Del : SMS
Berlingske Business

FLSmidth-topchef ville være kaptajn

Overskrift
FL Smidth topchef Jørgen Huno Rasmussen fotograferet på virksomhedens hovedkontor i Valby. Foto:
 

Hvis ikke Jørgen Huno Rasmussens var endt som topchef i FLSmidth, så kunne han meget vel have fået en karriere indenfor Søværnet. Topchefen har været en ivrig sejler og engang reddet to tyske turister fra at drukne.

Artiklen fortsætter under annoncen
Man bruger ofte det billede om topchefer, at de står ved roret for deres virksomhed. Men FLSmidts topchef Jørgen Huno Rasmussens kunne meget vel være endt med et ror mellem hænderne i mere bogstavelig forstand.

Jørgen Huno Rasmussen annoncerede i december sidste år, at han forlader sin post i FLSmidth i midten af året, og i øjeblikket er han ét af de hotteste navne til posten som formand for Tryg Fonden efter den nuværende formand Mikael Olufsen.

Men selvom han indtil videre ser tilbage på en karriere i erhvervslivet med tilfredshed, så var det ikke utænkeligt, at han kunne have valgt en helt anden vej.

"Hvis jeg skulle have valgt et andet aktivt liv så havde det måske været søofficer eller kaptajn på et skib" siger Jørgen Huno Rasmussen."

Reddede tyskere i havsnød

Idéen er ikke taget ud af den blå luft, inspirationen kommer i høj grad fra onklen som netop var søofficer og en barndom, der var præget af sejlads i både jolle og sejlbåd i sommerhuset ved Hals i Nordjylland.

Da Jørgen Huno Rasmussen var 10 år byggede han sin egen tømmerflåde og googler man hans navn og "sejlads" dukker der oplysninger op om, at topchefen engang har fået en medalje for heltemod af Carnegie Fonden for at have reddet tyske turister i havsnød.

Hændelsen skete, da han som 15-16-årig gik tur på stranden ved sommerhuset en dag med kraftig fralandsvind, forklarer Jørgen Huno Rasmussen til Berlingske Business.

"Pludselig blev jeg opmærksom på, at der drev en gummibåd langt ude. Og da jeg tog min kikkert kunne jeg se, at der var nogle mennesker ved båden, som var væltet. De var kommet så langt ud, at bølgerne var blevet meget ubehagelige".

Jørgen Huno Rasmussen greb derfor sin jolle og sejlede ud til de to tyskere, der viste sig at være en far og hans cirka 6-årige søn. De var kæntret og kunne ikke få rettet båden op igen.

"Der var rimeligt oprørte vande og det var lidt dramatisk. Men vi fik altså kæmpet os ind på en måde, så det lykkes at få både jolle og de to tyskere med. Jeg tror, vi måtte opgive gummibåden," siger han.

Efterfølgende tog Jørgen Huno Rasmussen flere sejlture i sin ungdom, blandt andet med et par gode venner i sejlbåd til Loch Ness i Skotland. Men det var - som bekendt - ikke søens landeveje, der banede vejen for karrieren.

Han fulgte i stedet i sin fars fodspor og uddannede sig til civilingeniør ved Danmarks Tekniske Universitet og tog efterfølgende et par ledelsesuddannelser. En vej der altså indtil videre er endt i et hjørnekontor hos cement - og mineralgiganten FLSchmidt, hvor han har været koncernchef siden 2004.

FLSmidth har været et eventyr

Jørgen Huno Rasmussen understreger dog, at han på ingen måde har fortrudt, at han endte med at udstikke kursen for en af landets største industrivirksomheder i stedet for at tegne ruter på et søkort.

"Det afgørende skridt er jo, at jeg kom til FLSmidth og fik lov til at gøre nogle af de ting af de ting, jeg havde gjort hidtil, bare i en helt anden og meget større skala. Det har været et eventyr for mig personligt, siger Jørgen Huno Rasmussen.

Topchefen er netop blevet udnævnt til adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København, CBS, hvor han skal holde tiltrædelsesforelæsning d. 25. februar. Derudover er han aktiv medlem i bestyrelsen hos både Vestas, Lundbeckfonden og medlem af repræsentantskabet i Trygfonden, hvor han er altså ifølge rygtebørsen er favorit til at overtage formandsposten.

Men selvom han ikke ejer en båd i dag, har Jørgen Huno Rasmussen planer om at finde mere tid til sejlads i de kommende år.

"En af mine venner har foreslået, at når vi nu fik lidt mere tid så skulle vi tage en større tur over Atlanten. Så det er et af de projekter, vi går og pusler lidt med. Det kunne være sjovt at prøve," siger han.

 

 (Historien om hans redningsaktion og sejlinteresse er lavet ved et efterfølgende telefoninterview og ikke med på optagelserne)

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere