Det forsvarsskrift, der fritager sikkerhedsgiganten G4s for at have et ansvar for en række stærkt kritiserede aktiviteter på Vestbredden indeholder fejl, har kun G4S selv som kilde, og folkeretseksperterne har hverken besøgt fængsler eller checkpoints.
8. marts 2011, 05:00
Den dansk-britiske sikkerhedsgigant G4s er endnu en gang i skudlinjen for sine aktiviteter på den besatte Vestbred. Virksomheden kunne ved hjælp af et responsum udarbejdet af to danske folkeretseksperter for få måneder siden konkludere, at G4S hverken overtræder nationale eller internationale regler, når de opererer på Vestbredden og leverer udstyr til israelske fængsler. Men det viser sig, at rapporten er udarbejdet med kun G4S selv som kilde.
»Jeg har kun mine oplysninger fra G4S i London og Hashmira (G4S-datterselskab, red.) i Israel,« bekræfter juraprofessor og folkeretsekspert ved Københavns Universitet, der har udarbejdet responsummet for G4S.
For otte år siden trak virksomheden sig ud af væbnede vagtværn i bosættelser, fordi de »ikke vil bidrage til at understøtte en situation, der er kendt ulovlig af folkeretten«, som daværende direktør i det, der hed Group 4 Falck, Lars Nørby Johansen, sagde. Men i efteråret kunne Berlingske Tidende og det uafhængige researchcenter Danwatch afsløre, at virksomheden igen er tilbage med både væbnede vagter i bosættelser, ligesom de leverer sikkerhedsudstyr til checkpoints og fængsler, hvor der er dokumenteret tortur.
Men de to eksperter har ikke fået adgang til at besøge hverken fængsler eller checkpoints.
»Det hele gik meget hurtigt, fra jeg blev bedt om at udføre opgaven, så jeg kunne ikke nå at blive sikkerhedsgodkendt. Det betød, at jeg ikke kunne komme hen og se, hvordan trafikken foregik omkring et checkpoint, ligesom vi heller ikke kunne besøge nogle fængsler,« siger Hjalte Rasmussen.
»Hjalte Rasmussen har en række oplysninger fra os, men jeg går ud fra, at han også har oplysninger fra alle mulige andre kilder,« siger G4S’ juridiske direktør, Søren Lundsberg, til bladet Kommunen.
Det ændrer ikke en tøddel
I skriftet beskriver Hjalte Rasmussen Ofer-fængslet på Vestbredden som et fængsel med »almindelige kriminelle«, som er dømt af »uafhængige, neutrale og uafsættelige domstole«. Men FN og en række menneskerettighedsorganisationer har imidlertid flere gange dokumenteret, at fanger blev tortureret og administrativt fængslet uden offentlig bevisførelse i Ofer.
I dagens udgave af bladet Kommunen kritiserer generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, og Amnesty Internationals generalsekretær, Lars Normann Jørgensen, det forsvarsskrift, de kalder »beskæmmende« med så mange »faktuelle« og »store fejl«. Men juraprofessor Hjalte Rasmussen står fast på, at han har leveret den juridiske vurdering, som han er blevet bedt om at lave.
»Selv om jeg skulle tage fejl, selv om jeg skulle være dårligt informeret, og det værst tænkelige skulle foregå i fængslerne, ændrer det ikke en milliontedel af en tøddel, så er det ikke Hashmira Group, som er med til at opretholde den ulovlige tilstand. Det kan Israel som stat blive ansvarlig for, men det kan virksomheden, der leverer f.eks. scanningsudstyr eller overvågningsudstyr ikke,« siger han.
Udenrigsminister Lene Espersen (K) har opfordret virksomheder til at holde sig fra Vestbredden. Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har valgt, at man skal undersøge, hvorvidt man skal stoppe samarbejdet med G4S. Samtidig har finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et svar til Folketingets udenrigsudvalg afvist at gribe ind over for statens aftaler med sikkerhedsfirmaet. Dette skete udelukkende på baggrund af Hjalte Rasmussens rapport. B































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten