24. marts 2010, 13:50 – opdateret 24. marts 2010, 14:13

WASHINGTON: Hillary Clinton, den amerikanske udenrigsminister, står last og brast med Google i dets kamp mod de kinesiske myndigheder – og det gør hun af en ædel demokratisk grund og af en nøjeregnende kapitalistisk årsag.

Den første grund er den, der siges højt og tydeligt – nemlig at USA kæmper for ytringsfrihed på internettet, fordi det er den moderne tids vigtigste instrument for spredning af demokratiske ideer. Clinton har ladet kineserne forstå, at det ikke giver mening at forsøge at rejse en ny kinesisk mur omkring nettet.

Den anden grund er mere dunkel, men mindst lige så vigtig – nemlig at Google er den første amerikanske virksomhed, som er bare i nærheden af at opnå en solid og markedsførende position i Kina. Chancen for at vise den amerikanske befolkning, at det også kan lade sig gøre at tjene penge i Kina, må ikke gå tabt.

Det, som på overfladen ligner en kamp mellem Google og Kina, handler derfor om meget mere set fra USA: Den amerikanske regering ønsker at vise, at det fortsat er Washington, der er klodens førende – når det handler om politiske værdier og om global handel. Og både Obama og Clinton har skruet bissen på over for regimet i Beijing:

Principper og kontanter: USA har solgt våben til Taiwan. Obama har mødtes med Dalai Lama. Kongressen i Washington anklager Kina for at snyde med dets valutakurs. USA har indledt en mindre handelskrig med kineserne, som beskyldes for ulovlig statsstøtte af eksportprodukter. Intet er dog voldsommere end Google-sagen – fordi den på en og samme tid handler om politiske principper og kolde kontanter:

Først principperne: De vestlige frihedsværdier om demokrati, om retten til at ytre sig frit, om forsamlingsretten med mere udfordres ifølge USA alle af Kinas beslutning om at censurere internettet. Google bliver i det perspektiv til en slags frihedskæmpere.

Dernæst markedet: Mens Kina i årevis har baseret dets imponerende vækst i udstrakt grad på salg af varer til amerikanske forbrugere, så er det er endnu ikke lykkedes nogen amerikansk virksomhed for alvor at slå igennem i Kina. En stribe af USAs kendteste varemærker – Yahoo, Dell, Levi’s, Pepsi Cola, eBay og Dell – har postet millioner af dollar ind i forsøg på at vinde store markedsandele i Kina, men uden held. En kombination af billige kinesiske efterligninger og statsstyret protektionisme har kvalt forsøgene.

Afgørende test: Google har indtil nu været den store mulighed for at trænge igennem. Firmaet rykkede ind i Beijing i 2005 og har siden formået at etablere en markedsandel på godt en tredjedel af det lukrative søgemarked i verdens folkerigeste nation – og selv om Baidu, den kinesiske efterligning, har næsten to-tredjedele, så er Googles bedrift forbløffende. Firmaet har gjort alt det rigtige – herunder opkøbt lokale firmaer, ansat kinesisk ledelse, sat sig grundigt ind i kinesiske kulturkoder – men det har aldrig helt accepteret den kinesiske censur.

Set fra Washington er kampen for Googles ret til at agere frit i Kina derfor en afgørende test for at sikre både demokratiske værdier og økonomiske interesser. Som Hillary Clinton fastslog for nylig – i en tale, der camoufleret som et generelt forsvar for ytringsfriheden på nettet, reelt var et indlæg i kontroversen mellem Kina og Google: »Med de enorme udfordringer, vi står over for, har vi brug for, at mennesker over alt på kloden samler deres viden og kreativitet, så vi kan hjælpe hinanden med at genopbygge den globale økonomi, beskytte vores miljø, besejre voldelig ekstremisme og bygge en fremtid, hvor alle mennesker kan indfri de potentialer, som Gud har givet dem.«