12. maj 2007, 03:30 – opdateret 13. maj 2007, 12:42

Når de handlende i Wal-Mart bevæger sig rundt på gangene mellem hylderne i USAs største supermarkedskæde, opfordres de til at forandre verden og købe en energibesparende pære til tre dollar.

Bare en enkelt af slagsen i stedet for en almindelig pære på 60 watt i de 110 millioner amerikanske husholdninger kan spare samfundet for tre milliarder dollar i udgifter til energi eller lige så meget, som det koster at levere strøm til en by med 1,5 millioner indbyggere.

I forhold til den olie, der bliver sparet og udledning af de drivhusgasser, der ryger ud i atmosfæren, svarer det til at fjerne 1,3 millioner biler fra vejene. Bare en enkelt pære.

Wal-Mart er blevet miljøaktivist og har med sin enorme indkøbsstyrke og evne til at påvirke forbrugerne indledt sin egen grønne revolu­tion og lagt et massivt pres på alle de virksomheder, der leverer varer til kæden og bedt dem om at udvise samme ansvarlighed over for miljøet. Det er alt lige fra emballage og energiforbruget på en gaffeltruck.

IT-koncernen Oracle har store programmer med energibesparelser i bygninger og i de enkelte computere i hovedcentret i Silicon Valley i Californien, bl.a. via solenergi. Desuden giver Oracle medarbejderne lån på favorable vilkår til at købe miljøvenlige lavenergibiler. Det er blevet en succes – folk står i kø for at få lån til hybridbiler, der kører på både el og benzin.

Grøn og profitabel
Med til hverdagen hos internetkoncernen Google hører også en god og grøn samvittighed. Google har dækket det meste af hovedkvarteret – kendt som Googleplex – syd for San Fransisco med over 9.000 solcellepaneler.

Solcellerne skal efter planen levere lige så meget strøm, som 1.000 californiske hjem bruger, og dække 30 procent af hovedkvarterets energiforbrug. Det er det største solanlæg nogensinde på en amerikansk virksomhed.

Samtidig sparer Google i stor stil på strømmen, og firmaets shuttlebusser kører på biodiesel, mens der på Google-cafeer serveres økologisk mad og spares på olie.

»Det er godt for Google, for kloden og for aktionærerne. Hvis vi kan punktere myten om, at man ikke kan være både grøn og profitabel, så er vi tilfredse,« lyder det visionære grønne budskab fra David Radcliffe, vicepræsident i Google.

Californiens guvernør Arnold Schwarzenegger slår gang på gang på gang på delstatens – og især Sicilcon Valleys grønne image. Også Texas og Massachusetts er godt med på alternativ energi.

Dansk efterslæb
I USA bevæger den grønne bølge sig med en sådan hast, at den om nogle år har erstattet IT- og biotek (lægemidler m.m.) som den nye globale vækstindustri – Cleantech. Det vil sige miljø- og energiteknologi- og udstyr.

Det mener i hvert fald den øverste chef i den statslige danske investeringsfond, Vækstfonden, der stiller risikovillig kapital til rådighed for perspektivrige danske virksomheder, administrerende direktør Chri­stian Motzfeldt.

Han siger, at den største udfordring af alle er at få investeret mere i energisek­toren, som vi i alt for mange år har investeret for lidt i.

Han advarer om, at Danmark i lighed med mange andre lande har et stort efterslæb i nye investeringer i virksomheder, der udvikler energi- og miljøteknologi.

Vækstfondens beregninger viser, at kapitalbehovet for danske cleantech-virksomheder allerede i år vil være 450 millioner kroner, men sidste år blev der kun investeret 150 millioner kroner. Og det er helt utilstrækkeligt for et land som Danmark, der fører en høj miljøprofil, mener han.

På verdensplan er efterslæbet astronomisk, hele 20.000 milliarder kroner.

»Selv om vi investerer mere, er det langt fra nok og slet ikke i forhold til den vækst i markedet, vi regner med vil komme. Mange danske forretningsideer inden for cleantech går til spilde, fordi der ikke er kapital nok til at udvikle virksomhederne.

Vi er verdensmestre i at bygge vindmøller, men hvor skal de nye virksomheder komme fra,« spørger Chri­stian Motzfeldt.

Kappestrid om olien
Internationalt er der rigeligt med kapital.

»Tidligere sagde man, at tempoet i den økonomiske vækst er afhængig af, om der er kapital nok. Om vi er i stand til at spare nok op. Sådan er det ikke længere. I dag er det en helt ny logik, hvor vi f.eks. ser, at Kina, der skal vokse, og som ikke tjener ret meget, låner penge til amerikanerne. Der er et overudbud af kapital. Derfor blivet tempoet i den økonomisk vækst afhængig af den energi, vi globalt har til rådighed. Og energi er olie- og olierelaterede produkter,« siger Christian Motzfeldt.

»Det er fint, at der er opstillet politiske mål (om vedvarende energi, vind, sol m.m., red), men det kan ikke lade sig gøre på kort sigt. Glem det. Energi er olie, vores forbrug er astronomisk, og der vil blive kappestrid om olien. Med mindre der opstår noget, vi overhovedet ikke har set indtil nu af energikilder, der er lige så nemme at få fat i som det, der ligger i Saudi Arabien og Nordsøen, vil vi se meget, meget høje energipriser de næste 20 år. De kan sagtens komme op på 200-300 dollar per tønde (i dag ca. 70 dollar per tønde, red.),« mener Christian Motzfeldt.

»Skulle det ske, er der meget i vores dagligdag, der pludselig ser helt anderledes ud. Så vil det måske koste 50.000-60.000 kroner om året at få varmet sin bolig op. Det vil sætte en masse interessant erhvervsvirksomhed i gang bare ved at forbedre og gøre eksisterende teknikker mere effektive.«

Danmark har sovet
Direktør og civilingeniør Søren Houmøller fra 1st Mile, der hjælper teknikere med at gøre deres teknologier klar til investorerne med at finde og vurdere investeringsmuligheder, mener, at Danmarks stolte energi- og miljøtraditioner har lullet os i søvn:

»Vi har verdens mest komplicerede energisystem og stolte traditioner med verdenssucceser som vindmøller, radiatorventiler, cirkulationspumper og fjernvarme. Det luller vi os selv i søvn på. De etablerede sektorer skal nok klare sig, men der er grund til bekymring for fremtidens vinderteknologier som biomasse, brint, brændselsceller, sol, bølgekraft, varmepumper, energistyring og meget mere. Hvis vi i Danmark skal få den succes, vi drømmer om, skal energi- og miljøsektoren blive markant bedre til iværksætteri og innovation. Ellers svarer det til at proppe penge i foroven, trække en gang i håndtaget og så spejde efter gevinsten forneden,« siger Søren Houmøller.

I USA udgør cleantech-industrien – energi og miljø – i dag 14 procent af den risikovillige kapital i form af ventureinvesteringer risikovillig kapital (2006).

I Danmark er aktiviteten begrænset til seks procent. Globalt set er gennemsnittet 4,5 procent. Alene på et år bliver der investeret flere milliarder kr. i cleantech i Silicon Valley i Californien, USA mod under 200 millioner kr. i Danmark.

Selv om Danmark er en af verdens ledere inden for innovation af vedvarende energi, har vi et problem i forhold til for eksempel Californien, påpeger en ekspert i opstart af virksomheder:

»Silicon Valleys investeringsklima er indstillet på at tage risici og understøtte vækstvirksomheder og -teknologier. Den kultur eksisterer simpelthen ikke i Europa,« sagde den amerikanske clean tech konsulent Jeremy Walker ved et dansk-californisk seminar for et par måneder siden. Her var der fokus på den internationale vækst i kølvandet på den grønne energirevolution.

Og det synspunkt er Steen Vestervang, udviklingsdirektør i Energinet.dk, enig i:

»Danske investorer er ikke interesseret i at tage en risiko på den teknologiske side af et nyt produkt, og det er et problem, der for tiden afskærer mange lovende danske energi innovationer i tage fart.«

Vi lader direktør Søren Houmøller fra 1st Mile komme med konklusionen:

»I Danmark mangler vi i skrigende grad entreprenører, som vil igangsætte og drive virksomheder, som både store og små investorer vil investere i. Mange dygtige folk vil hellere sidde på deres faste velbetalte job og lave et nyt projekt, end de vil løbe med bolden og skabe en clean­tech-virksomhed,« mener Søren Houmøller.