16. november 2009, 09:41

Selv om de fleste troede, at sagen mellem ejeren af det lille software-firma Divine Business Solutions og Velux-ejeren VKR Holding var slut, står sagen nu til at få et nyt liv. Det sker, fordi en voldgiftskendelse nu direkte konkluderer, at Divine-ejeren Tom Lisborg havde ret, da han anklagede sin medejer, Jesper Mo Hansen, for at have brudt sin konkurrenceklausul og taget arbejde for Divines største kunde, VKR-selskabet General Solar Systems (GSS).

Sagen tog fart tidligt på året, da 21 Søndag og Berlingske Business pludselig kom i besiddelse af det materiale, politiet havde beslaglagt i sagen. Dette materiale rummede blandt andet over 20.000 mails, hvori programmøren aftalte en række fupnumre med flere VKR-direktører, der havde til formål at skjule for Tom Lisborg, at Jesper Mo Hansen var begyndt at arbejde for GSS; et forhold, der i yderste konsekvens kan være bedrageri.

Da Jesper Mo Hansen stoppede hos Divine, slettede han tilmed omhyggeligt det software, som var Divines eneste produkt.

Bagmandspolitiet opgav
Det er disse forhold – og flere andre – voldgiftsretten nu har givet Tom Lisborg medhold i.

Sagen blev ellers for nylig droppet af bagmandspolitiet, der ikke fandt anledning til at rejse tiltale, og den afgørelse har Tom Lisborg nu klaget over til Rigsadvokaten. Her bør man tænke sig grundigt om, før man træffer sin afgørelse, mener en af Danmarks førende eksperter i erhvervsjura professor Morten Samuelsson fra Copenhagen Business School.

»Det er meget sjældent, at rigsadvokaten ændrer på bagmandspolitiets afgørelser, men lige her, hvor voldgiftsretten kommer til en så klar kendelse, bør rigsadvokaten læse det meget grundigt. Det bør gøre indtryk på rigsadvokaten, at voldgiftssretten er så klar i mælet,« siger han.

Nye oplysninger i sagen
I den omfattende kendelse fra voldgiftsretten, kommer der helt nye oplysninger på bordet. Det gælder blandt andet et hidtil ukendt vidneudsagn fra den tidligere direktør i VKR, Lars Bugge, der over for retten har forklaret, at han over tre omgange er blevet kontaktet af direktører i VKR, der fortalte om de fupnumre, de ville foretage for at få ansat Jesper Mo Hansen – selv om hans konkurrenceklausul forbød det.
Et af disse numre var en skinmanøvre, hvor Jesper Mo Hansen blev ansat et helt andet sted i VKR-koncernen for at gøre det sværere at opdage. Ifølge Lars Bugges vidneudsagn var mindst to VKR-direktører indblandet eller vidende i fupnummeret. Den ene af disse to Jes Donneborg fratrådte sin stilling i General Solar Systems, da sagen kom frem i pressen.

Løn gennem skattely
En af de mere kulørte dele af sagen var, at programmøren Jesper Mo Hansen ikke havde fået løn direkte fra GSS, men i stedet havde sendt fakturaer via et selskab, der hørte hjemme på skattely-øen Sark i den engelske kanal, og som tilhører Jesper Mo Hansens svoger. Disse penge var aldrig opgivet til det danske skattevæsen.
Voldgiftsrettens kendelse har ikke direkte noget med VKR at gøre, da sagen alene er mellem de to tidligere partnere i Divine; men ifølge kendelsen fra voldgiftsretten, har flere personer i VKR deltaget i fupnummeret vel vidende, at det var juridisk problematisk.