Del : SMS
Berlingske Business

Danskerne: Ingen frygt for robotter hos os

Danskerne: Ingen frygt for robotter hos os - 1
Selv om robotter de senere år har overtaget mange funktioner på de danske arbejdspladser, er danskerne tilsyneladende ikke bange for, at de skal overtage lige netop deres job, viser en undersøgelse fra Ingeniør­foreningen IDA. Her understreger man, at forandring er det eneste, man kan være sikker på i fremtiden. Foto: Claus Fisker Foto:

Danskerne er ikke bange for et jobkapløb med robotterne. Det viser en ny undersøgelse, som Ingeniørforeningen IDA har foretaget.

Artiklen fortsætter under annoncen

De seneste år er automatisering, brug af robotter og ny software-teknologi vundet frem og har erstattet rutineprægede arbejdsopgaver, som tidligere blev varetaget af mennesker. Skal man tro alle fra toplederne på World Economic Forum til topprofessorer på universiteterne i Harvard og Oxford, vil gammelkendte jobfunktioner fremover forsvinde i endnu hurtigere takt end hidtil.

Men det bekymrer tilsyneladende ikke danskerne.

I en ny undersøgelse har Ingeniørforeningen IDA spurgt godt 2.000 repræsentativt udvalgte danskere, om de tror, at deres job er i fare for at blive overtaget af robotter inden for de næste ti år. Kun én procent er helt sikker på, at det vil være tilfældet, mens seks procent svarer »ja, måske«.

Morten Thiessen, der er formand for Ansattes Råd i ingeniørforeningen, frygter på baggrund af undersøgelsen, at danskerne undervurderer behovet for at være omstillingsparate i fremtiden.

»Spørgsmålet er, om undersøgelsen afspejler selvsikkerhed eller selvfedme. Selvsikkerhed er en udmærket trædesten at have, men selvfedme og troen på, at man automatisk vil være på vinderholdet, holder ikke i fremtiden,« siger Morten Thiessen.

Hos Dansk Industri ser vicedirektør Kent Damsgaard det som positivt, at det store flertal af danskere ikke frygter et jobkapløb med robotter.

»Jeg ser ikke brugen af automatisering og robotter som en modsætning til at skabe nye job. Tværtimod er det nødvendigt, at flere funktioner bliver overtaget af robotter, selv om det betyder, at nogle job bliver nedlagt på kort sigt, hvis vi skal skabe flere arbejdspladser på langt sigt. Brug af robotter styrker konkurrenceevnen og giver mulighed for at ændre og øge produktionen, så der kommer nye job,« siger Kent Damsgaard.

robot

Undersøgelsen viser, at ufaglærte og faglærte er lidt mere bekymrede end funktionærer. 14 procent af de faglærte tror, at deres job i et eller andet omfang vil blive overtaget af robotter i løbet af de næste ti år, mens det gælder ni procent af alle faglærte.

Men det afspejler mere den tid, der var, end den tid, der kommer, mener Morten Thiessen fra ingeniørforeningen.

»Automatiseringen i industrien er i dag meget udbredt og har allerede ramt faglærte og ufaglærte job. Den næste bølge rammer funktionærerne, og det sker allerede. Tænk bare på finansområdet. Bankfolk er allerede i stor stil blevet erstattet af algoritmer, og forestillingen om, at vi ikke i et eller andet omfang kan automatisere den kreative proces, kommer heller ikke til at holde,« siger Morten Thiessen.

robot

Ifølge Morten Thiessen er der ikke tale om en udvikling, der kan stoppes. Der er tale om en omstilling, som alle skal igennem, og udviklingen behøver ikke nødvendigvis at føre til, at arbejdsløsheden vokser. Men det kræver en udpræget grad af omstillingsparathed for den enkelte.

Torsdag præsenterer erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) en vækststrategi, som blandt andet skal komme med bud på, hvordan automatiseringen af erhvervslivet vil finde sted.

Hos Dansk Industri håber Kent Damsgaard, at pakken har fokus på at få folk uddannet til at varetage de nye job, som automatiseringen skaber, og samtidig har fokus på at skabe så gode rammevilkår, at også de mindre og mellemstore virksomheder får råd til at investere i automatisering.

Ifølge Morten Thiessen er indholdet af ministerens pakke imidlertid ikke så afgørende, som den mentale omstilling, danskerne må igennem.

»Det eneste konstante i fremtiden bliver forandring,« siger Morten Thiessen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere