7. marts 2010, 06:00 – opdateret 7. marts 2010, 06:01

CHONGQING: Robotterne lever et ensomt liv på Volvos bilfabrik i millionbyen Chongqing i det vestlige Kina.

Mens de orange montagerobotter, som bilindustrien er kendt for, står side om side langs samlebåndene på bilfabrikker i USA, Tyskland, Sverige og Japan, har robotterne endnu ikke formået at fortrænge de kinesiske samlebåndsarbejdere her i Chongqing. Kun et par robotter er der blevet plads til på den enorme bilfabrik, der foruden Volvo-biler bygger både Ford og Mazda-modeller. Alle til salg udelukkende på det boomende kinesiske bilmarked.

For mens en robot koster flere millioner kroner i indkøb og som regel må afskrives efter små ti år, koster en kinesisk samlebåndsarbejder i bilindustrien ikke mere end 20.-30.000 kroner om året. Og kinesiske arbejdere er der rigeligt af til sådan en fornuftig pris. Et job hos et vestligt firma som Volvo, hvor lønnen tikker ind på kontoen til tiden, og arbejdsforholdene er fine, er i høj kurs i et Vestkina, der ellers kæmper med høj arbejdsløshed og en forældet industri.

»Vores fabrik her er helt anderledes end vores fabrikker andre steder i verden. Besøg vores fabrik i Göteborg, og I vil se, at der langs et flere hundrede meter langt samlebånd kun står en eller to ansatte. Resten ordnes af robotter. Her har vi måske én robot – og flere hundrede ansatte. Arbejdskraften herude er simpelt hen så billig, at man automatiserer så lidt som muligt,« fortæller Jörgen Häkansson, chef for Volvos fabrik i Chongqing.

Lang bil – korte ben: Jörgen Häkansson har været ansvarlig for Volvos Kina-produktion, siden fabrikken sendte den første model af samlebåndet i Kina i 2006. Dengang startede man med S40-modellen, der stadig produceres på fabrikken i Chongqing. Siden er produktionen af Volvo’s topmodel S80 kommet til – endda i en forlænget udgave. Modellen sælges i langt de fleste tilfælde til kinesiske velhavere, der foretrækker at sidde på bagsædet med rigelig benplads.

»Der dur jo ikke, at chaufføren sidder bedre end ejeren, der har betalt en formue for bilen,« lyder forklaringen fra Jörgen Häkansson på, hvorfor den ellers ikke specielt høje kineser behøver en forlænget bil.

Selv om Volvo i Kina er så dyr en bil, at arbejderne på fabrikken skal arbejde op mod 10 år for at tjene, hvad en standard S40 koster, så går det forrygende med salget. I 2009 solgte Volvo 15.000 S40’ere og S80’ere i Kina. I 2010 vil salget sandsynligvis nå 22.000. Heraf vil 80 procent være af luksusmodellen S80. Dertil kommer alle de andre Volvo-modeller, der bliver importeret til landet.

Det er langt fra ærkekonkurrentens Audis niveau, der med 150.000 solgte biler i 2009 er markedsførende i luksusklassen i Kina. Men nok til at sikre brede smil på læberne hos de udsendte Volvo-svenskere, der fortæller, at salget er opnået fra et udgangspunkt på stort set nul biler i 2006.

»Og vi tror på, at vi kan nå rigtig meget længere. Tænk på, at vi i USA før krisen solgte 150.000 biler om året. I Kina bor der fem gange så mange mennesker som i USA. Hvorfor skulle vi ikke kunne nå et salg på 150.000 biler om året her,« spørger Jörgen Häkansson.

Læs hele reportagen i Business Søndag 7. marts 2010