Der lækker olie ud i Nordsøen fra olieplatformen Statfjord A, hvor 200 mand er ved at blive evakueret. Situationen er alvorlig, da der dannes gas ved platformen. (Opdateret 11.27)
24. maj 2008, 11:19
200 mand på olieplatformen Statfjort A i Nordsøen er netop nu ved at blive evakueret på grund af gaslækage.
”Dette er en alvorlig situation. Vi evakuerer nu alt mandskab på platformen med undtagelse af dem, der arbejder i forbindelse med beredskabssituationen,” siger informationsdirektør i StatoilHydro Ola Morten Aanestad til NTB.
I alt arbejder 217 på platformen, hvor af de fleste bliver evakueret mens en lille flok bliver tilbage for at få styr på problemet.
To civile helikoptere har lørdag formiddag hjulpet med til evakueringen, og de norske myndigheder også sendt to helikoptere til platformen fra henholdsvis Ørland og Sola.
Statfjord A ligger langt ude i Nordsøen, tæt ved grænsen til den britiske sokkel, og selv og redningsarbejdere i gang med at udbedre skader er situationen fortsat alvorlig.
Olielækagen er nemlig ikke standset, og nu dannes der gas.
Statfjord blev oprindeligt opdaget af Mobil I 1974, og Statoil overtog ejerskabet og driften af oliefeltet 1. januar 1987.
Det forventes, at Statfjord A kan blive ved med at levere olie frem til 2019.





























































