8. februar 2009, 07:45 – opdateret 17. maj 2012, 12:25

Såvel direktørerne i SolarCap og datterselskabet General Solar Systems som den tidligere Divine-direktør har begået handlinger, der er, eller kan være, strafbare – og forholdende kan være så slemme, at straframmen lyder på op til seks års fængsel. Samtidig er den type bevismateriale, der indgår i sagen, stærkt.

Sådan lyder vurderingen fra både IT-advokaten Martin von Haller Grønbæk og professor i selskabsret ved CBS – Handelshøjskolen i København, Morten Samuelsson, der har gennemgået politiets materiale for Berlingske Business og 21Søndag.

Eksperterne er enige om, at destruktionen af programmer, der rettelig tilhørte Divine, ser ud til at være en klar forbrydelse, der kan give en lang fængselsstraf – blandt andet fordi sagens akter peger i retning af, at den tidligere Divine-medejer Jesper Mo Hansen bevidst har planlagt handlingen – og endda fået et professionelt firma til at slette data, så de ikke kan genskabes.

Kerneproduktet
»Hvis vi er i en situation, hvor man ikke alene sletter en harddisk, men fjerner den, og bevidst og velovervejet sørger for, at der overhovedet ikke er nogen mulighed for, at ens arbejdsgiver og tidligere samarbejdspartner er i stand til at genskabe det, som efter alle regler og aftaler tilhører vedkommende – så er det jo klart, at der er tale om databedrageri af den værste karakter,« lyder meldingen fra Martin von Haller Grønbæk.

Han pointerer, at databedrageri af den art er særdeles alvorlig, fordi det uopretteligt kan fjerne eksistensgrundlaget for en IT-virksomhed. Hvor andre virksomheder har mulighed for at flytte produktionen, hvis deres fabrik springer i luften, består kerneproduktet i IT-virksomheder netop af IT, der stort set aldrig vil kunne genskabes i dets oprindelige form, hvis først det er slettet.

Sagen om SolarCap og Divine er dog ikke blot en sag om sletning af data. Det bevismateriale, politiet har frembragt under efterforskningen, rummer flere mails hvori den tidligere Divine-ansatte, Jesper Mo Hansen, undersøger, hvordan han kan omgå sin konkurrenceklausul – og mails, hvori General Solar Systems-direktør Jes Donneborg i har medvirket til at lægge røgslør ud over akten. Det er blandt andet sket via forfalskede timesedler og opgavelister, viser materialet. Selv om konkurrenceklausulen i sig selv er en sag mellem Divine og Jesper Mo Hansen, kan røgsløret ende med at give problemer for andre af de medvirkende, lyder meldingen fra Morten Samuelsson.

Stærke beviser
»Hvis det er sådan, at man hjælper med at lægge røgslør ud, der skal få den, der har retten, ifølge konkurrenceklausulen til at tro, at den ikke er overtrådt, så kan det være bedrageri, og det er strafbart,« lyder hans vurdering.

Morten Samuelsson har grundigt gennemgået politiets efterforskningsmateriale og har ikke umiddelbart grund til at betvivle ægtheden af det, politiet har gravet frem.

»Det materiale, der er bragt til veje af politiet og ser ud, som om det stammer fra den anden virksomheds medarbejdere, vil jeg ikke tro er fabrikeret. Jeg kan selvfølgelig ikke vide det. Når man læser indholdet af materialet, så er det ret tydeligt, at de forsøger at skjule nogle ting, og hvis det, man forsøger at skjule, er et led i et bedrageri – at man vil vildlede Tom Lisborg til at opgive nogle rettigheder, han ellers har – så er det strafbart,« lyder Samuelsons vurdering.

Begge eksperter vurderer beviserne i sagen som stærke. Martin von Haller Grønbæk fremhæver, at mails og elektroniske dokumenter i mange tilfælde er bedre i en retssag end gammeldags papir.

»I virkeligheden sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at det her er meget bedre, end hvis det var sket med papir. Nu kan vi jo få adgang til en harddisk, som man ikke kan slette. Papirerne kunne man jo have brændt, så vi ikke havde adgang til dem.«

Begge eksperter pointerer, at deres vurderinger alene er skøn baseret på det materiale, de har set – en egentlig dom, er en sag for domstolene.