Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Group 4 stormer frem

Sikkerhedskoncernen G4S fortsætter væksten med en bundlinje, der er vokset med ti procent og en omsætning, der er vokset med syv procent.

I en tilsyneladende mere usikker verden er det lykkedes sikkerhedskoncernen G4S at tjene penge på netop mere sikkerhed.

Årsregnskabet viser en vækst i både omsætning og resultat, der af koncernchef Nick Buckles tilskrives koncernens brede portefølje af produkter. Omsætningen steg med syv procent fra 6524 mio. engelske pund til 7008 mio. pund. Resultatet røg op af med ti procent fra 454,8 mio. pund til 500,3 mio. pund.

Ifølge koncernchef Nick Buckles vil den organiske vækst fortsætte ind i 2010. I 2009 investerede man 153. 2 mio. pund i opkøb, der har haft til formål at sikre tilstedeværelsen i en række sektorer. Den strategi vil man endnu ikke give slip på. I år forventer man opkøb i størrelsesordenen 100 mio. pund.

”Vi forventer den organiske vækst i 2010 til at være nogenlunde ens med 2009. Vi fortsætter med vores fokus på margin. Vi er sikre på, at vores strategiplan, der forstærker vores evne til at imødekomme stadig mere sofistikerede kundebehov igennem nye kapaciteter og teknologier, har sat koncernen i en stærk position til at fastholde vores vækst på længere sigt, imens vi forfølger attraktive globale muligheder i vores kernesektorer,” siger Nick Buckles i en pressemeddelelse.

Lige som alle andre har G4S mærket til krisen. Men virksomhedens bredde i både produkter og internationale afdelinger har gjort skaden mindre. Samtidig har man fokuseret på omkostningerne.

“Selvom den lave inflation har begrænset muligheden for at forhøje priserne og dermed den organiske vækst, har salget stadig været godt. Kombineret med et fortsat fokus på omkostningerne og kontrol med de likvide midler, har det hjulpet os med en stigning i margin,” siger Nick Buckles.

 

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu