8. februar 2007, 10:15 – opdateret 8. februar 2007, 10:26

Efter en særdeles turbulent periode for servicekoncernen med både ejerskifte og en større ledelsesudskiftning kom den tidligere SAS-chef Jørgen Lindegaard til i sommeren 2006. Om det er Lindegaards fortjeneste er uvist, men der er i hvert fald skabt ro omkring virksomheden. Faktisk så meget ro, at det er blevet et problem. ISS er pludselig blevet uinteressant for pressen, konstaterer Lindegaard, og det forstår ISS-chefen ikke.

Og når servicemastodonten med snart 400.000 medarbejdere i sit brød endelig omtales er det ikke for det gode, men for det dårlige. Hver gang kapitalfonde omtales kommer der altid en bisætning med om ISS, som blev overtaget af de to kapitalfonde EQT og Goldman Sachs.

Det er uretfærdigt, fremhæver Lindegaard, og det gør, at medarbejderne - stadig i følge ISS-chefen - må tro, at ISS er et slyngelforetagende. Den opfattelse skal manes i jorden - via pressen.

Lindegaard har gjort den erfaring, at store virksomheder som SAS ganske enkelt har brug for medierne. Ikke bare over for omverdenen - ejerne, leverandører, kunder, bankforbindelse og lignende - men i høj grad også over for medarbejderne. Det er nu engang mere troværdigt, hvad udenforstående, forhåbentligt neutrale medier skriver, end hvad der skrives internt af presseafdelingen, rettet til af topchefen.

For som Jørgen Lindegaard udtrykker det: "Min erfaring fra SAS er, at jeg kunne skrive 10 ledere i vores interne blad, men hvis der stod en enkelt artikel i en avis, blev det taget mere alvorligt af medarbejderne. Mantraet hos ansatte er åbenbart ofte, at den interne kommunikation er en slags glamour fra ledelsen - jeg har sågar hørt ordet "Pravda" nævnt om medarbejderbladet."

Jeg skal ikke give ISS-chefen gode råd - dem har han givetvis fået tonsvis af i sin tid i SAS. Blot fremkalde et par elementære "spilleregler," i hvert fald som jeg ser dem.

Vi vil fortsat gerne skrive om ISS. Det er en stor virksomhed med mange medarbejdere, både her i landet og i udlandet. Og vi vil også gerne skrive positive historier. Ja, vi kunne endog finde på at omtale et kvartalsregnskab, om end netop kvartalsregnskaber fra ISS jo ikke har helt den samme betydning efter afnoteringen fra Københavns Fondsbørs. Vi vil gerne høre om opkøb, strategiskifte, eventuelle opkøb i USA og så videre og så videre.

Men både ISS og Jørgen Lindegaard må også finde sig i fremover at blive omtalt, når kapitalfondene er til debat.

ISS og i sær dens nye ejere forbandede pressen langt væk, da der blev sat fokus på gældsforøgelsen, den tidligere ledelses rolle i forbindelse med kapitalfondenes overtagelse, cheflønninger, obligationsejernes angreb mod kapitalfondene, afskedigelse af direktionen med topchefen Eric Rylberg i spidsen osv. Dengang ønskede man absolut ikke at sige noget om noget som helst. Tværtimod. Og derfor udviklede det sig til en konfrontation.

Som både ISS-ledelsen og dens ejere givetvis er ganske bevidste om, så dannes et mediebillede af en virksomhed sig ikke alene af, hvordan topledelsen ser virksomheden. Det billede bliver til ved en række forskellige input fra venner og fjender, medarbejdere, investorer, eksperter og andre som kan bidrage til mosaikken.

Der er imidlertid flere gode ting at sige om Lindegaards udmelding. Dels at pressen er ustyrlig - det tager vi som et sundhedstegn og en kompliment - dels at Jørgen Lindegaard selv er tilstrækkelig åben og ærlig til at sætte ord på, hvad der er hans frustrationer. Tak for det. Vi har ingen illusioner om, at vi i pressen ikke bliver bundet historier på ærmet, som ligeså godt kunne have været afsat i annonceafdelingen. Men vi har en tro på, at vi ind imellem lykkes med at stille spørgsmål, også de kritiske, som gør læserne klogere og giver læserne mere perspektiv.

Jørgen Lindegaard understreger, at han selv som topchef i ISS vil være offensiv på mediefronten. Altså tage den dialog, som der nødvendigvis må være mellem medie og virksomhed, men jeg opfatter også Lindegaards udmelding som en klar tilkendegivelse af, at det altså er pressen selv, der tilrettelægger sit arbejde og redigerer avisen. Og hvis en virksomhed så kan bruge det i kommunikationen over for medarbejderne er det helt fint med mig.