Del : SMS
Berlingske Business

Her er de fem der vil købe Cheminova

Cheminova
Foto:

Slutspurten om at købe sprøjtemiddelselskabet Cheminova ud af børsnoterede Auriga er sat ind. Nyt rekordregnskab og brandvarmt gældsmarked er med til at presse prisen på selskabet op i nærheden af 9 mia. kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kampen om Cheminova spidser til. Fem købere gør sig klar i kulissen til at lægge et endeligt bud på virksomheden, erfarer Berlingske.

Bestyrelsen i børsnoterede Auriga, som ejer Cheminova, er i slutforhandlinger med tre store kapitalfonde og to konkurrerende selskaber om at overtage sprøjtemiddelproducenten, ifølge Berlingskes oplysninger.

De sidder nu og regner på, hvor mange milliarder, de skal hoste op med for at overtage selskabet, efter at Auriga torsdag offentliggjorde sit bedste kvartalsregnskab nogensinde, der bl.a. viser en vækst i driftindtjeningen på 14 procent til 305 mio. kr. sammenlignet med andet kvartal for et år siden.

Ledelsen bekræfter i forbindelse med regnskabet, at salgsprocessen er i gang, men holder ellers kortene tæt til kroppen.

»Der foregår forhandlinger, som tidligere meddelt. Men vi har ikke yderligere kommentarer, og det er et anliggende for vores bestyrelse og vores hovedaktionær,« siger Jaime Gómez-Arnau, der er adm. direktør i Auriga, i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

BM ERHVERV %D7/nordfoto/ftp/others/to_nordfoto/BAG-CHEMINOVA-11

Men Berlingske Business kan nu fortælle, at der er fem bydere, der gør sig klar til et endeligt bud på Cheminova inden for de næste cirka 14 dage. Det drejer sig om kapitalfondene Bain Capital, CVC Capital Partners og EQT Partners samt to industrispillere, som er israelske Adama samt FMC Corp. fra Philadelphia i USA. De har begge i et vist omfang konkurrerer med Cheminova. For FMC er udfordringen dog, at selskabet selv arbejder på en opsplitning, som kan gøre det svært for ledelsen at overskue et milliardkøb af danske Cheminova på samme tid.

Ifølge Berlingskes kilder ligger kapitalfondene umiddelbart stærkest i opløbet frem mod målstregen, da de ser ud til at kunne betale den bedste pris på trods af, at industrispillerne kan trække flere synergier ud af en overtagelse.

De tre kapitalfonde har alle erfaringer med opkøb i Danmark. Amerikanske Bain er herhjemme bl.a kendt for stormombruste køb af Dankort-ejeren Nets, sammen med Advent og ATP, et opkøb, som blev færdiggjort tilbage i marts. Britiske CVC har lavet mange opkøb i Danmark og er herhjemme bl.a. kendt for de spektakulære køb af Silvan-ejeren Danske Trælast samt Postdanmark. Endelig er der den nordiske fond EQT som har lavet et hav af opkøb i Danmark, senest Færch Plast i Holstebro for anslået cirka 2 mia. kr.

Sammen med Adama og FMC regner kapitalfondene nu på, hvor langt de prismæssigt vil strække sig for at sikre sig kontrol med Cheminova. Med til at presse prisen op er - udover en forbedret indtjening i virksomheden - at mulighederne for at låne penge til virksomhedsopkøb er ekstremt favorable lige nu. Ifølge Berlingskes oplysninger arbejder Auriga-bestyrelsens rådgiver, storbanken J.P. Morgan, på at strikke en stor lånepakke sammen, så et køb af Cheminova kan finansieres med et lån på mellem 5,8 mia. kr. og op til 6,3 mia. kr.

14BUSCheminova.jpg

Ifølge Berlingskes oplysninger er det medvirkende til at presse prisen op over 8,5 mia. kr. og den kan måske nå helt op i 9 mia. kr., forlyder det.

Aurigas aktiekurs er steget hen over sommeren, og har trukket Aurigas markedsværdi på børsen op fra godt 7 mia. kr. til nu omkring 8 mia. kr. Et køb af Cheminova, som er Aurigas eneste aktiv, må formodes at skulle trække en pris, der er et nøk højere end den aktuelle kurs for at få købet til at gå igennem.

Salget af Cheminova ventes på plads i efteråret. Det sker efter en opsigtsvækkende proces, hvor Aurigas bestyrelse 13. juni udsendte en fondsbørsmeddelelse, hvori den informerede om, at den »har iværksat undersøgelser af Aurigas strategiske muligheder« og er i dialog om dette med hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond om dette. Dette skete, efter at aktiekursen over flere dage var braget i vejret på rygter.

Få dage efter kunne Berlingske afsløre, at de strategiske overvejelser er startet, efter at bestyrelsen har modtaget et eller flere uforpligtende bud på Cheminova tidligere på året. Som beskrevet i Berlingske torsdag har hovedaktionæren i Auriga, Aarhus Universitets Forskningsfond, fået lov af Erhvervsstyrelsen til at Cheminova kan sælges.

BM ERHVERV %D7/nordfoto/ftp/others/to_nordfoto/BAG-CHEMINOVA-11

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere