Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Grundfos forsigtig trods 10 procents vækst

Pumpekoncernen Grundfos klarer sig lidt bedre end sidste halvår. Men ledelsen ser forsigtigt på fremtiden.

Verdens største pumpeproducent, danske Grundfos, kommer ud af første halvår af 2011 med en omsætning på 10,1 milliarder. Det er 10 procent bedre end sidste halvår, hvor pumpekoncernen havde en lidt mindre omsætning på 9,2 milliarder kroner.

Derudover er det samlede resultat også en smule bedre end sidste år. I første halvår af 2011 har Grundfos tjent 783 millioner, mod 779 millioner sidste år.

Et resultat, som koncernchef Carsten Bjerg er godt tilfreds med.

"Der har været omsætningsfremgang i alle salgsregioner. De mest markante stigninger ser vi i nyere markeder som Rusland og Kina, der har haft imponerende vækstrater på 25 procent. Men også det øvrige Fjernøsten er med til at sikre væksten," siger han.

Grundfos leverer sit bedste resultat nogensinde

På baggrund af halvårsregnskabet forventer Carsten Bjerg også, at fremgangen vil fortsætte året ud, og at salget og resultatet vil blive højere end i første halvår. Alligevel giver han plads til en smule forsigtighed.

"Dog kan den seneste tids uro på de finansielle markeder bevirke, at vores forventninger er behæftede med større usikkerhed end normalt," siger Carsten Bjerg.

Den danske pumpegigant hører hjemme i Bjerringbro og er ejet af Due Jensen-familiens fond, der sidder på 86 procent af aktierne. De øvrige aktierne er fordelt mellem enkeltstående familiemedlemmer og medarbejdere.

Grundfos beskæftiger omkring 17000 medarbejdere, hvoraf 4600 arbejder i Danmark.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu