Fynske Planova, der gik konkurs i sommer, genopstår i nyt selskab, hvor produktionen flyttes fra Svendborg og genskaber i første omgang omkring 20 arbejdspladser.
27. september 2011, 10:45
Efter en årrække med gigantunderskud gik Svendborg-firmaet Planova, der har produceret inventar til blandt andet tankstationer, bagerier og supermarkeder, konkurs i sommer.
Men nu starter den fynske virksomhed så småt op igen i et nyt selskab, der flytter produktionen fra Svendborg til Kværndrup og Langeland, skriver Fyens Stiftstidende.
I første omgang vil det give arbejde til omkring 20 af de tidligere ansatte, siger direktør Thomas Malling.
Læs også på evb.dk:
Butiksinventar til 2.000 tankstationer
Sydjysk møbelfabrik konkurs
Møbelproduktion fortsætter nedtur
Han understreger, at genstarten skyldes, at Planova faktisk gik konkurs med en fuld ordrebog, der danner baggrunden for opstarten.
- Det var i virkeligheden en fuldstændig unødvendig konkurs, der blev forårsaget af mangel på likvid kapital, men en stor del af kunderne har været meget tålmodige og ventet på, at vi skulle komme i gang igen, siger Thomas Malling til Fyens Stiftstidende.






























































