Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

H+H tjener 436 mio. kr. på emisson

Den klemte porebetonproducent gennemfører sin emission og sammenlægger aktieklasser

23-12-2009 13:40 Finans Den kriseramte porebetonproducent H+H International meddeler onsdag, at selskabets udbud af aktier med fortegningsret for de eksisterende aktionærer er blevet gennemført. Det betyder, at der er blevet tegnet 8.720.000 stk. aktier à nominelt 50 kr., hvilket svarer til 100 pct. af de udbudte aktier.

Fortegningsretsemissionen tilfører således H+H International A/S et bruttoprovenu på ca. 471 mio. kr., hvilket svarer til et nettoprovenu på ca. 436 mio. kr. efter fradrag af omkostninger i forbindelse med udbuddet, oplyser selskabet.

Ved udløb af tegningsperioden var der tegnet 8.708.271 styk udbudte aktier, hvilket svarer til en tegningsprocent på 99,9 pct.. Herefter har en såkaldt garantigruppe tegnet i alt 11.729 stk udbudte aktier i henhold til tidligere lovet garantitilsagn.

- Trækket på garantitilsagnene skyldes udelukkende tekniske forhold vedrørende udbudsstrukturen, skriver H+H i meddelelsen.

Selskabets aktieklasser er endvidere blevet sammenlagt.

 




Markedet lige nu