Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Internettet kvæler Danmarks ældste radiobutik

Nærige danskere og benhård konkurrence fra internettet får familieejet radio- og tv-forhandler til at opgive ævred efter 50 år.

14. maj er sidste åbningsdag i det familieejede Tølløse Radio, som opgiver at sælge fjernsyn, satellitpakker, hifi-udstyr og dvd-afspillere.

Læs også:
Danmarkshistorien 10 største iværksættere

- Priskonkurrencen fra internettet er blevet for hård, og alt skal være gratis hos danskerne, måske på grund af finanskrisen, siger indehaver Kasper Helt til ErhvervsBladet.

Landets ældste radiobutik

Også store forretninger som El-Giganten har gjort indhug i indtjeningen i Tølløse Radio, som er grundlagt i 1961 og menes at være landets ældste, eksisterende radiobutik.

Læs også:
9 konkursramte kendisser
Årets første 14 konkurser

Butikken i Tølløse syd for Holbæk er Panasonic Center med det japanske mærke som sit hovedprodukt, men menukortet omfatter også Yamaha og Dantax samt de største kabel- og satellitløsninger. Indtil for nylig var der tre mand beskæftiget, og butikken har også udført installatørarbejde med eksempelvis at opstille paraboler.

Åben for comeback

24-årige Kasper Helt er udlært radio- og tv-fagtekniker i butikken, som hans far købte for 11 år siden - og for et år siden tog anden generation over.

Når Tølløse Radio er lagt i graven, vil Kasper Helt genoptage sit gamle bijob med at køre taxa, dog udelukker han ikke et comeback som selvstændig.

- Men det bliver først, når tiderne er blevet bedre, fastslår han.

Læs også fra evb.dk: Iværksætter-fætre satser på fladskærme

 




Markedet lige nu