Importør af disinfektions-middel mod tis har fået gang i salget efter succes med bekæmpelse af toilet-stank på Roskilde-festival.
9. juli 2010, 06:16
Roskilde-festivalen kan være en fremragende referencekunde, når man skal etablere en ny virksomhed.
Det har Brian Bække, som sidste år begyndte at importere et nyt amerikansk desinfektionsmiddel i et nystartet firma, Easysan, erfaret.
Festivalgæsterne i Roskilde var blandt de første i Danmark til at indsnuse forvandlingen fra tis-stank på toiletter og i buske til duften af svømmehal, da Brian Bække fra EasySan rykkede ud med sin anti-urin pistol, der bedst kan sammenlignes med mundstykket til en haveslange.
Læs også på evb.dk:
Masser af piratkørsel i Roskilde
Skat mandsopdækker Roskilde Festival
Snyd i hver anden festival-bod i Roskilde
- Der er tale om et produkt, der slår de usynlige urinbakterier ihjel. Det er en fast form for klor, der i modsætning til flydende klor ikke ætser og er 100 procent nedbrydeligt, forklarer Brian Bække.
Den faste klor-masse tilføres vand, der så sprøjtes ud på emnet.
Ordren til Roskilde-festivalen kom i stand efter længere tids kontakt med den ansvarlige for toiletterne på Roskilde-festivalen, der først lod sig overbevise efter, at Brian Bække med held havde desinficeret en hel container oversmurt med ekskrementer.
Brian Dække regner dog ikke med, at rock-festivaler i Danmark skal være blandt hans hovedkunder. Dem håber han at finde i landbruget, hos rengøringsselskaber og i fødevare-virksomheder.





























































