Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Få overblikket: Det ved vi om stort hackerangreb

CYBER-ATTACK/MAERSK
Adrian Maersk forlader New York Harbor i New York City, USA 27. juni 2017. Mærsk har 600 skibe på verdensplan, og hver syvende container i verden fragtes af selskabet, derfor er det ikke bare en dansk nyhed, når selskabet lægges ned af et hackerangreb.  REUTERS/Brendan McDermid Foto:

I går ramte et verdensomspændende hackerangreb en lang række globale selskaber herunder Mærsk, der transporterer hver syvende container i verden. Angrebet finder så vidt vides stadig sted.

Det omfattende cyberangreb, der i løbet af tirsdagen ramte virksomheder, blandt andre Mærsk, har spredt sig i til Asien. Blandt andet er Indiens største containerhavn ramt, melder Reuters. Cyberangreb er blevet døbt Petya og vækker mindelser til »WannaCry«-angrebet, der i sidste måned inficerede flere end 300.000 globalt.

Berlingske Business opsummerer her det, der på nuværende tidspunkt vides om det globale angreb, der stadig spreder sig.

Hvem er ramt?

Det er fortrinsvis globale virksomheder, der er ramt. Angrebet begyndte ifølge flere medier i Ukraine, hvor en række banker og den største strømdistributør blev ramt samt flyfabrikanten Antonov. Ruslands største olieproducent Rosneft er også blandt de virksomheder, gerningsmændene har fået ram på.

Herhjemme blev Mærsk 13.30 i går, satte angrebet alle Mærsks bookingsystemer ud af kraft, og ifølge det hollandske medie AD blev 14 af havneterminalerne i Rotterdam påvirket.

Mærsk i Storbritannien og Irland var blandt de første til at melde om, at deres IT-systemer ikke virkede. Kort tid efter kom Mærsk i Venezuela med en lignende melding. Blandt andet har koncernens kontorer i Storbritannien, Colombia, Panama, Venezuela og Japan på Twitter meddelt, at de er påvirket af problemerne.

I Indien er den største containerhavn ramt og det meldes ifølge Ritzau Finans, at 75 Mærsk-terminaler er ramt. A.P. Møller-Marsks havneterminal i New York og New Jersey åbner først igen torsdag, skriver Bloomberg News.

Mærsk har endnu ikke kommenteret angrebet onsdag morgen. Havnen i New Jersey fortæller dog, at der stadig er massive problemer for de ansatte i APM Terminals som følge af angrebet.

Byggematerialekoncernen Saint-Gobain og medicinalkoncernen Merck er andre kendte virksomheder, som er under angreb.

Det gør myndighederne

Herhjemme kom der kort før midnat en pressemeddelelse ud fra Center for Cybersikkerhed (CFCS), der ligger under Forsvarets Efterretningstjeneste. Heri fremgår det, at det internationale cyberangreb har ført til, at National Operativ Stab (NOST) har været samlet tirsdag aften for at drøfte eventuelle nationale tiltag.

Danske myndigheder har i dag arbejdet med at undersøge hændelsen og analysere malwaren.

På baggrund af CFCS' foreløbige analyse af angrebet er det tydeligt, at det drejer sig om ransomware. CFCS opfordrer virksomheder, der er blevet udsat for angrebet at anmelde det til det lokale politi, idet der er tale om en forbrydelse.

I Storbritannien følger myndighederne ligeledes angrbet tæt, skriver Independent.

Uklart motiv

Hackerne bruger såkaldt ransomwaren til at tiltvinge sig adgang til ofrenes data. Kort fortalt er den i stand til automatisk at kryptere offerets filer og efterfølgende afkræve en løsesum i den digitale valuta bitcoins. Infektionen kan foregå via email og kan automatisk sprede sig over netværk.

Angrebet fungerer ved, at hackerne overtager specifikke computere og forlanger penge - i dette tilfælde 300 dollar per computer - for at gendanne filerne. Ifølge det britiske techmedie The Register er det dog tvivlsomt, at der er tale om et økonomisk motiv. Den digitale konto, hvor løsesummen har skullet overføres til, er nemlig blevet lukket relativt hurtigt igen. Derudover er emailadressen tilknyttet hackerangrebet blevet lukket ned igen ifølge mediet.

Der spekuleres derfor i, at det måske snarere er sabotage end et egentligt ønske om at tilrane sig store summer, der ligger bag hackernes udåd.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen