det var så risikofyldt, som det har vist sig at være,« lyder kritikken fra seniorforsker Brian H. Jacobsen fra Fødevareøkonomisk Institut, der er medforfatter til undersøgelsen.
Aggressiv markedsføring
Forretningsmodellen, hvor investeringer og indtjening på den primære drift er sekundær i landmandens optik, er blevet markedsført aggressivt af rådgivere i bankerne og realkreditinstitutter.
»Mange landmænd, især svine- og kvægproducenter, har i de seneste fem til seks år brugt de finansielle instrumenter i håb om at reducere deres rentebetaling i en periode, hvor deres samlede gæld er øget. Regnskabsresultaterne fra 2008 viser imidlertid, at brug af swaps og andre finansielle instrumenter har givet store tab og øget den samlede rente betydeligt. En del landmænd fik en mindre gevinst på spekulation i 2006 og 2007, men det er ingenting i forhold til det kæmpetab, de fik i 2008. En del er blevet tvunget til at gå ud af deres engagement, og de har været nødt til at realisere store tab. Det kan give store økonomiske problemer,« siger Brian H. Jacobsen.
Dårlig rådgivning
Selv om der kan ligge gode indtjeningsmuligheder i spekulation mener Brian H. Jacobsen ikke, at alle landmænd har været helt klar over, hvad de gik ind i.
»Jeg tror ikke, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter har angivet faremomenterne præcist nok og godt nok. Lidt for mange landmænd har været for hurtige til at hoppe på vognen, og de har ikke kunnet overskue, hvad de gik ind i, når banker presser dem til at gå ind i den slags finansielle engagemententer. Der er desværre kun få landmænd, der har søgt uvildig rådgivning frem for at læne sig op af deres pengeinstitut. Jeg er bange for, at mange landmænd er tvunget til at gå ud af deres spekulationsengagementer, når det ikke er optimalt,« siger han.
