Ovenlysvinduet fra Velux er gået sin sejrsgang verden over. En gedigen erhvervssucces, som dog står i skærende kontrast til sin ejer, den hemmelighedsfulde VKR Holding. Her er tiden stået stille. Der skulle en politisag om bedrageri til at åbne øjnene hos VKR-direktøren Leif Jensen. Den diskrete embedsmand lover nu »øget åbenhed« fremover.
15. februar 2009, 07:15 – opdateret 17. maj 2012, 13:38
Mønstervirksomheden er blevet ramt helt ind i hjertekulen. Ramt på dens moral, på æren, på det gode navn. Hårdt kritiseret for at snyde på vægten, beskyldt for datatyveri, anmeldt til politiet og genstand for en juridisk undersøgelse. Det kan næsten ikke blive værre.
Som lyn fra en klar himmel er den ellers nærmest hysterisk diskrete Hørsholm-virksomhed, VKR Holding, blevet kastet ud i en særdeles imageskadende sag, som i bedste fald tager flere år at få repareret, i værste fald koster hoveder – direktørhoveder.
Bag de tre intetsigende bogstaver VKR gemmer sig en af landets absolut største og økonomisk stærkeste familievirksomheder helt på linje med de tre jyske esser, Danfoss, Grundfos og Lego. Og helt naturligt er der en række personsammenfald på bestyrelsesniveau mellem VKR Holding og flere af landets største virksomheder, herunder også A.P. Møller - Mærsk.
Etisk kodeks
Mens VKR ikke siger danskerne meget, siger ovenlysvinduet Velux det hele. Måske verdens stærkeste brand i byggeindustrien. En forretning, som er den væsentligste bidragsyder til VKR Holdings samlede omsætning på 17 mia. kr. og pengetanken på 13 mia. kr.
Velux er det største ben i VKR Holding-familien. Det er dog vigtigt at fastslå, at Velux-virksomheden på ingen måde er involveret i den aktuelle politisag og i disse dage næppe er videre begejstret for familiefællesskabet.
VKR er initialerne for virksomhedens stifter Villum Kann Rasmussen. En stout og stærk iværksætter, som døde i 1993 – 84 år gammel. Forinden havde han etableret en stærk holdningsstyrende ledelsesform, nedfældet i »Mønstervirksomhedsmålsætningen« fra 1965. Heri hedder det blandt andet, at virksomheden skal være kendt for at behandle sine samarbejdspartnere ordentligt med fokus på de menneskelige relationer. Et klart etisk kodeks, som pynter på væggen, men som også rammer hårdt tilbage, hvis virkeligheden viser sig anderledes end målsætningen.
Rammer hårdt
Forvalter af disse stærke, etiske Villum Kann Rasmussen-værdier er direktør Leif Jensen – en betroet medarbejder gennem mange år.
Han kom til koncernen i 1996 som direktør for de to Velux-ejerfonde. I 2001 overtog han den øverste post for de daglige forretninger som administrerende direktør i VKR Holding, hvortil knytter sig posten som bestyrelsesformand i en række datterselskaber.
Underligt nok er Leif Jensen dog på ingen måde med i kredsen om det store ben i VKR Holding, Velux-koncernen. Her sidder familien selv på formandsposten, nemlig ved stifterens søn Lars Erik Kann Rasmussen.
I takt med at flere oplysninger er dukket frem i den penible sag i VKR Holding, er problemerne rykket tættere og tættere på chefen selv, Leif Jensen. Han er blandt meget andet også formand for de centrale selskaber i striden, VKR-datterselskaberne General Solar Systems og SolarCap. Berlingske Business og DRs 21Søndag har i løbet af ugen afdækket flere kritisable forhold omkring disse to selskaber, som Leif Jensen er meget tæt på.
Leif Jensen lægger ikke skjul på, at denne sag har ramt meget hårdt,
»Det belaster de involverede personer, og vi bruger masser af ressourcer på at komme til bunds i sagen. Det er træls, at min troværdighed bliver beklikket. Det er kommet overraskende, men i min stilling skal man ikke være for sart, så der er ingen klynk.«
Leif Jensen er diskretionen selv. Oplært i centraladministrationen og med en karriere, hvor han var tæt på to tidligere statsministre, Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen. Rådgiver for Schlüter omkring den fatale Tamil-sag, og tilknyttet som personlig rådgiver for Nyrup i 1990erne, indtil daværende departementschef i Statsministeriet, Nils Bernstein, skiftede ud, og Leif Jensen røg ud i kulden.
Præcis hvad der skete bag de tykke mure i statsministeriet svæver i det uvisse, men Leif Jensen måtte erkende, at embedsmandskarrieren var kørt ud på et sidespor. Der måtte et radikalt skifte til.
Det fik den cand. oecon-uddannede Leif Jensen til for første gang at forsøge sig i det private erhvervsliv. Fra embedsmand til privatansat. Men diskretionen tog han med, da han lagde billet ind på et jobtilbud i VKR-gruppen.
