Del : SMS
Berlingske Business

Grundfos-toppens høje honorarer undersøges

Due_Business
Niels Due Jensen, bestyrelsesformand Grundfos, bor privat på Ormstrup Gods ikke langt fra Bjerringbro. Foto:

Niels Due Jensen skal stå skoleret over for fondsmyndighederne på grund af tredobling af hans aflønning som formand for den skattebegunstigede fond bag Grundfos.

Artiklen fortsætter under annoncen

En omtale i Berlingske Business af de gyldne bestyrelseshonorarer i milliard-fonden bag pumpekoncernen Grundfos før jul resulterer nu i, at Grundfos’ topfigur, Niels Due Jensen, skal forklare sig over for Danmarks øverste fondsmyndighed.

Erhvervsstyrelsen forlanger blandt andet en forklaring på, hvorfor Niels Due Jensen samlet hæver i omegnen af fem mio. kr. for sit arbejde som formand for Poul Due Jensens Fond, som ejer 85 procent af Grundfos.

Honoraret overstiger langt de honorarer, som formanden for landets største børsnoterede virksomhed, A.P. Møller - Mærsk, hæver. Dertil kommer, at honoraret til fondsbestyrelsens formand blev mere end tredoblet, da Niels Due Jensen overtog posten.

I en sjælden henvendelse til en af Danmarks mest betydningsfulde erhvervsdrivende fonde afkræver Erhvervsstyrelsen nu Niels Due Jensen og resten af fondsbestyrelsen detaljerede oplysninger om aflønning, antal møder samt tidsforbrug i fondsbestyrelsen tre år tilbage i tiden.

Med en formue på over ti mia. kr. hører Poul Due Jensens Fond til blandt Danmarks store skattebegunstigede fonde. Det er Erhvervsstyrelsens opgave på vegne af det danske samfund at kontrollere, at fondsbestyrelsen ikke fristes til at bevilge sig selv for høje lønninger, og honorarsagen mod Poul Due Jensens Fond kan ende med, at styrelsen tvinger bestyrelsen til at sætte million-honorarerne ned.

»Fondene har ingen ejer og ingen generalforsamling til at holde bestyrelsen i ørerne. Så der er ikke andre end fondsmyndigheden til at kontrollere bestyrelsen, som er fondens øverste organ,« forklarer CBS-professor og fondsekspert Lennart Lynge-Andersen.

Han vurderer, at honorarerne til fondenes bestyrelser generelt er eksploderet de seneste år.

Alligevel anser en ekspert honorarsagen i Poul Due Jensens Fond for sjælden:

»Vi kender ikke til andre større sager om honorarstørrelser til bestyrelsesmedlemmer,« siger senioranalytiker Lars Bo Pedersen fra konsulentfirmaet Kraft & Partners, som hvert år udarbejder Den Danske Fondsanalyse.

Niels Due Jensen betragter Erhvervsstyrelsens henvendelse som helt normal og naturlig og understreger, at han får sit honorar for at udføre en række opgaver for fond og virksomhed.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere