Del : SMS

Den forgiftede

HAVE
SLANGEN I UWES HAVE: Hellere handicappet end ledig. Det er Uwes motto. »Jeg kan ikke forestille mig noget værre end at være socialbums.« Han fik ødelagt sit ben på LM Wind Power og problemer med åndedraget efter et langt liv som ryger og seks år i slibestøv og styrendampe.

Tusindvis af ufaglærte arbejdere satte vinger på Danmarks grønne vindeventyr. Men noget gik galt. I dag står flere af medarbejderne fra LM Wind Power frem og fortæller om gule lagner, betændte bylder, diaré og vejtrækningsbesvær.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Det er brændt ind, det nummer.«

Uwe Nicolaisen er ansat nummer 7027. Det er hans medarbejdernummer. Er, ikke var.

Det er ellers mere end to år siden, han fik sin sidste lønseddel fra LM Wind Power. Men Uwe betragter sig stadig som firmaets mand: Han er stolt over at have været en del af en eksportsucces og en vision om en bedre, renere og mere bæredygtig fremtid. LM forsyner syv ud verdens ti største vindmølleproducenter med vinger, og da det gik stærkest, havde LM 2.200 ansatte herhjemme. I dag er kun et par hundrede ansatte tilbage, efter at det meste af produktionen er flyttet til Kina og Indien.

Uwe er ved at lægge fliser rundt om sit havebassin, hvilket ikke er helt nemt. Ikke med Uwes ben. En dag tabte en chauffør på LM en sæk med glasfiberstøv fra en hænger. Sækken knuste Uwes ben med et tryk svarende til 400 kilo. Benet er helt stift. Uwe er 56 år og invalidepensionist.

Engang kaldte kollegerne ham kærligt »psykopaten« og »den gamle«, fordi Uwe var ligeglad, han arbejdede igennem uanset hvad. Det hvæser, når Uwe trækker vejret. Mellem havenisserne knækker »psykopaten« jævnligt sammen i hosteanfald. Hans lunger er ødelagt. Om den største synder er tobaksrygningen, som han begyndte på som 16-årig, eller glasfiberstøv og dampe, som han arbejdede i hver dag på LM i seks år, finder han aldrig ud af. Han er tilkendt en klækkelig erstatning for sit ødelagte ben - det med lungerne har han aldrig søgt erstatning for.

Han savner ikke arbejdet. Han savner slet ikke arbejdsmiljøet, men han savner kollegerne, som stort set alle endte med at få en fyreseddel. Det nager indimellem Uwe.

»Jeg får lyst til at græde, når jeg tænker på de gamle arbejdere. Vi ofrede alt, og vi var så mange, der gik og hev efter vejret.«

Der er især én, Uwe tænker på: Helmut.

Ham vender vi tilbage til.

De fik hovedpine, de løb på toilettet hele tiden, de blev svimle og fik åndenød. Sådan var det ifølge tidligere LM-arbejdere at begynde på fabrikken. Berlingske har talt med 20 tidligere LM-medarbejdere. De har alle arbejdet med støbning af vinger på LMs fabrikker i 00erne. De kender ikke hinandens historie, men fortæller uafhængigt af hinanden stort set den samme: Nogen tålte dampene fra styren, populært kaldet den gule gift, bedre end andre. Men næsten ingen gik helt fri for symptomer på styrenforgiftning. Styren er et organisk opløsningsmiddel, som indgår i den polyester, man benytter til støbning af vinger. Mens Vestas og Siemens tilbage i 1990erne opgav styren i deres produktion, indeholder den polyester, som LM Wind stadig benytter, op til 50 procent styren. Stoffets potentielle skadevirkninger er velbeskrevne. Verdenssundhedsorganisationen WHO mistænker opløsningsmidlet styren for at kunne medføre bl.a. leukæmi, lymfekræft, hjerneskader og sterilitet. Det samme gør Miljøstyrelsen, og derfor er styren på Arbejdstilsynets kræftliste. Men det var ikke noget, man talte meget om på fabrikkerne. Sådan var det bare at arbejde med glasfiber, og det var ikke sarte mænd og kvinder, der søgte til LM. Mange kendte godt til vilkårene i den kemiske industri og kom fra f.eks. lakfabrikker. Arbejderne kendte også kuren mod styrenforgiftning: De drak mælk. På et tidspunkt, fortæller flere medarbejdere, stillede LM op til en liter mælk til rådighed for hver enkelt arbejder. Man skulle bare sige sit medarbejdernummer i kantinen. Var den helt gal og styrenforgiftningen akut, gik man hjem og lagde sig et par dage.

Når de vågnede om morgenen, havde de svedt giften ud. De kunne se den som tydelige gule skjolder på de hvide lagner. Skjolderne viste omridset af et menneske. De fleste arbejdede ufortrødent videre. Verden tørstede efter vindmøllevinger, LM tilbød en god løn i forhold til andre ufaglærte job og stillede desuden værnemidler til rådighed; bl.a. særlige masker og handsker.

Hvor gode medarbejderne var til at bruge dem, svingede fra person til person, fra dag til dag. Dele af arbejdet foregik under høje temperaturer i små rum, hvor det stort set var umuligt at få maske slanger med frisk luft med ind. Det vigtigste for ledelsen var, siger LM-medarbejderne, hvornår den næste vinge kunne forlade fabrikken. Arbejdet med at støbe vinger foregik i hold, tempoet blev hele tiden skruet op, det gjaldt om at blive færdig. Til at overvåge arbejdet var der værkførere, og mange blev det af én grund: Det var dem, der selv havde arbejdet hårdest. Det var de mindst pivede.

Den 55-årige Birte Hansen, som arbejdede på LM fra 2001-2003, fik hurtigt problemer med maven. I begyndelsen troede hun, at hun var den eneste, som havde problemer med diaré. Hun var lidt flov, men fandt ud af, at andre også løb på toilettet hele tiden.

Hun overvejede, om der kunne være noget med maden i kantinen. Men det var styrenen, fandt hun ud af. Det var især slemt, når hun sprøjtede med flydende polyester som led i støbningen af vinger. Hun forsøgte at nægte at udføre den del af arbejdet. Men alle de stærke mænd var pludselig væk, når den del af arbejdet skulle udføres. Aften efter aften, nat efter nat endte den spinkle kvinde med at gøre det mest beskidte, kemiske arbejde, indtil hun røg i en fyringsrunde i 2003. Den dag i dag får hun binyrebarkhormon for at holde diaréen i ave.

Birte Hansen og Uwe Nicolaisen er langtfra ene om stadig at være mærket på helbredet. Andre lider også under diaré og vejrtrækningsproblemer, nogle klager over hukommelsessvigt, og atter andre har store blærer på hænder og fødder og betændte bylder.

Hardy Thorup arbejdede ti år som sagsbehandler i fagforeningen 3F og var desuden LO-formand i Kolding. Syge medarbejdere på LM kom til ham i et omfang, så han til sidst måtte opgive at føre alle sagerne til ende hos Arbejdsskadestyrelsen. I stedet koncentrerede han sig om, som han siger, »at redde de unge«:

»Jeg hjalp dem med at finde andet arbejde, det var det bedste, jeg kunne gøre. Arbejdsmiljøproblemerne, især med styren, var så alvorlige, at jeg i praksis opgav de gamle, som allerede havde udviklet hjerneskader. Jeg forsøgte at hjælpe de unge væk i stedet,« siger Hardy Thorup.

Han hjælper fortsat et par LM-medarbejdere med deres sager hos Arbejdsskadestyrelsen, som fra 1995 til 2009 har modtaget anmeldelser om i alt 859 arbejdsulykker og sygdomme fra medarbejdere på LM. 371 sager er blevet anerkendt. Kun en mindre del af sagerne vedrører styren, men også her er der anerkendt akutte forgiftninger og skader på hud og åndedræt. I tre tilfælde har LM-medarbejdere forsøgt at få anerkendt kræftsygdomme, men ingen af dem er kommet igennem nåleøjet, fordi der ikke kan dokumenteres en entydig sammenhæng mellem kræften og deres arbejde i styrendampe på LM.

Arbejdsmiljølovens paragraf 1 pålægger alle virksomheder at rette sig efter reglerne. Men det har LM ikke gjort, viser dokumenter fra Arbejdstilsynet. Tilsynet påtaler i perioden 1995-2010 i 35 påbud en række problemer med potentielt kræftfremkaldende dampe. Mange af problemerne er tilbagevendende - bl.a. at medarbejderne ikke beskyttes ordentligt mod skadelige påvirkninger fra styren, fordi udsugningen er for ringe.

Arbejdstilsynet oplyser, at overtrædelser af arbejdsmiljøloven har ført til seks politianmeldelser af LM gennem årene samt bøder, som i ét tilfælde gik helt op til 140.000 kroner.

»LM har været rigtigt længe undervejs i en række sager,« siger tilsynschef Palle Graversgaard fra Arbejdstilsynet,

Så sent som april 2010 var den gal igen: Arbejdstilsynet gav syv nye påbud, og den tilsynsførende skrev i sin rapport, at personer uden masker arbejdede i en hal med kraftig og tydelig lugt af styren, samt at mængden af styren i luften efter al sandsynlighed overskred den tilladte grænseværdi:

»Der er risiko for sundhedsskadelige, nervebaneskadende og kræftfremkaldende styrendampe,« hed det blandt andet.

Arbejdstilsynet har derfor givet LM Wind Power en rød smiley på sin hjemmeside. Dermed står en af Danmarks mest opsigtsvækkende erhvervssucceser blandt den ringeste ca. én procent af de virksomheder, som Arbejdstilsynet har været på besøg hos.

Hovedaktionær Flemming Skou-boe blev milliardær, da han i 2001 solgte den gamle familievirksomhed LM Glasfiber til en kapitalfond. I dag hygger den tidligere ejer sig med Ferrari og eget gods på øen Fænø, der kun har få kilometer asfalt.

Han fralægger sig ethvert ansvar for de alvorlige arbejdsmiljøproblemer på LM op gennem 00erne. Man skal helt tilbage til 1980erne, hvis man vil vide noget om forhold om driften, som han har været ansvarlig for, siger han. Gennem 90erne var han blot ejer og havde ingen viden om, hvad der foregik på gulvet i virksomheden.

»Vi gjorde alt, hvad vi kunne for at leve op til kravene dengang. Det lykkedes for det meste,« siger han og anslår en humoristisk tone:

»Men det kan jo være, at jeg bare ikke selv ved, hvor slemt det står til. Jeg har jo også gået i alle dampene i sin tid,« siger Flemming Skouboe, der er kommet i produktionshallerne fra barnsben, dengang hans far ejede LM.

Berlingske besøger LM Wind Power i Lunderskov og interviewer vice president Richard Andrew Bevan. Han nedtoner betydningen af Arbejdstilsynets seneste påbud - forhold, som ifølge ham for længst er bragt i orden.

Han siger, at LM ikke har specielt mange eller specielt alvorlige påbud i forhold til virksomhedens størrelse. Derudover bestrider han, at Arbejdsskadestyrelsen skulle have anerkendt sygdomme hos LM-medarbejdere som følge af styren.

Det er ellers sket i fire tilfælde af forgiftning og tyve tilfælde med allergi, eksem, og astma viser dokumenter fra Arbejdsskadestyrelsen, som Berlingske har fået aktindsigt i. I et af disse fik en ung mand en lidelse, der får hans hånd til at boble op som flæskesvær.

I en mail dagen efter Berlingskes besøg modererer Richard Andrew Bevan sin udtalelse:

»Jeg var ikke bekendt med, at Arbejdsskadestyrelsen havde tilkendt medarbejdere godtgørelse som følge af styrenpåvirkning.«

Men, skriver Richard Andrew Bevan, der er ikke grundlag for at tegne et billede af alvorlige arbejdsmiljøproblemer hos LM.

»Vi har - og har altid haft - stærkt fokus på at sikre vores medarbejdere et godt og trygt arbejdsmiljø. Men det er klart, at vi i løbet af de mere end 30 år, vi har produceret vindmøllevinger, er stødt på forskellige problemstillinger, som vi efterfølgende har løst.

Det er beklageligt, hvis der er medarbejdere, der har været udsat for uheld eller oplevet sundhedsmæssige problemer, og vi afviser ikke, at det er sket. Men det ville være forkert at bruge disse eksempler til at hævde, at vi generelt har haft problemer med vores arbejdsmiljø. Tværtimod er vi en af de virksomheder i branchen, der går forrest, når det gælder om at udvikle nye måder at producere på og anvendelsen af nye mere skånsomme materialer.«

Men det er svært for Richard Andrew Bevan at blive konkret. Han kan ikke svare på, hvornår styrenen udfases helt. Heller ikke hvor langt LM er med at nedbringe indholdet af styren i den polyester, som LM stadig benytter, skønt Vestas og Siemens forlængst har forladt styren.

Helmut var manden, der troede, han var lille. På grund af sin statur gav de ham kælenavnet Lille Helmut. Men han var faktisk stor. Hans humør var højt til det sidste. Skønt han egentlig kun var på vej mod efterlønsalderen, lignede han mere en mand på 80 år. Da han ikke kunne støbe vinger længere, fandt de en plads til ham på lageret. Han så ikke rigtig rask ud og hostede altid, og det blev ikke rigtigt bedre med ham, snarere tværtimod. Han ville ikke med over i kantinen, måske for ikke at bringe de andre i forlegenhed.

»Jeg tænker tit på Helmut, han gik og hev efter vejret lige til, han døde af kræft,« siger Uwe, der selv har sine problemer med vejrtrækningen.

»Det gør så ondt at tænke på.«

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere