1. marts 2009, 00:00 – opdateret 17. maj 2012, 15:53

De var mere blå-gule end det svenske kongehus, Ingmar Stenmark, ja selv Emil fra Lönneberg.

Saab. Volvo. Prøv selv at smage på ordene.

To ikoner, der på hver sin måde repræsenterede det bedste fra Sverige – og gav næring til den svenske stolthed og tro på, at det store nordiske land formåede at stå på egne ben og gøre det hele lidt bedre end de andre, uanset om det gjaldt om være velfærdsstat, industrisamfund eller at sætte dagsordenen på det udenrigspolitiske område.

Set fra den danske side af Øresund, var de to stolte bilfabrikker med til at få den danske misundelse til at blomstre. For hvad havde Danmark, der kunne konkurrere med to navnkundige bilfabrikker?

Jo vi var da storeksportør af svinekød. Og Lego er selvsagt også dansk. Og rederier har vi sørme også. Men at det ikke er helt så sexet og trendy, som at have to af verdens mest kendte bilfabrikker, det kan selv de mest patriotiske danskere blive enige om.

Ny globale tider
Desværre for den svenske folke-stolthed, så er Saab og Volvo langt fra ene om at være i krise i disse år. Krisen i bilbranchen er nærmere et udtryk for, at Sveriges mangeårige tradition for produktion og ingeniørudvikling er under hårdt pres. Store svenske firmaer som Husqvarna, der bl.a. blev kendt for motorsave og motorcykler, har i dag langt den meste produktion uden for Sverige. Det samme gælder Elektrolux, der som en af de helt store producenter af hvidevarer de seneste år har lukket hovedparten af sine svenske fabrikker. Når det gælder et andet kerneområde, mobiltelefoner, så kæmper Ericsson, hvis mobiltelefon-produktion er lagt sammen med japanske Sony, hårdt for at holde trit med bl.a. Nokia.

Alt i alt er den udvikling et kedeligt signal om, at svensk industri kæmper mod de nye globale tider, hvor storproduktionen i de dyre vesteuropæiske lande er en saga blott.

I dag er ikonerne nærmere blå-gule af de mange bank, de får, frem for af stolthed over virksomhedernes succes og formåen. Mest af alt er de to store bilfabriker blevet indhentet af virkeligheden. Og den er langtfra køn.

Fakta er, at Saab, der for længe siden er blevet købt af den amerikanske bilfabrik General Motors, GM, allerede er gået i betalingsstandsning, og at Volvo, der ejes af ligeledes amerikanske Ford, har pantsat sine fabrikker og skal sælges for at sikre den langsigtede overlevelse.

Netop nu forhandles redningspakker til milliarder for at sikre, at de to svenske bilmærker ikke forsvinder. Saab hænger ude på afgrundens rand, og Volvo kan følge efter.

Men for at forstå, hvordan Saab og Volvo blev så store og så vigtige eksponenter for det bedste fra Sverige, skal vi tilbage til de to fabrikkers begyndelse.

Banebrydende teknologi
Når det gælder Saab, begyndte mærkets liv paradoksalt nok i luften. Svenska Aeroplan Aktie Bolaget, forkortet Saab, startede bilproduktion 1947 i kølvandet på Anden Verdenskrig. Den svenske neutralitet havde stået sin prøve, og nu skulle landets intakte industri bruges til at vinde nyt land, når eksportmarkederne igen åbnedes. Oprindelig var virksomhedens produkter krigsfly, og tanken var at bringe en række teknologier fra luften og ned på jorden.

Den første Saab-bil havde da også visse fællestræk med flyene. Model 92 var grøn-malet – uanset om kunden ønskede en anden farve; bilen var usædvanligt aerodynamisk i sin udformning og lignede næsten en flyvinge. At modellen samtidig var forhjulstrukket gjorde den blot endnu mere særegen på et tidspunkt, hvor biler var store og firkantede og trak på baghjulene.

Den første Saab-model var altså en flot eksponent for svenske ingeniørers tekniske kunnen, men måske begyndte nedturen for mærket allerede dengang. For måske var ingeniørerne for glade for bilens udformning; det var nemlig så som så med nyudviklingen de kommende år. Faktisk skulle man helt hen til slutningen af 1960erne, før Saab med model 99 for alvor tog et spring frem igen. Den var stor og sikker; nogle satte den i bås med Volvos tilsvarende biler, der fik tilnavnet »den svenske traktor«.

Senere fulgte modeller som 900, den absolutte bestseller i Saab-regi og senere igen model 9000, der blev udviklet i samarbejde med bl.a. Alfa Romeo og Fiat. Og så er vi ved at være fremme i slutningen af 1989, hvor General Motors købte halvdelen af Saab. Sælger var Wallenberg-familien, der havde erkendt, at ikke engang en anseelig svensk milliardformue var tilstrækkelig, hvis en lille svensk bilfabrik som Saab skulle overleve.

De følgende år lanceredes et par nye modeller, 9.3 og senere 9.5. Med forholdsvis beskedne opdateringer er det samme biler, der kører i dag. Og så er vi fremme ved årsagen til, at Saab er i betalingsstandsning.